Bryd med konsensuskulturen på gruppemøder
Få konkrete greb, der styrker jeres socialfaglige beslutninger i teamet.
26. februar 2024
Gruppebeslutninger om sociale forløb, der skal støtte udsatte børn og unge, kan være præget af uvisheder og fejlantagelser.
Det skyldes ikke, at de velfærdsprofessionelle er dårlige til at sætte sig ind i en sag og træffe velbegrundede og socialfaglige beslutninger, der er til borgerens bedste. Det skyldes derimod, at rigtigt mange socialfaglige beslutninger tages på gruppemøder, og der her er stor sandsynlighed for, at arbejdet er præget af groupthink – dvs. at bias og ubevidste antagelser spiller ind i den kollektive beslutningsproces.
Det kan betyde, at beslutninger tilpasses gruppens fælles erfaringer og holdninger frem for barnets eller den unges konkrete situation (referencer er nederst i artiklen).
Gruppebeslutninger har et indbygget dilemma
Det er på gruppemøderne, at den faglige sparring og de fælles drøftelser af sociale sager sker. Her har den enkelte medarbejder gode muligheder for at få spørgsmål og viden fra kolleger, der skaber fælles refleksion og gerne tager højde for eventuelle faldgruber i beslutningsprocessen. For fokus skal være på barnets livssituation og tarv.
På den anden side viser forskning, at den faglige sparring og de fælles drøftelser på gruppemøderne har tendens til at tilpasse sig organisatoriske krav og at udvikle en ‘kollegial kultur’, hvor kollegial omsorg bliver vigtigere end udfordrende krav til læring, udvikling og refleksion. Det betyder, at gruppebeslutninger i værste fald får den enkelte medarbejder til at fastholde beslutninger, der er baseret på andre hensyn end på barnets tarv.
Gruppebeslutninger har nemlig et indbygget dilemma: De har potentiale til at sikre den bedst mulige beslutning, og samtidigt øger de risikoen for, at uhensigtsmæssige hensyn bliver afgørende.
Nogle forskere beskriver disse processer som ”groupthink”, hvilket betyder, at bias og ubevidste antagelser og adfærdsmønstre præger vores færden i grupper. Andre forskere peger på, at det er en udpræget konsensuskultur, som er med til at skabe dysfunktioner på gruppemøder (referencer er nederst i artiklen).
Vær bevidst om bias, og styrk jeres socialfaglige beslutninger
Ved at være godt forberedt på groupthinking til møder, hvor I drøfter sociale forløb, kan I styrke jeres socialfaglige beslutninger.
Få her faglige greb til, hvordan I kan udfordre groupthinking og konsensuskulturen i jeres team og styrke fokus på barnets eller den unges konkrete livssituation:
-
Brug beslutningskort
Kollektive beslutningsprocesser baserer sig typisk på rationelle antagelser om, hvad der er bedst at gøre i den pågældende situation. Men disse beslutningsprocesser kan udvikle sig til ubeviste afvigelser fra det, der er rationelt. Fysiske artefakter såsom NUBUs beslutningskort kan hjælpe jer med at få ubevidste processer frem på bordet.
Redskabet er udviklet af forskere fra NUBU og består af seks beslutningskort, der inviterer til refleksion over seks forskellige uønskede beslutningsmønstre.
Når den faglige samtale er i gang i teamet, og der skal tages en beslutning, så trækker man fx kortet ‘Djævelens advokat’, som opfordrer en i gruppen til at argumentere for det modsatte synspunkt. Eller kortet ”Silent brainstorm”, hvor alle skriver deres tanker ned hver for sig og deler dem efterfølgende. En teknik hentet fra innovationsprocesser med fokus på at skabe flere og mere forskelligartede ideer. Metoden styrker de mere stille mødedeltagere. For når først det er nedskrevet, er det lettere at sige højt.
-
Styrk jeres uenighedskultur
Uenigheder og konflikter i professionelle og kollegiale fællesskaber kan opfattes som uprofessionelt og ubehageligt. Situationer, som man skal prøve at undgå. Men hvor der er mennesker, er der også uenigheder, og de er en uundgåelig og naturlig del af fagprofessionelle fællesskaber.
Arbejd derfor bevidst med at få plads til en ny forståelse af samarbejde. Fra et ideal om samarbejde som et harmonisk sted for konsensus til en forståelse af samarbejde som et sted for forhandling og konflikttruende perspektiver, der kan skabe ny udvikling.
Vi har brug for uenighed. Vi har brug for et mindshift.
Første skridt kan være at analysere jeres gruppeprocesser. Er den præget af en konsensuskultur? Er det legitimt at være uenige? Er der nok dynamik? Kan I øve jer i udveksling af uenigheder?
I kan fx bruge ’anerkend og sige fra’-teknikken, som i al sin enkelthed kan se sådan her ud:
A siger: ”Jeg er så træt af vores leder, hun stiller altid en masse kontrollerende spørgsmål”.
B siger: ”Jeg synes også, at hun stiller mange spørgsmål, OG jeg oplever det som en omsorg”.
B kunne måske være tilbøjelig til at sige ”ja det synes jeg også” eller undvige at svare for at opretholde den gode stemning, relation osv.
Teknikken hjælper med at få flere holdninger og perspektiver frem samtidig med, at de involverede passer på relationen, stemningen osv.
Vil du vide mere?
Er du interesseret i at vide mere om, hvordan du og din arbejdsplads kan styrke jeres socialfaglige arbejde?
Se her, hvad Københavns Professionshøjskole tilbyder af kompetenceudvikling på området.
- Socialt arbejde med børn, unge og familier: Styrk den fagprofessionelle indsats på tværs - til gavn for børn, unge og familier i udsatte positioner.
- Supervision: Få en supervisor, som har indsigt i din faglighed og kan skubbe til din professionelle udvikling.
- Podcast: Kollegiale kollisioner kan være nyttige 🎧
Kontaktperson
Referencer
Bedre gruppebeslutninger blandt sagsbehandlere, 2020
Af Ida Schrøder (KP), Frank Ebsen (KP), Mikkel Holm Sørensen.
Tværfaglighed i socialt arbejde, 2021
Idamarie Leth Svendsen (KP) og Morten Ejrnæs.