Gå til indhold
""

5 gode råd til bedre gruppesupervisioner og velfungerende arbejdspladser

Gruppesupervision bliver flere steder set som et vigtigt redskab til at tackle de udfordringer, som ledere og medarbejdere oplever i det offentlige.

De fleste offentlige arbejdspladser kan i de kommende år forvente store rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer samtidig med, at medarbejdere og ledere skal sikre fælles faglig retning og udvikling i den professionelle hverdag.

Udfordringerne kan tilsammen opleves som en gordisk knude. Dette gælder især på de arbejdspladser, hvor kerneopgaven er at ‘støtte mennesker, der arbejder med mennesker’ – dvs. understøtte borgeres velbefindende, helbredelse og/eller udvikling. Fx jobcentre, hospitaler, institutioner, bosteder, hjemmepleje, skoler og andre uddannelsessteder.

Attraktive og velfungerende arbejdspladser

Gruppesupervision bliver i stigende grad set som et vigtigt redskab til at skabe mere attraktive og velfungerende arbejdspladser, herunder hjælpe med at tackle de trivsels- og samarbejdsudfordringer, som ledere og medarbejdere oplever i hverdagen internt og på tværs af organisatoriske enheder.

Udbyttet af gruppesupervision kan svinge og afhænger af de givne organisatoriske rammer, den ledelsesmæssige opbakning, samarbejdskulturen, deltagernes eget engagement og refleksionsevne samt af hvordan gruppesupervisionen konkret gribes an.

Det er således ikke lige meget, hvordan gruppesupervisionen håndteres af supervisoren, hvis de ønskede effekter skal opnås.

Michael Stig Ørbech, supervisionsunderviser på Københavns Professionshøjskole, giver dig her 5 gode råd eller opmærksomheder, der kan understøtte bedre gruppesupervisioner:

1. Afstem og bliv tydelig sammen om den indholdsmæssige supervisionsretning

Gruppesupervision opdeles ofte i (a) fagfaglig sagsfokuseret supervision ifht. borgersager, (b) kommunikativ og samarbejdsorienteret supervision ifht. borgersager og samarbejdspartnere samt (c) supervision ifht. teamets eget interne samarbejde. Det er vigtigt – i optakten til, at et supervisionsforløb startes – at få afstemt mellem ledelse og medarbejdere, hvad behovet og retningen for gruppesupervisionen skal være.

2. Sørg for at supervisanderne tager medejerskab til de forskellige supervisions-processer

Det kan være hårdt – og nyttesløs – slid for en supervisor, hvis ikke deltagerne (”supervisanderne”) giver følgeskab til de forskellige processer, der anvendes. Det er derfor vigtigt, at deltagerne gennem dialog opnår forståelse for og medejerskab til de forskellige metoder, som tages i brug i gruppesupervisionen, så der er en psykologisk tryghed og opbakning til dem. Når et supervisionsforløb går i gang, bør der derfor afsættes tid til de snakke, og processerne bør løbende tilpasses og evalueres i et lærende perspektiv.

3. Sikre afprøvninger og resultatskabelse mellem deltagerne

Læringsforskning peger på, at den største læring og udvikling finder sted i hverdagens arbejde. Hvis man således i en gruppesupervision har fundet frem til en vifte af mulige løsninger, da bør disse prioriteres og besluttes og dernæst reelt afprøves som ‘prototyper i hverdagen. Desuden bør der følges op på afprøvningerne i den efterfølgende gruppesupervision. Dermed sikres det, at løsningerne reelt tages i anvendelse og samtidig bliver gruppesupervisionens resultater forankret og tilpasset i driften.

4. Tag vare på settingen for gruppe-supervisionen

Supervisoren skal sikre, at refleksionerne og fordybelserne lander i nogle kvalificerede beslutninger, der reelt kan og bliver bragt ind i hverdagens driftsrum. Erfaringen er, at supervisoren skal sikre at refleksionsrummet, som gruppesupervisionen også er, fungerer kulturelt og praktisk, ikke mindst fordi gruppesupervision bør foregå i et tempo, hvor der er plads til nysgerrighed og fordybelse. Hvis ikke det sker, risikerer refleksionsrummet blot at blive en gentagelse af hverdagens driftsmøder og udbyttet bliver begrænset. Af den årsag skal supervisoren kende til grundlæggende processuelle og praktiske tilgange og metoder, der sikrer rum og energi til reel fordybelse.

5. Sørg for, at du er klædt på til supervisorrollen

At blive en god supervisor kalder på, at du har erhvervet de rette kompetencer og forståelser. Her er en psykoterapeut, coach- eller en lederuddannelse ikke tilstrækkelig. En god supervisor arbejder løbende med det, der kaldes ‘4T’:

Tilgange: At du har lært forskellige processuelle metoder og redskaber, som kan tilpasses til situationen.
Tænkning: At du ikke kun forstår din rolle, men også i situationen kan tænke superviserende og trække på relevante gruppepsykologiske, faciliteringsmæssige, kommunikative og ledelsesmæssige forståelser og begreber.
Tilstand: Det indbefatter evnen til at mærke din egen tilstand og kunne arbejde med den, så du kan tage ‘supervisorkasketten’ ordentligt på. Det kan bl.a. handle om egenomsorg –udvikling, indlevelse, grænsesætning – samt at kende sine trigger-situationer og håndtering. Men tilstand handler også om evnen til at aflæse deltagerne tilstand – herunder om der er den nødvendige psykologisk tryghed til at dele tvivl og sårbarheder.
Træningen: Rollen som supervisor er potentielt en fortsat personlig og professionel udviklingsrejse. For at sikre det får professionelle supervisorer ofte selv supervision.

Kontaktperson

Helle Pehrson

Konsulent

+45 51 38 04 55

Vil du vide mere?

Hvis du ønsker at styrke din kompetencer som gruppesupervisor?
Se her, hvad Københavns Professionshøjskole tilbyder på området: