Barnets Lov – er du klar?

Af Annemette Matthiessen, lektor på Københavns Professionshøjskole, Videreuddannelsen.

Der er ikke kommet et udkast til endeligt lovforslag endnu. Men ifølge aftaleteksten fra i foråret peger alt på, at med barnets lov får børn og unge flere rettigheder, som giver de professionelle nye opgaver og muligheder i arbejdet med børn og unge.

Der er bl.a. lagt op til, at børn og unge får selvstændig partsstatus fra de 10 år, mod 12 år i dag, og de ”kan bede om en permanent anbringelse, om ikke at komme hjem til deres forældre og om en second opinion fra Ankestyrelsen,” fortæller Idamarie Leth Svendsen, jurist og lektor ved Københavns Professionshøjskole, om udspillet, og hvad det konkret betyder.

Lovens formål er at støtte udsatte børn og unge, så de får de bedste muligheder for at trives og udvikle sig personligt og fagligt.

Ny lov, nye udfordringer

Når barnets lov skal udrulles i den professionelles socialfaglige praksis, kan der opstå nye udfordringer og faglige dilemmaer, påpeger Idamarie Leth Svendsen. For hvad er bedst for det enkelte barn og den enkelte unge?

”Det kræver derfor grundige overvejelser og faglige refleksioner at implementere denne form for meget ambitiøse regler. Jeg tror godt, det kan lade sig gøre, men det vil kræve rigtig meget af de fagprofessionelle inden for området.”, siger Idamarie Leth Svendsen.

Det er Jette Wilhelmsen, socialrådgiver og leder af Joannahuset, enig med Idamarie i og konkretiserer, hvilke kompetencer der er centrale ifm. implementeringen af Barnets Lov:

”Det er vigtigt, at den fagprofessionelle bruger sin nysgerrighed, spørger ind til barnets oplevelser, bruger sin faglighed til – sammen med barnet – at skabe refleksion over, hvad der har betydning for dets trivsel og udvikling”.

Det er en enighed, vi, som arbejder på det sociale område, skal komme frem til sammen med barnet eller den unge.

Hvem har ansvaret for børnene og vores unge borgere?

Barnets lov har også et tværprofessionelt sigte, hvor en række myndigheder, institutioner og aktører skal samarbejde og dele viden og erfaringer. Samarbejdet betyder også, at sagsbehandlingen kan blive mere kompleks. Der vil komme nye samarbejdspartnere og nye forventninger til de fagprofessionelles samarbejdskompetencer.

”Udspillet lægger op til, at der kommer endnu flere aktører på børne- og ungeområdet” fortæller Idamarie Leth Svendsen. Hun uddyber: ”Vi har de senere år fået børnehuse, familieretshuse, Socialtilsyn og andre former for hybride institutioner. Og dem får vi flere af med plejefamiliecentre, familiehuse og civilsamfundsinstitutioner”.

I den sammenhæng er det vigtigt at stille spørgsmålet: Hvem har ansvaret for børnene og de unge? Det er vigtigt, at vi med Barnets Lov ikke ender med, at børnene selv må forsøge at skabe sammenhæng og retning i indsatserne, hvis det voksende antal involverede myndigheder og institutioner betyder, at ansvaret for børnene og de unge borgere bliver utydeligt, mener Idamarie Leth Svendsen.

Vi står over for en stor og vigtig opgave. Implementeringen og udrulningen af Barnets Lov skal sikre, at udsatte børn og unge får de bedste muligheder for at trives og udvikle sig personligt og fagligt. Det skal vi, der arbejder på socialområdet, understøtte, så hensigten med den kommende Barnets Lov bliver omsat til handlinger, der skaber gode rammer for de involverede.

Vil du vide mere?

Ønsker du at udvikle dig fagligt, få ny viden og styrke de rette kompetencer ifm. udrulning af Barnets Lov?
Se her:

Podcast om Barnets Lov

Hør også Velfærdsprofetens podcast ”Barnets lov – kan man lovgive sig til en god barndom for alle børn?”