Undervisningsfag på læreruddannelsen

Dansk er ikke bare et sprog, der tales og skrives. Det er også studiet af, hvordan dansksproget anvendes, hvad der bliver talt og skrevet om og hvorfor det bliver talt og skrevet, som det gør.

Dansk er derfor et fag, hvor du arbejder med sprog og tekster, sprog i tekster og sprog i kontekster.

Der er sprog i alle former for kommunikation, og kommunikationen kan både være talt sprog, skrevet sprog, billeders sprog og multimodale udtryk.

Det er en central del af en dansklærers faglighed at være god til sprog, så det er vigtigt, at du har lyst til at gå på opdagelse i det danske sprog i alle dets former og har forudsætninger for at arbejde med sprog.

Danskfaget er også et tekstfag. Her beskæftiger vi os med mange slags tekster i forskellige genrer lige fra billedbøger til små og store børn til litterære tekster og webtekster, som vi analyserer og diskuterer med det formål at klæde dig på til at kunne tilrettelægge danskundervisning i skolen.

Aldersspecialisering:

Du skal vælge, om du vil have dansk for 1.-6. klassetrin eller dansk for 4.-10. klassetrin.

Kompetenceområder (1.-6. klassetrin):

• Sprog og kommunikationsundervisning
• Læsning og læseundervisning
• Skrivning og skriveundervisning
• Tekster og tekstundervisning

Kompetenceområder (4.-10. klassetrin):

• Sprog og kommunikationsundervisning
• Fortsat læsning og skrivning
• Danskdidaktik
• Tekster og tekstundervisning

I den danske folkeskole har eleverne engelsk fra 1. klasse og i hele skoleforløbet, og de vil rigtig gerne lære engelsk!

Engelsk på læreruddannelsen handler derfor om at give dig mulighed for at blive en dygtig engelsklærer, som kan planlægge, udføre, evaluere og udvikle faget i folkeskolen, så du kan støtte eleverne frem mod at kunne klare sig i en spændende globaliseret virkelighed.

For at kunne det, skal du have teoretisk viden om sprog, kultur, tekster og læring og du skal have færdigheder i at tilrettelægge undervisning.

I faget vil du komme til at arbejde med kommunikation og tekster i en bred forstand med henblik på at udvikle sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt med fagdidaktisk og personlig udvikling i et lokalt, globalt, flerkulturelt og internationalt perspektiv.

Kompetenceområder:

• Sproglig kompetence og sprogundervisning
• Sprogtilegnelse og fremmedsproglig kommunikation
• Interkulturel kompetence i sprogundervisning
• Fremmedsprogsdidaktik

Bemærk: engelsk som undervisningsfag 1 udbydes med et begrænset antal pladser.

På læreruddannelsen hænger matematik og undervisning i matematik tæt sammen, så faget matematik omhandler både matematiklæring og matematikundervisning i folkeskolen.

Vi arbejder derfor med centrale områder i matematik, samtidig med at du får indsigt i, hvordan du kan undervise i matematik.

Du lærer teorier om, hvordan børn lærer matematik, bliver anvendt i praksis, når du selv skal lære matematik på dit niveau.

Kernen i faget er elevers udvikling af matematisk kompetence i arbejdet med tal, algebra, geometri, data, tilfældighed og matematiske sammenhænge. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv.

Kompetenceområder:

• Matematiske emner
• Matematiske kompetencer
• Matematikdidaktik
• Matematiklærerens praksis

I udviklingen af børns og unges viden og omverdensforståelse spiller det visuelle område en væsentlig rolle. I billedkunst forstås billeder som et sprog, hvorigennem vi udveksler viden, oplevelser, meninger og informationer om og med den kultur, vi lever i.

Faget billedkunst bidrager med et visuelt og kulturelt blik, og det centrale i faget er undervisning i, med og om billeder i et stadigt samspil mellem praksis og teori.

I faget arbejder vi derfor med visuelle undervisnings- og læringsprocesser i folkeskolens billedkunstfag, på tværs af fag samt til fagoverskridende aktiviteter, hvor det æstetiske læringspotentiale udvikler og kvalificerer en læringssituation.

Billedkunstfaget udvikler kreativitet og æstetiske kompetencer, men er også et refleksivt fag, der rækker ud over faget selv og kvalificerer tværfaglig undervisning og øvrige alle læringssammenhænge, hvor billeder og visuelle fænomener indgår.

Kompetenceområder:

• Visuel betydningsdannelse i analoge og digitale billeder
• Visuel afkodning af analoge og digitale billeder
• Billedfaglige arbejdsformer og innovative processer
• Visuel didaktik

Biologisk viden og forståelse er et vigtigt grundlag for at forstå menneskets forhold til naturen og for at kunne deltage i samfundsdebatten. Biologi er derfor et vigtigt dannelsesfag for eleverne i skolen.

Faget biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed og den praktiske anvendelse af biologi.

Der arbejdes med koblingen mellem modeller, teorier og praktisk-eksperimentelt arbejde samt væsentlige elementer i faget.

Det sker med en bred almendannende tilgang til menneskets samspil med naturen, den samfundsmæssige udnyttelse samt anvendelse af bioteknologi og af levende organismer i produktion.

Kompetenceområder:

• Naturfagsdidaktik med henblik på biologiundervisning
• Naturvidenskabens perspektiver i relation til biologi
• Biologi i tværfagligt samarbejde
• Undervisning i biologis kerneområder

Undervisningsfaget dansk som andetsprog tager udgangspunkt i, at en stor del af eleverne i folkeskolen er flersprogede og har dansk som deres andetsprog.

Faget hviler på et funktionelt, kommunikativt sprogsyn, og elevernes flersprogethed betragtes som en ressource for deres faglige og sproglige udvikling.

Faget dansk som andetsprog sigter mod at sætte den studerende i stand til at kunne begrunde og planlægge, gennemføre og evaluere undervisning for flersprogede elever.

Det gælder både varetagelse af særligt tilrettelagt undervisning i dansk som andetsprog – herunder basisundervisning for nyankomne elever – og samarbejdet med faglærere om at udvikle fagundervisning i det almene klasserum.

Faget kvalificerer ligeledes den studerende til samarbejdet med skolens øvrige aktører og elevernes forældre med henblik på at understøtte elevers læring og deltagelse og medvirke til fagets udvikling i skolen.

Dette forudsætter netop kundskaber om andetsprogstilegnelse, om andetsprogspædagogik og forståelse for forholdet mellem sprog, kultur og identitet.

Fransk er både et førstesprog for mennesker, der taler det i deres hjem og i skolen, og et andet-, tredje- eller fjerdesprog for mennesker, der lærer det som fremmedsprog i skolen eller senere i livet.

Kommunikation på fransk skabes altså mellem mennesker, der taler sammen.

Undervisningsfaget fransk i læreruddannelsen er derfor et sprog- og kulturpædagogisk fag med fokus på undervisnings- og anvendelseskompetence i grundskolens franskfag.

I faget videreudvikler du de sproglige og kulturelle færdigheder, som du har med dig fra egen skoletid eller andre uddannelser, og vi har særligt fokus på, at du som folkeskolelærer tilegner dig fagdidaktiske kompetencer, således at du kan undervise elever i fransk sprog og kulturer i et flersprogligt og flerkulturelt perspektiv.

Kompetenceområder:

• Tekst, kultur, interkulturel kommunikation og samfund i den fransktalende verden
• Sprog og sprogundervisning
• Sprogtilegnelsesprocesser og fremmedsproglig kommunikation
• Fremmedsprogsdidaktik

Fysik og kemi handler om naturens og teknologiens grundbegreber, om astronomi og om meget, meget mere. I undervisningsfaget fysik/kemi vil du få et solidt fundament for at varetage din fremtidige fysik/kemiundervisning i grundskolen.

Undervisningsfaget fysik/kemi omhandler didaktiske forhold vedrørende undervisning i fysikkens og kemiens verden, udvikling i naturvidenskabelig erkendelse, anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund samt arbejdsmåder og tankegange.

Fysik/kemi har en bred almendannende tilgang til menneskets samspil med naturen gennem teknologi og samfund, og det praktisk/eksperimentelle element har en stor plads i den daglige undervisning – i et naturligt samspil med fagets teorier.

