Sundhedsadministrativ koordinator

Hvad har motivationen været for at søge uddannelsen?

Jeg har faktisk kredset lidt om den varme grød i et par år, men gjorde først noget ved det her i år, da jeg søgte ind i foråret. Jeg er uddannet pædagog og har arbejdet en del år som pædagog. Men jeg har også arbejdet indenfor administration en længere årrække og indenfor kundeservice og medlemsservice.

Jeg så en mulighed for at kombinere de to ting: pædagogikken og kunde/patientforholdet, og det tænkte jeg var en rigtig god ide. Så da jeg fandt Sundhedsadministrativ Koordinatoruddannelsen, tænkte jeg det er lige det jeg skal.

Derfor var det også lidt af en åbenbaring og et håb om, at det bare skulle komme til at gå godt, fordi det så netop kunne være at forene to interesseområder jeg har.

Det andet aspekt i det var, at jeg har observeret, at vi har et meget skræntende sundhedsvæsen, som det ser ud lige nu. Hvor der er brug for rigtig meget arbejdskraft og omlægning og forhåbentlig sådan nogle som mig, med den uddannelse jeg er ved at tage, som kan tage fat og byde ind på forskellige områder, med at være med til at fremtidssikre sundhedsvæsenet. Så det er jo to fluer med et smæk.

Hvordan har du forberedt dig på uddannelsen?

For det første, ved at gennemlæse hjemmesiden for uddannelsen på KP.DK grundigt og se hvad indholdet af uddannelsen er og hvilke fagområder den består af. Jeg læste også om uddannelsen inde på Ug.dk.

Hvor er du i Praktik?

Lige nu er jeg i praktik på Rigshospitalet i Center for Kræft- og Organsygdomme, som er en afdeling for organkirurgi- og transplantation.

Hvordan ser en typisk arbejdsdag i praktikken ud for dig? Kan du beskrive dine primære arbejdsopgaver i praktikken?

Der er selvfølgelig en progression i arbejdsopgaverne i takt med at jeg lærer mere og får det mere ind på rygraden, så jeg er klar til at tage nye opgaver til mig.

Som det ser ud nu, er mine primære arbejdsopgaver at lave et dagsprogram og et operationsprogram for aktiviteterne på afdelingen. I og med at vi har med kirurgi at gøre, skal der for kirurgerne laves en oversigt over hvem der er ansvarlige for hvilke områder af kirurgien.

Dagsplanen laves ud fra kirurgernes vagtplan. Operationsprogrammet dækker over de forskellige stuer kirurgerne opererer på. Det handler altså meget om koordinering.

En anden opgave jeg har, er at lave epikriser, det vil sige et uddrag af patientjournalen fra en indlæggelse, som ved udskrivning af patienten skal sendes til eksempelvis egen læge.

I løbet af en uge er der en del multidisciplinære teamkonferencer, hvor læger med forskellige specialer mødes samlet og har de forskellige patientsager oppe til diskussion om hvilke behandlingsmuligheder patienten har.

Her laves der altså en second opinion fra kirurgerne. Fra deres konference skal patienterne tilmeldes og det er her jeg kommer ind i det. Vi ser på hvem der skal tilmeldes hvilke konferencer og hvilke notater der skal skrives ind, som lægerne skal bruge til diskussion og vurdering af behandlingsmulighederne for den enkelte patient.

Jeg bestiller ligeledes scanninger, som bruges på konferencerne.

En af mine nyeste opgaver er, at jeg er begyndt at transskribere fra det som lægerne indtaler på konferencerne omkring hvad patienten kan tilbydes og ikke kan tilbydes, hvad patienten fejler og så videre.

Hvordan har praktikken forberedt dig på arbejdslivet?

Det gør det ved at give mig et indblik i arbejdsopgaverne og et indblik i maskinrummet, lidt ligesom på en bil: hvorfor vi udfører de her arbejdsopgaver og hvordan det hænger sammen med de andre professioner på hospitalets arbejde.

Det er virkelig gennem indblikket, organisationsforståelsen og hands-on erfaring med arbejdsopgaverne, som praktikken giver mig, at jeg bliver forberedt på det som jeg som sundhedsadministrativ koordinator skal lave, når jeg kommer ud på arbejdsmarkedet.

Hvordan kommer dine faglige kompetencer fra dit studie i spil i forbindelse med din praktik?

