Gå til indhold

Afgangsprojekt PD i Medier og kommunikation

Dette modul på 15 ECTS er en del af uddannelsesretningen medier og kommunikationden pædagogiske diplomuddannelse. Du kan læse modulet som en del af en hel uddannelse eller som et selvstændigt modul, der opkvalificerer dig fagligt.

Om afgangsprojektet

Afgangsprojektet afslutter uddannelsen og udgør det afsluttende modul i den pædagogiske diplomuddannelse.

Læringsmål

Kompetencemål

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering opnår kompetencer til at

  • indgå i samarbejde om mediepædagogisk og -didaktisk videndeling og organisationsudvikling
  • påtage sig ansvar for udviklingsarbejder inden for medier, teknologi- og kommunikationsprocesser
  • udvikle teknologiforståelse i et kompetence- og organisationsperspektiv
  • håndtere mediepædagogisk og -didaktisk vejledning i et organisationsperspektiv

Viden

  • have viden om mediers betydning for børns, unges og voksnes socialiserings- og læreprocesser
  • kunne reflektere over forholdet mellem fag, pædagogik og teknologi

Færdigheder

  • kunne anvende metoder og redskaber til mediepædagogisk produktion og refleksion
  • kunne mestre facilitering og vejledning i medierelaterede læreprocesser

Målgruppe

Studerende på den pædagogiske diplomuddannelse i Medier og kommunikation.

Tid

Afgangsprojektet består primært af selvstændigt arbejde, støttet af individuelt aftalt vejledning. Desuden tilbydes fælles aktiviteter i form af kurser og seminarer. Datoer og indhold for disse annonceres under studiestøttende aktiviteter.

Tilmelding

Adgangskrav

For at blive optaget på en diplomuddannelse eller på et modul skal du have en af følgende uddannelser:

  • Professionsbacheloruddannelse
  • Akademiuddannelse
  • Diplomuddannelse
  • Bacheloruddannelse
  • Kandidatuddannelse
  • Anden relevant uddannelse mindst på niveau med en kort, videregående uddannelse eller en reguleret videregående voksenuddannelse

Du skal desuden have mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Det er ikke et krav, at du er i arbejde, når du starter på modulet, men du forventes at kunne bringe dine erfaringer fra praksis ind i undervisningen, uanset om det er tidligere eller aktuel praksis.

Hvis du ikke opfylder det formelle adgangskrav, kan du søge om en realkompetencevurdering og måske optages på det grundlag.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du opfylder adgangskravene, er du velkommen til at kontakte os.

Tlf. 72 48 75 40 / evu@kp.dk

Sådan søger du

Du søger online ved at klikke på “Ansøg” på det modul, du ønsker at søge optagelse på.

Her vedhæfter du også dokumentation for både uddannelse og erhvervserfaring.

  • Dokumentation for uddannelse kan være relevante eksamensbeviser.
  • Dokumentation for to års erhvervserfaring efter afsluttet adgangsgivende uddannelse kan fx være en bekræftelse fra din arbejdsplads eller lønseddel, hvor din anciennitet fremgår.

Ansøgningsfrister

Ansøgningsfrist for hvert modul fremgår af modulbeskrivelsen på kp.dk.

Vi modtager ansøgninger til ledige pladser frem til studiestart.

Hvis modulet stadig fremgår af kp.dk med en ”Ansøg-knap” efter tilmeldingsfristen, er der stadig ledige pladser, og du er velkommen til at ansøge. Hvis der er venteliste, fremgår det af modulet.

Efter ansøgningsfristens udløb modtager du et svar i din postkasse til din postkasse til Digital Post. Der kan gå op til 4 uger efter ansøgningsfristen, før du modtager dit svar.

Framelding til et modul skal ske skriftligt til evu@kp.dk og følgende betingelser gælder:

  • Hvis du framelder dig senest fire uger før modulets start, kan du få refunderet din deltagerbetaling for det pågældende modul.
  • Hvis du framelder dig mindre end fire uger før modulets start, hæfter du for hele deltagerbetalingen for det pågældende modul.
  • Hvis du tilmelder dig mindre end fire uger før modulets start hæfter du for hele deltagerbetalingen ved en evt. framelding

VIGTIGT!

Er en tilmeldingsfrist overskredet, kan du stadig tilmelde dig, hvis knappen “Mere info” er grøn.

Hvis det er første gang, du tilmelder dig et modul i vores nye tilmeldingssystem, skal du undervejs bekræfte din e-mailadresse via en mail, som er sendt til den mailadresse, du angiver. Ellers går din tilmelding ikke igennem.

Du modtager din kvittering for tilmelding på mail tidligst tre timer efter, du har tilmeldt dig.

Forår 2024

Afgangsmodul - Medier og kommunikation

Start- og slutdato

01.02.24 - 30.06.24

Tilmeldingsfrist

15.11.23

Pris

13.700 kr.

Hvor

Tagensvej 18, 2200 København

Nummer

0510088

Efterår 2024

Afgangsmodul - Medier og kommunikation

Start- og slutdato

01.09.24 - 31.01.25

Tilmeldingsfrist

15.05.24

Pris

14.000 kr.

Hvor

Tagensvej 18

Nummer

0557251

Kontakt

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål. For at vi kan besvare dine spørgsmål bedst og hurtigst muligt, bedes du vælge, om du vil tale med studieservice eller en faglig kontaktperson. Læs mere herunder.

Kontakt studieservice, hvis du har spørgsmål til adgangskrav, tilmelding, optagelse eller andre praktiske forhold.

Tlf. 72 48 75 40 / evu@kp.dk

Åbningstider

Mandag, tirsdag, torsdag og fredag: kl. 9.00-14.00

Onsdag: kl. 11.00-14.00