Gå til indhold

Sygeplejersker, frivillige og bæredygtige samarbejder

Om det valgfrie element

Dette valgfrie element er for dig, der brænder for sygepleje til nogle af samfundets mest sårbare grupper. Som kommende sundhedsprofessionel bidrager du med din deltagelse til udvikling af nye innovative samarbejdsformer på tværs af sundhedsprofessionelle og civilsamfundets aktører, herunder særligt samarbejde med pårørende og frivillige i omsorg for og støtte til de mest sårbare.

Hør, hvad et par af underviserne siger om forløbet, i denne video:

Video om Forløbet

Praktisk information

Sygeplejestuderende ved Københavns Professionshøjskole og UC Diakonissen

Min. 15 og maks. 45 deltagere.

Københavns Professionshøjskole
Campus Hillerød
Carlsbergvej 14
3400 Hillerød

Individuel, intern skriftlig prøve, som bedømmes efter 7-trinsskalaen.

Nurses, volunteers and sustainable collaboration

Tilmelding til valgfrit element er åben i uge 12+13 for det kommende efterårssemester og i uge 42+43 for det kommende forårssemester.

Kontakt Tine Munch Schumann for at tilmelde dig, hvis det valgfrie element er åbent for studerende fra andre skoler end Københavns Professionshøjskole.

Tine Munch Schumann

Studieadm. koordinator

+45 51 63 24 06

Indhold

Omsorg og støtte til unge med psykisk sårbarhed, voksne med kronisk sygdom og sårbare gamle er en vigtig opgave for fremtidens sygeplejersker. Opgaven løftes i samspil med pårørende og frivillige. Vi arbejder med teori og metoder om pårørendesamarbejde, samskabelse, frivillighedens logik kontra den professionelle logik, udfordringer og dilemmaer i grænserne mellem frivilligt og professionelt arbejde samt aktuel forskning og brobygningsprojekter.

Læringsudbytte

Formålet er, at du opfylder nedenstående mål for læringsudbytte med udgangspunkt i det valgfrie elements tema og den valgte kliniske problemstilling:

  • Selvstændigt kan opsøge, vurdere og analysere data relateret til en klinisk problemstilling
  • Selvstændigt kan opsøge, undersøge, vurdere, sammenfatte og formidle national og international praksis-, udviklings- og forskningsviden i argumentation for og refleksion over udvikling af egen profession
  • Selvstændigt kan beherske akademiske arbejdsmetoder og argumentere stringent og transparent.

Læringsmetoder

Underviseroplæg, workshops, besøg af relevante professionelle og ansatte frivillig-koordinatorer fra praksisfeltet, gruppearbejde og systematiske søgninger knyttet til aktuelle problemstillinger relateret til enten sårbare unge, voksne eller gamle.

Herudover gives mulighed for interviews og samspil med frivillige aktører og NGO’er, fx

  • Headspace
  • Girltalk
  • Børn, Unge og Sorg
  • Patientforeninger
  • ”Lær at Tackle”
  • vågere
  • pårørende- og demensstøtter fra Røde Kors og Ældresagen
  • frivillige navigatorer fra Kræftens Bekæmpelse.

Der arbejdes løbende med individuel logbog, som danner afsæt den afsluttende interne prøve.

Kontakt

Lise Dam

Lektor

+45 41 89 70 31

Karen Sangild Stølen

Lektor

+45 41 89 81 05