Helt klart i forhold til organisationsforståelsen og forståelsen for det hierarki, som der nu engang er på et hospital, herunder forståelsen for arbejdsgangene, men også i forhold til hvem man henvender sig til, i hvilke situationer. Så man ikke bare går direkte til Rigshospitalets direktør eller afdelingschefen.

Jeg forestiller mig også at faglige kompetencer, jeg kommer til at opnå gennem faget jura, vil komme i spil i praktikken, eksempelvis omkring patientrettigheder, samtykkeerklæringer i forbindelse med de epikriser jeg laver og forståelsen for hvilke oplysninger, der må videregives.

Kunne du se dig selv i arbejde, hvor du er i praktik?

Det kunne jeg godt, men det er helt nyt og min første praktik. Derfor kender jeg heller ikke andre afdelinger eller til hvordan det foregår der.

Når jeg taler med mine medstuderende, kan jeg høre, at det er vidt forskellige måder man arbejder på i forskellige afdelinger og hvordan arbejdskulturen og arbejdsopgaverne er.

Det er for eksempel meget forskelligt om man har patientkontakt eller ikke har. For eksempel foregår min patientkontakt skriftligt.

Hvis du skulle give de nye studerende på uddannelsen et godt råd, hvad skulle det så være?

Kom til undervisningen. Det er så brugbart og godt at være der. Et andet godt råd må også være, at det er vigtigt at være der for hinanden som studerende.

Og lad være med at tro, at man skal kunne det hele fra starten af. For jeg vil så gerne kunne det hele, og det lægger et for stort og unødvendigt pres på én. Det giver ikke en positiv læringskurve, synes jeg. En positiv læringskurve er at acceptere, at man begynder fra bunden af, og at det tager tid at erhverve sig den viden, indsigt og erfaring.

Når man, som jeg, har forholdsvis mange år erhvervserfaring på bagen, så er jeg jo vant til at være i produktionsdomæne og det skal man som studerende være opmærksom på at det er man ikke, man er i praktik og man er her for at lære.

Da jeg begyndte her, de første uger i praktik, havde jeg faktisk en følelse af, om jeg virkelig var værdig til at være herude? Det her med at få lov til at gå rundt med kitler på og føle sig tilpas i uniformen, også i overført betydning. Pludselig så var det ikke kun Greys hvide verden, men også Jens’ hvide verden.

I takt med at jeg lærer mere og føler jeg kan bidrage med mere til praktikstedet, kan jeg også mærke, at jeg bliver stolt over faget og stolt over at være sundhedsadministrativ koordinatorstuderende.

Hvad har motivationen været for at søge uddannelsen?

Jeg er uddannet social- og sundhedsassistent og har altid elsket at arbejde i sundhedsvæsenet og med mennesker.

Det er et ret stort drive for mig, men jeg savnede tiden til at fordybe mig i dokumentationen og det administrative.

Når koordineringen på tværs af sektorerne virkelig har haltet, har jeg stået med en følelse af afmagt og af ikke at have tid til at gøre tingene fyldestgørende.

Jeg har savnet muligheden og kompetencerne til at få det hele til at ”spille”, ved at bl.a. at koordinere dels på tværs af sektorerne, men også tværprofessionelt.

Jeg kan godt lide at få lov at fordybe mig i tingene og jeg fandt uddannelsen spændende, fordi man bl.a. arbejder med lister, struktur og planlægning. Derfor besluttede jeg at søge ind på uddannelsen.

Hvordan har du forberedt dig på uddannelsen?

Jeg læste alt hvad jeg kunne om uddannelsen og arbejdsopgaverne som sundhedsadministrativ medarbejder i sundhedsvæsenet.

Jeg besøgte KP’s hjemmeside og undersøgte hvilke bøger vi skulle bruge, og prøvede at forbedre mig mest muligt.

Jeg brugte ret meget tid på at mærke efter i maven, da det var en stor beslutning for mig at gå fra en fuldtidsløn til SU, men da det var et brændende ønske at startet på studiet, valgte jeg at søge ind.

Hvor er du i Praktik?

Jeg er i praktik på Skleroseklinikken på Glostrup hospital, Rigshospitalet. Der sidder bl.a. 8-9 sundhedsadministrative medarbejdere og opgaverne er mange, fordi Skleroseklinikken er en kompleks arbejdsplads med opgaver inden for både ambulatorium og forskning.

Hvordan ser en typisk arbejdsdag i praktikken ud for dig? Kan du beskrive dine primære arbejdsopgaver i praktikken?

Mine arbejdsopgaver er meget forskellige og skifter lidt fra dag til dag.

Min vejleder og jeg laver en ugeplan hver uge, hvor vi planlægger de arbejdsopgaver, jeg skal lave i løbet af den kommende uge. Det fede ved dét er, at jeg selv har mulighed for at komme med input til, hvad jeg ønsker at arbejde med, og derved bliver inddraget i min egen uddannelse og praktik.

Jeg har fået lov til at komme rundt på flere forskellige afdelinger og se hvordan deres arbejdsgange og opgaver ser ud.

Et eksempel på en arbejdsdag i praktikken kunne se ud således:

Når jeg møder ind om morgenen, starter jeg med at tjekke mine mails på Sundhedsplatformen, og tjekker om der er spørgsmål, anmodninger og lignende fra patienterne og om der f.eks. er nogle aflyste tider.

En af mine arbejdsopgaver er også at sende breve til patienterne med svar på deres MR-scanninger, og så sidder jeg også med dataregister, hvor jeg skriver notat om scanninger og svar fra blodprøver.

Derudover booker jeg nye tider, f.eks. i forbindelse med henvisninger. Jeg har også taget del i Callcenteret i perioder, hvor jeg tager opkald fra patienter og på den ene eller anden måde, hjælper patienterne med de forespørgsler de end måtte have.

Jeg hjælper også til i receptionen, hvor jeg står i fronten og blandt andet modtager patienter og får dem registreret.

Hvordan har praktikken forberedt dig på arbejdslivet?

Jeg sidder med arbejdsopgaver, som jeg også vil komme til at udføre når jeg bliver færdiguddannet og det er en kæmpe fordel.

Mit praktiksted har ikke set mig som studerende, men mere som en kommende kollega. De har inddraget mig enormt meget i deres arbejde og det har givet følelsen af at være på en arbejdsplads fremfor et praktiksted.

De mange forskellige arbejdsopgaver og muligheden for at komme rundt på afdelinger har forberedt mig på, hvad jeg nogenlunde vil blive mødt af på den anden side af studiet.

Hvordan kommer dine faglige kompetencer fra dit studie i spil i forbindelse med din praktik?

Jeg har brugt meget af teorien fra studiet, blandt andet administration og koordinering og det tværprofessionelle samarbejde på kryds og tværs, netop fordi vi samarbejder med sygeplejersker, læger, de andre sekretærer og kommuner og forsikringsselskaber.

Teorien om kommunikation har også været vigtigt, fordi vi jo arbejder med mennesker. Der er nogle retningslinjer, regler og rammer ude i praktikken, og der har juraen fra studiet understøttet en hel del og gjort at jeg har haft en forståelse for de rammer og bestemmelser, der regulerer sundhedsvæsenet.

Kunne du se dig selv i arbejde, hvor du er i praktik?

Jeg kunne absolut se mig selv arbejde på Skleroseklinikken i Glostrup. Det er en fed arbejdsplads med nogle enormt dygtige og søde kollegaer.

Hvis du skulle give de nye studerende på uddannelsen et godt råd, hvad skulle det så være?

Mit råd er:

Vær nysgerrige og lad være med at sætte jer på hænderne – Man må godt være lidt fremme i skoene. Det er også en god ide at være god til selv at tage initiativ. Jeg synes jo, at man som studerende har en stor del i, at man også selv skal være aktiv opsøgende i praktik.

Vær åben og imødekommende og brug jeres vejleder ude på praktikken, men også jeres UC vejleder på KP. Brug også jeres medstuderende. Snak om opgaver eller praktikken og støt hinanden igennem studiet.

Vær åben og omstillingsparat, for der kan være forhold som brat kan ændre sig.

Husk at ens praktiksted potentielt set kan være ens kommende arbejdsplads, så giv gas når I kommer derud.

Hvad har motivationen været for at søge uddannelsen?

Jeg er uddannet Sosu-assistent, og har siddet med administrative opgaver som koordinering med hjemmehjælpsgrupper.

Jeg har i mange år gerne ville uddanne mig til lægesekretær, men har ikke haft råd til det, så da Corona lukkede landet, tænkte jeg, nu er det nu.

Hvordan har du forberedt dig på uddannelsen?

Jeg kan godt lide vores sundhedsvæsen og jeg kunne godt tænke mig at gøre en forskel.

Jeg vil gerne være borgernes/patienternes talerør, fordi jeg ser for mange falde igennem mellem den primære og sekundære sektor. Jeg kunne godt tænke mig et bedre samarbejde mellem de to sektorer, og at gøre en forskel.

Hvor er du i praktik?

Hvidovre hospital infektionsmedicinsk afdeling.

Hvordan ser en typisk arbejdsdag i praktikken ud for dig? Kan du beskrive dine primære arbejdsopgaver i praktikken?

En typisk arbejdsdag i praktikken starter kl. 08.00, hvor jeg har haft min faste arbejdsopgaver i SP. Disse er undervejs blevet udbygget, så jeg har fået mere viden i takt med flere arbejdslister/opgaver.

I praktikken har jeg desuden ansvar for at bestille tolk og holde overblik over dette, og jeg har haft undersøgt årsagerne til udeblivelserne fra udeblive-listerne.

Jeg har været nysgerrig på de arbejdsgange, som foregik ude i ambulatoriet og har fulgtes med læger og sygeplejersker, som også har bidraget med en masse viden, som jeg har haft mulighed for at koble med min teori fra uddannelsen.

Jeg fik lov til at komme på intensiv afdeling i 14 dage. Det var en mikro afdeling – helt vildt spændende, og jeg blev modtaget så godt og fik mine helt egne arbejdsopgaver derovre.

Der kunne jeg bidrage med meget af min viden fra teorien om tværfaglige samarbejder, fordi det var to afdelinger, som samarbejdede på tværs.

Hvordan har praktikken forberedt dig på arbejdslivet?

Praktikken har forberedt mig på mange forskellige områder bl.a. på arbejdsrutinerne ude på et hospital.

Jeg vil fremover kunne genkende arbejdsopgaver, når jeg en dag ser en stilling og vide hvad jeg skal gå ind til. Praktikken har også gjort, at jeg har fået et pejlemærke om, at jeg ikke skal på store afdelinger, fordi mit praktikforløb foregik på en lille afdeling og det matchede mig super godt.

Jeg har også fundet ud af, at jeg skal være et sted, hvor man roterer, så man ikke sidder i de samme opgaver.

Kunne du se dig selv i arbejde, hvor du er i praktik?

Ja, jeg kunne godt se mig selv inden for det infektionsmedicinske speciale. Det vækkede simpelthen noget i mig at se, hvordan personalet håndterede
patienterne, som oftest følte sig stigmatiserede udenfor afdelingen.

Samtidig kan jeg godt lide, at opgaverne roterede fra dag til dag. Man hjalp hinanden, hvis man så at en kollega havde ekstra travlt. Tonen indbyrdes var rigtig god, og alle var hjælpsomme og tålmodige, uanset hvor meget jeg spurgte.

Hvis du skulle give de nye studerende på uddannelsen et godt råd, hvad skulle det så være?

Sæt dig godt ind i hvad uddannelsen indebærer og deltag i åbent hus. Og vær desuden forberedt på, at der ikke er nogen ferie andet end sommerferie.

Følg godt med i undervisningen, det gavner sig i sidste ende.

Ikke alt giver mening i starten, men det hænger sammen, og der kommer mange ”aha” oplevelser undervejs.

Tålmodighed er et vigtigt våben.

Vær modtagelig, fordi lægesekretærerne derude er så dygtige.

Vær undrende, nysgerrig, reflekterende og spørgende, for det giver en masse viden både på studiet og praktikken.

Selvstændighed i praktikken, er også vigtigt. Søg viden i det speciale du er i, når du er færdig med dine arbejdsopgaver, og de andre er optaget af deres eget arbejde.

Hvad har motivationen været for at søge uddannelsen?

Jeg arbejdede førhen i et Corona testcenter, og var egentlig også på en anden uddannelse inden da, hvor jeg godt kunne se at corona satte en stopper for at det kunne lykkes, hvorfor jeg var nødt til at gå en anden vej.

Min mor har en veninde der er lægesekretær og arbejder på en privat klinik, og jeg har altid synes, at det hun sad og lavede, var interessant. Det var grunden til, at jeg valgte at søge ind på SAK uddannelsen.

Hvordan har du forberedt dig på uddannelsen?

Jeg har taget en gymnasial uddannelse, men har haft en pause fra uddannelsesverdenen i 5 – 6 år, så jeg valgte at tage et kursus hen over sommerferien, som var et studieforberedende kursus, hvor man lærte at skrive opgaver, studieteknik, strukturering af studiedag og studieforberedelse eksamens skrivning.

Det foregik online, hvor vi ugentligt skulle forberede opgaver blandt andet.

Det har været en kæmpe hjælp for mig, fordi jeg havde glemt hvordan det var at gå til en eksamen og at skrive de store opgaver, og ikke mindst være aktivt lyttende til undervisningen.

Hvor er du i praktik?

Bispebjerg akutmodtagelse.

Hvordan ser en typisk arbejdsdag i praktikken ud for dig? Kan du beskrive dine primære arbejdsopgaver i praktikken?

Jeg møder omklædt kl. 07:30 hver dag. Så skal vi ud at kigge på min tavle og finde ud af, hvor jeg skal være henne, og jeg bliver altid sat med en sekretær.

Vi har mange forskellige poster, hvor vi blandt andet sidder i receptionen eller er flyvere. Vi har også akutsekretæren, som sidder med ambulancekoordineringsarbejdet, og så har vi centralvisitationen (CVI), hvor praktiserende læger hovedsageligt ringer ind og melder patienter og bestiller ambulancer.

Om aftenen er der lægevagten som vi bemander, og det er de samme positioner, der går igen 24 timer i døgnet på treholdsskift.

Jeg har også prøvet weekendvagterne i lægevagten. Der har jeg siddet og lavet indtjeknings arbejde, som man gør ude i receptionen, men jeg lavede også CRP, hvor man tjekker infektionstal, hvilket jeg synes var lidt vildt, at vi kunne få lov til at lave, fordi det lyder som en opgave for sygeplejersker.

Der er mange af de her positioner, for eksempel flyveren, hvor man en stor del af dagen ikke sidder bag en skærm. De er også med på akutkaldene og traumekaldene, hvor de kommer ind og skriver for lægerne og derefter bestiller blodprøver og røntgen.

Så har jeg også siddet med en lidt mere traditionel opgave, hvor jeg har fået en lydfil fra ortopædkirurger, som har kommenteret på nogle røntgenbilleder, hvor jeg har siddet og skrevet i notatet.

Derudover har jeg været med til at håndtere forsikringssager og politiattester. Det kommer der også en del af.

Hvordan har praktikken forberedt dig på det ”rigtige” arbejdsliv?

Jeg sidder ikke kun og scanner, jeg har jo også med patienterne at gøre.

Jeg sidder og laver rigtigt arbejde, og jeg bliver også holdt ansvarlig for hvad jeg laver, så derfor synes jeg, at jeg er blevet klædt rigtig godt på til det rigtige arbejdsliv. Det er fedt at føle, at man er kompetent nok til at varetage jobbet.

Hvordan kommer dine faglige kompetencer fra dit studie i spil i forbindelse med din praktik?

Jeg er rigtig glad for, at vi er blevet oplært i forløbselementer og hvordan forløbselementer er struktureret. For eksempel hvad en patientkontakt er, fordi det er der rigtig mange af vores kolleger, der ikke er blevet undervist i.

Eller hvorfor Sundhedsplatformen er opbygget, som det er, og hvorfor vi skal sidde og registrere.

Kunne du se dig selv i arbejde, hvor du er i praktik?

Ja, jeg har fået tilbudt job og også fra min første praktikplads, og det siger måske lidt om, hvor eftertragtet SAK uddannelsen egentlig er, selvom det er en ny uddannelse. Man bliver lidt
stolt!

Hvis du skulle give de nye studerende på uddannelsen et godt råd, hvad skulle det så være?

Lær 10 finger systemet. Skriv en hel masse noter og administrer din tid, sådan så det fungerer for dig.

Mød op til undervisningen, fordi det giver rigtig meget. Og få et studiejob, fordi det er relevant at sidde med noget teori, som du aktivt kan gå ud og bruge lige efter.

Hvad har motivationen været for at søge uddannelsen?

Jeg har tidligere studeret på radiografuddannelsen, men på fjerde semester fandt jeg ud af, at jeg godt kan lide patientkontakt og at det tekniske skulle være mere administrativt.

Jeg har før overvejet at søge ind på den tidligere lægesekretær uddannelse, men syntes at der manglede noget mere teori i undervisningen.

Så faldt jeg over Sundhedsadministrativ Koordinator uddannelsen på KP’s hjemmeside hvor jeg kunne læse, at der var koblet mere teori på den nye uddannelse og det gjorde at jeg valgte at søge ind.

Hvordan har du forberedt dig på uddannelsen?

Heldigvis har jeg erfaring fra mit tidligere studie, så jeg vidste f.eks. godt hvordan praktikken skulle foregå. Det er bl.a. at man ikke bare møder som det passer én, men at man møder til tiden og er engageret og prøver at sidde med arbejdet i egne hænder. Så her forberedte jeg mig ikke lige så meget.

I forhold til selve undervisningen har jeg også meget baggrundserfaring fra min tidligere studie og ellers forberedte jeg mentalt på, at det godt kan være hektisk i studielivet også da det var en helt ny uddannelse, som skulle op at køre.

Hvor er du i praktik?

Psykiatrisk Center, Nordsjælland på to sengeafsnit, et for de 18 og 70-årige og et for de 70-årige og op.

Hvordan ser en typisk arbejdsdag i praktikken ud for dig? Kan du beskrive dine primære arbejdsopgaver i praktikken?

Jeg møder klokken 7.45 hvor dagen starter foran computeren med de faste opgaver, som jeg har fået tildelt. Jeg arbejder med arbejdslisterne på Sundhedsplatformen. Det er f.eks. aftaleanmodninger der skal bookes.

Det kan også være kodefordeler, hvor jeg skal gå ind og godkende de koder, der bliver sat på de procedurer, som bliver lavet, f.eks. selvmordsscreening eller en ECT-behandling.

Jeg sidder også med henvisninger, som skal sendes til de rigtige afdelinger og hospitaler. Og ellers tjekker jeg om der er fejl på forløbselementerne på de indlagte patienter, det er f.eks. hvis der er en diagnose som er forkert, eller hvis der helt mangler at blive sat en diagnose på forløbet.

Og så sender jeg epikriser afsted, når patienterne bliver udskrevet til egen læge.

Derudover sidder jeg med udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, hvor jeg sørger for at sende dem med epikrisen til patienternes videre behandling.

Fordi jeg er i psykiatrien, så sidder jeg også med registrering af tvang. Når en patient bliver udsat for tvang, skal lægen udfylde en tvangsprotokol, og det skal jeg registrere i Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem.

Dette er særligt vigtigt da vi arbejder ud fra psykiatriloven, og man skal holde styr på, at det hele bliver dokumenteret korrekt.

Hvordan har praktikken forberedt dig på arbejdslivet?

Praktikken har forberedt mig ved at jeg kunne komme ud og have tingene i hænderne.

Jeg har fået lov til rigtig mange ting og det har gjort, at jeg er mere sikker på mig selv, når jeg skal ud og arbejde.

Selvfølgelig er der ting, jeg måske ikke lige ved noget om, men så bliver man hurtigt lært op i det, og så kender man i hvert fald Sundhedsplatformen og det system, man skal arbejde i.

På de to praktikker der er under uddannelsen, har jeg været rundt på de forskellige afdelinger og set de forskellige kulturer og deres daglige flow, og det har givet mig en idé om, hvad jeg gerne vil og hvad jeg brænder for.

Det kan pejle mig hen mod hvad for et speciale jeg gerne vil ud i. Også om det skal være sengeafsnit, ambulatorie, somatikken eller psykiatrien.

Hvordan kommer dine faglige kompetencer fra dit studie i spil i forbindelse med din praktik?

Jeg har fået mange kompetencer fra studiet som gør at jeg kan koble praktikken op på teorien fra skolen.

Det har jeg lagt mærke til især ved Jura og Teknologi og data, som jeg kan se benyttes utroligt meget ude i praktikken. Det er f.eks. tavshedspligten og psykiatriloven, mens jeg udfører arbejdsopgaverne og når jeg sidder med rapporter.

Administration og koordinering og Kommunikation kommer også i spil, når jeg kan arbejder sammen med det andet personale vedr. koordinering af ECT-behandlinger osv. og kommunikativt både skriftlig og mundtligt bl.a. aktiv lytning.

Med alle de kompetencer fra studiet, føler jeg, at jeg har en viden, jeg kan bidrage med i min praktik.

Kunne du se dig selv i arbejde, hvor du er i praktik?

Ja, specielt i psykiatrien der er bare en anden kultur end somatikken og et mere fladt hierarki blandt medarbejderne. Selvom folk godt kan være skræmt af psykiatrien, har jeg kun haft positive oplevelser.

Selv når jeg har været henne i den lukkede afdeling, hvor man har alarm på, så har det ikke været noget jeg har været bange for.

Hvis du skulle give de nye studerende på uddannelsen et godt råd, hvad skulle det så være?

Jeg tror det er vigtigt, at man afstemmer sine forventninger i forhold til, hvad man tror man kommer ud til.

En god ide er at læse studieordningen og semesterbeskrivelsen, fordi det giver et godt overblik over selve studiet, semestrene og læringsmålene.