Bæredygtighed i offentlig forvaltning og administration
Vær med i den grønne omstilling!
Dette modul på 5 ECTS er en del af diplomuddannelse i offentlig forvaltning og administration. Du kan læse modulet som en del af en hel uddannelse eller som et selvstændigt modul, der opkvalificerer dig fagligt.
Det får du ud af modulet
- Du får viden om, hvad bæredygtig udvikling handler om og hvilke roller offentlig administration og forvaltning kan spille for at understøtte en bæredygtig udvikling.
- Du bliver i stand til at vælge relevante data, metoder og samarbejdsmodeller, som kan anvendes til at understøtte en bæredygtig udvikling
- Du bliver i stand til at udvikle egen praksis, så den understøtter en bæredygtig udvikling
Værdi for din arbejdsgiver
- Du bliver en aktiv medspiller på din arbejdsplads, som kan tage initiativer, der understøtter en bæredygtig udvikling.
- Du bliver i stand til at indgå i tværfagligt samarbejde med fokus på bæredygtighed på din arbejdsplads
- Du kan formidle den nyeste viden til din arbejdsplads om de krav, fordringer og løsningsmuligheder, der nu og fremadrettet stilles til den offentlige sektor i forbindelse med en bæredygtig udvikling.
Om modulet
Modulet tager udgangspunkt i de globale politiske ambitioner og institutionelle styringsmæssige rammer, som en bæredygtig udvikling i offentlig forvaltning og administration mobiliseres indenfor. Det sætter dig i stand til at forstå, reflektere over og håndtere krav i den forbindelse.
På modulet inddrages
- forskellige styringsmodeller, som understøtter en bæredygtig udvikling.
- forskellige samarbejdsmodeller med deltagelse af såvel den offentlige og private sektor som civilsamfundet.
- data og kunstig intelligens, som kan benyttes til at understøtte en bæredygtig udvikling.
Undervisning og eksamen
Undervisningens teori og materiale tager afsæt i deltagernes organisationer og daglige opgaver.
Modulet består af 5 fysiske undervisningsdage à 6 timer.
Der vil være undervisning med ca. 14 dages interval. Datoerne bliver oplyst ca. 1 måned før modulstart.
Eksamen består af aflevering af et kort skriftligt eksamensoplæg og en mundtlig prøve.
Du skal forvente at bruge mindst samme tid til at forberede dig, som du skal bruge på at deltage i undervisningen.
Hvem deltager
Modulet er relevant for dig, der arbejder med offentlig forvaltning og administration, og som enten vil være en af frontløberne, eller som ”blot” vil være en aktiv medspiller i den bæredygtige udvikling.
Ansøgning
Adgangskrav og optagelse
Adgangskrav
For at blive optaget på en diplomuddannelse eller på et modul skal du have en af følgende uddannelser:
- Professionsbacheloruddannelse
- Akademiuddannelse
- Diplomuddannelse
- Bacheloruddannelse
- Kandidatuddannelse
- Anden relevant uddannelse mindst på niveau med en kort, videregående uddannelse eller en reguleret videregående voksenuddannelse
Du skal desuden have mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.
Det er ikke et krav, at du er i arbejde, når du starter på modulet, men du forventes at kunne bringe dine erfaringer fra praksis ind i undervisningen, uanset om det er tidligere eller aktuel praksis.
Hvis du ikke opfylder det formelle adgangskrav, kan du søge om en realkompetencevurdering og måske optages på det grundlag.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du opfylder adgangskravene, er du velkommen til at kontakte os:
Sådan søger du
Du søger online ved at klikke på “Ansøg” på det modul, du ønsker at søge optagelse på.
Her vedhæfter du også dokumentation for både uddannelse og erhvervserfaring.
- Dokumentation for uddannelse kan være relevante eksamensbeviser.
- Dokumentation for to års erhvervserfaring efter afsluttet adgangsgivende uddannelse kan fx være en bekræftelse fra din arbejdsplads eller lønseddel, hvor din anciennitet fremgår.
Ansøgningsfrister
Ansøgningsfrist for hvert modul fremgår af modulbeskrivelsen på kp.dk.
Vi modtager ansøgninger til ledige pladser frem til studiestart.
Hvis modulet stadig fremgår af kp.dk med en ”Ansøg-knap” efter tilmeldingsfristen, er der stadig ledige pladser, og du er velkommen til at ansøge. Hvis der er venteliste, fremgår det af modulet.
Økonomisk støtte Søg støtte fra fonde
Du kan søge økonomisk støtte til din videreuddannelse fra en række fonde.
Fondene kan bidrage til at dække dine udgifter – hvis du falder inden for deres udvalgte målgruppe. Omstillingsfonden har den bredeste målgruppe. Den dækker op til 10.000 kr. årligt for ufaglærte, faglærte og personer med en kort/mellemlang videregående uddannelse (op til professionsbachelorniveau.)
Hvornår får jeg svar?
Efter ansøgningsfristens udløb modtager du et svar i din postkasse til Digital Post. Der kan gå op til 4 uger efter ansøgningsfristen, før du modtager dit svar.
Betingelser for framelding
- Hvis du framelder dig senest fire uger før modulets start, kan du få refunderet din deltagerbetaling for det pågældende modul.
- Hvis du framelder dig mindre end fire uger før modulets start, hæfter du for hele deltagerbetalingen for det pågældende modul.
- Hvis du tilmelder dig mindre end fire uger før modulets start hæfter du for hele deltagerbetalingen ved en evt. framelding
Framelding til et modul skal ske skriftligt til:
Forår 2025
Bæredygtighed i offentlig forvaltning og administration
Start- og slutdato
Tilmeldingsfrist
Nummer
Ledighed
Pris
Hvor
ECTS
Hvornår
Kontakt
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål. For at vi kan besvare dine spørgsmål bedst og hurtigst muligt, bedes du vælge, om du vil tale med studieservice eller en faglig kontaktperson.
Kontakt studieservice
Kontakt studieservice, hvis du har spørgsmål til adgangskrav, tilmelding, optagelse eller andre praktiske forhold: