Bogudgivelse: Pædagogik for bæredygtighed og science i dagtilbud
Bliv klædt på til at fremme børns bæredygtige udvikling.
Børn er nysgerrige og læreivrige. De synes, det er sjovt at affaldssortere, og de bliver forargede, når de finder plastikaffald i skov og på strand. Men det er ikke nok, at børnene inviteres til bæredygtighedsaktiviteter. Pædagogerne skal gå foran og åbne endnu flere døre til en bæredygtig udvikling. Det er en stor opgave og en svær balance mellem ikke at gøre børnene klimaangste, men samtidig give dem en forståelse for de udfordringer, klimaet står overfor.
Pædagogik for bæredygtighed og science i dagtilbud skitserer en pædagogik med fokus på science og bæredygtighed præget af leg, fantasi og humor. Og ikke mindst optimisme og håb.
Forfatterne Thorleif Frøkjær fra Københavns Professionshøjskole og Stig Broström fra Aarhus Universitet vil inspirere pædagoger og andre relevante læsere (fx kommunalarbejdere, der arbejder med bæredygtighedsprojekter til skoler og dagtilbud) til at arbejde med at fremme børns bæredygtighed.
I bogen beskrives blandt andet en legemetode: Børnene inviteres ind i en legende, fantasifuld og kreativ verden for at “løse” tunge klima- og miljøproblemer. Samtidig skaber bogen en teoretisk og metodisk ramme, som kan hjælpe pædagogen til at reflektere over og skabe konkrete pædagogiske forløb.
Bogen lægger op til en pædagogisk praksis, der kan bidrage til, at den nye generation bliver bevidste om naturfænomener, klima og miljøspørgsmål.
Køb bogen her:
Vil du vide mere?
Er du interesseret i ny viden og nye færdigheder inden for området ’bæredygtighed og science i dagtilbud’?
Se, hvad vi kan tilbyde af kompetenceudvikling på Københavns Professionshøjskole.
Diplommodul: Sciencepædagogiske lege- og læringsmiljøer:
Lær, hvordan du planlægger og gennemfører sciencepædagogiske aktiviteter.
https://www.kp.dk/videreuddannelser/sciencepaedagogiske-lege-og-laeringsmiljoeer/
Diplommodul: Bæredygtighed i pædagogisk praksis
Få kompetencer til at arbejde med bæredygtig udvikling og globalt medborgerskab i pædagogiske og uddannelsesmæssige sammenhænge.
https://www.kp.dk/videreuddannelser/baeredygtighed-i-paedagogisk-praksis/