Gå til indhold
Ældre kvinde ude at gå på skovsti

Borgere med demens har ikke lige adgang til støtte

Få fem gode råd om, hvordan I styrker arbejdet med tidlig opsporing af demens hos borgere med udviklingshandicap, og støt op om lige adgang til støtte, vejledning og omsorg.

Af Gry Segoli, uddannelseskonsulent på Københavns Professionshøjskole, Videreuddannelsen.

Internationale studier viser, at der er en øget forekomst af demens hos mennesker med udviklingshandicap. Dette ses både hos mennesker med Downs syndrom, der på grund af deres medfødte kromosomfejl har en øget forekomst af Alzheimers og demens, og hos andre borgergrupper med udviklingshandicap. Det er dog ikke altid, at vi lykkes med den tidlige opsporing og udredning af demens i denne gruppe, da det kan være svært at skelne mellem de eksisterende kognitive dysfunktioner og de tiltagende kognitive forandringer.

Dette er en udfordring, da alle mennesker med demens skal have lige adgang til støtte, vejledning og omsorg, hvilket er beskrevet i Sundhedsstyrelsens ”Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med demens”.

Få fem gode råd

Få her fem gode råde om, hvad der kan styrke jeres arbejde med tidlig opsporing i gruppen af borgere med udviklingshandicap. Så I understøtter lige adgang til tilbud om støtte, vejledning og omsorg. Rådene tager afsæt i projektet ’Fremfærd’.

 

  1. Arbejd med systematisk screening og refleksion

    I takt med at borgere med udviklingshandicap bliver ældre, og for nogens vedkommende udvikler en demenssygdom, ændres kravene til personalet, der arbejder med denne borgergruppe. Hvor man før har arbejdet med udviklende strategier, bliver der nu behov for i højere grad at tænke i kompenserende strategier og en løbende tilpasning af støtte og omsorg i takt med at borgerens funktionsniveau falder. Der er behov for en systematisk screening for at opdage begyndende tegn på en demenssygdom. Der findes forskellige screeningsredskaber, som kan sikre en systematisk og fælles faglig tilgang. Det kan fx være Trinvolds-skemaet, der kan anvendes regelmæssigt for på denne måde at få øje på begyndende forandringer hos borgeren.

  2. Vær opmærksom på det tværfaglige samarbejde

    Der er behov for et øget vidensflow og samarbejde mellem de social- og sundhedsfaglige indsatser. Det skyldes, at borgere med udviklingshandicap typisk modtager hjælp under de socialfaglige indsatser, hvorimod indsatserne omkring demens er organiseret under det sundhedsfaglige område. Her er det vigtigt at arbejde koordinerende med relevante indsatser, så de tager afsæt i den enkelte borgers behov. Der kan være behov for at sikre en koordinering mellem de forskellige dokumentationssystemer, så relevant viden bliver delt, eller der bliver etableret samarbejdsaftaler med Hukommelsesklinikken omkring udredning og behandling.

  3. Arbejd systematisk med borgerens livshistorie

    For at borgerens behov og ønsker kan blive understøttet i takt med, at demenssygdommen udvikler sig, er det vigtigt at kende og anvende borgerens livshistorie – både som kronologisk og episodisk narrativ. Men viden om værdier og præferencer er også vigtige. Denne viden kan sikre, at den tilpassede pædagogiske støtte sker med udgangspunkt i borgerens ønsker. Det kan fx være viden om, hvordan borgeren plejer at tage bad eller stå op om morgenen, så borgeren fx kan fortsætte med at bade på samme måde – eller næsten samme måde – når der er behov for hjælp og støtte til aktiviteten.

  4. Brug demenskoordinatorerne som videnspersoner

    De fagprofessionelle har behov for mere viden om demens, demenssymptomer, demensomsorg og procedurer på området for udredning for demens, så de bedst muligt kan understøtte tidlig opsporing og udredning.  Demenskoordinatorerne kan være et oplagt sted at igangsætte denne indsats. Tilkald demenskoordinatoren, hvis den fagprofessionelle har behov for sparring om en borger.

  5. Prioriter samarbejdet med de pårørende

    De pårørende er ofte en overset gruppe. Det skyldes, at mange mennesker med udviklingshandicap har få pårørende, når de bliver ældre. Prioriter derfor et samarbejde med dem, der måtte være, og fokuser på disse tre spor:

    • Viden om den demente: De pårørende er en ressource, som kan bidrage med vigtig viden om borgerens livshistorie.
    • Informer de pårørende: De pårørende har behov for viden om demens, opsporing og udvikling. Klæd dem på med relevant viden.
    • Hav fokus på støtte og omsorg. De pårørende gennemgår en sorgproces ved at deres søn/datter/bror/søster har fået en demenssygdom. Støt dem i en svær tid.

Projekt Fremfærd

De fem gode råd tager afsæt i projektet ‘Fremfærd’, som er et projekt, der er udbudt af KL, SL og FOA. Formålet med projektet er at udvikle personalets kompetencer til at opdage tidlige tegn på demens hos mennesker med udviklingshæmning og udvikle metoder til at løfte kommunernes social- og sundhedsfaglige indsatser til ældre mennesker med udviklingshæmning og demens i bo- og dagtilbud.

Københavns Professionshøjskole og Socialt udviklingscenter står for kompetence- og metodeudvikling.

Læs mere

Vil du vide mere?

Vil du styrke dine kompetencer ift. borgere med udviklingshandicap og demens?

Kontaktperson

Gry Segoli

Adjunkt

+45 51 63 27 24