Genveje


Psykomotoriske terapeutstuderende sidder i skrædderstilling i undervisningen

Psykomotorisk terapeut

Sæt fokus på det enkelte menneskes selvværd og ressourcer, og styrk samspillet mellem krop og psyke.

Psykomotoriske terapeuter kender til det hele menneske. Når vi er stressede, eller kroppen er i ubalance, udsættes kroppen for en kemisk reaktion, der har betydning for den psykiske tilstand. Og det er netop den kobling mellem krop og psyke, som psykomotoriske terapeuter bevidstgør.

Uddannelsen

På uddannelsen til psykomotorisk terapeut får du bl.a. undervisning i bevægelse, psykologi, anatomi, fysiologi, pædagogik, samfundsvidenskab og videnskabsteori. Det er en uddannelse med personlig og faglig udvikling.

En psykomotorisk terapeut hjælper børn, voksne og ældre med at forstå sig selv og kroppens formåen. Den psykomotoriske terapeut specialiseres i at varetage sundhedspsykologiske og sundhedspædagogiske opgaver med fokus på sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse og rehabilitering.


Mere om uddannelsen

Du kan læse mere om uddannelsen, læse artikler om studielivet og se film her:

Job og karriere

Psykomotoriske terapeuter arbejder i kommuner, regioner, offentlige og private virksomheder og selvstændig praksis. De løfter vigtige samfundsopgaver omkring børn og voksne, unge og ældre på det sundhedsmæssige, sociale og pædagogiske felt.

De psykomotoriske terapeuter arbejder i offentlige og private virksomheder. De ansættes inden for børne-, skole- og uddannelsesområdet. Ligeledes ansættes de inden for trivsels- og arbejdsmiljøområdet, ældre-, psykiatri-, handicap- og rehabiliteringsområdet. Psykomotoriske terapeuter arbejder også i selvstændig praksis, hvor de varetager funktioner som konsulent, underviser, personlig træner og behandler.


Fakta

Uddannelsen til psykomotorisk terapeut er en mellemlang videregående uddannelse, der tager 3½ år. Du bliver professionsbachelor i psykomotorik.

På psykomotorikuddannelsen er der kun studiestart om sommeren og kun ansøgning via kvote 2.

Ansøgningsfrist:

  • Kvote 2: 15. marts kl. 12.00

Uddannelsessteder

Du kan læse på psykomotorikuddannelsen på Campus Nordsjælland i Hillerød. Læs om studielivet:

Optagelse

Læs, hvordan du søger om optagelse, og om adgangskrav her:

Kontakt

Har du spørgsmål vedrørende uddannelsen eller optagelse? Kontakt os her:

UCC og Metropol er blevet til Københavns Professionshøjskole
Den 1. marts 2018 fusionerede professionshøjskolerne UCC og Metropol. Hvis du bliver optaget på en af vores uddannelser fra sommeren 2018, kommer du derfor til at gå på Københavns Professionshøjskole. Med fusionen vil vi sikre stærkere faglige miljøer og skabe de bedste rammer for dit studieliv.