Kompetenceområder:

• Naturfagsdidaktik med henblik på fysik/kemi-undervisning
• Naturvidenskabernes perspektiver i relation til fysik/kemi
• Fysik/kemi i tværfagligt samarbejde
• Undervisning i fysiks og kemis kerneområder

Geografi beskæftiger sig med virkeligheden og vores omverden – både den nære og den fjerne.

I faget tager vi ofte afsæt i aktuelle problemstillinger såsom baggrunden for og konsekvenserne af en naturkatastrofe, de store hungerkatastrofer i verdens fattige lande, befolkningsudviklingen i relation til den ulige verden, globaliseringsprocesser, byudviklingsproblematikker og selvfølgelig klimaproblematikken.

Geografi handler med andre ord om samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf. Konsekvenser, der både kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, miljøet, menneskers levevilkår, relationerne mellem verdens regioner, stater og mennesker, samt globaliseringens indflydelse.

Hvis du har interesse i at forstå det samfund, som du lever i og er optaget af, at lære elever at deltage i samfundet som aktive borgere, er geografifaget et godt valg.

Kompetenceområder:

• Naturfagsdidaktiske perspektiver med henblik på elevers læring i geografiundervisning
• Naturvidenskabens perspektiver i relation til geografi
• Geografi i tværfagligt samarbejde
• Undervisning i geografis kerneområder

Historie er ikke bare fortid, men i høj grad også vores nutid og fremtid.

Historisk viden bruges dagligt i medier, film og litteratur og i vores eget daglige liv, da vi i et vist omfang orienterer os efter, hvordan vi selv, eller politikerne, har handlet tidligere.

I undervisningsfaget historie på læreruddannelsen, er elevernes læring i fokus, og du kommer til at arbejde med at udvikle historieundervisning i skolen med henblik på at udvikle elevernes kronologiske overblik og indsigt i historiske forløb samt deres historiebevidsthed og historiebrug.

I faget arbejder vi med emner og temaer inden for dansk- og verdenshistorie, samt historiefagets metoder med henblik på at kunne planlægge og udvikle historieundervisning i grundskolen.

Historiedidaktisk teori sigter på at give eleverne indsigt i tolkninger af historiske forløb og sammenhænge med henblik på at udvikle elevernes historiebevidsthed og historiebrug i et identitetsmæssigt og samfundsmæssigt perspektiv.

Kompetenceområder:

• Undervisning og læring i historie
• Historiekultur, historiebrug og historiebevidsthed
• Historisk overblik og sammenhængsforståelse
• Fortolkning og formidling

Undervisningsfaget idræt på læreruddannelsen er et fag for dig, der kan lide at arbejde med kroppen i teori og praksis, og ønsker at opnå kompetencer til at undervise i faget.

Som idrætslærer arbejder man med alsidig bevægelse og idræt med kulturelle, sundhedsmæssige og fysiologiske perspektiver. Idrætsfaget er kropsligt og veksler mellem aktivitet og refleksion.

Faget bidrager til elevernes almene dannelse og deres kropslige udvikling samtidig med, at det skal udvikle deres specifikke viden og bevægelsesrepertoire i en bred vifte af idrætter og aktiviteter, hvor dans og udtryk, kropsbasis og redskabsaktiviteter, boldbasis og boldspil er nogle af de store hovedområder.

Det kropslige er udgangspunktet, og du skal være forberedt på at blive kastet ud i en vifte af forskellige idrætslige udfordringer, og du skal være parat til at dygtiggøre dig inden for det brede idrætsfelt af alsidige idrætsdiscipliner og aktiviteter.

Kompetenceområder:

• Alsidig idrætsudøvelse
• Idrætskultur og relationer
• Krop, træning og trivsel

Undervisningsfaget kristendomskundskab/religion på læreruddannelsen omhandler både religiøse, kulturelle og filosofiske fænomener.

Faget indeholder en kombination af faglige indholdsområder og didaktik, som gør, at du som lærerstuderende uddannes til at kunne undervise i skolefaget kristendomskundskab.

Undervisningen bidrager til, at børn kan forstå og fungere i det globalt orienterede, kulturelt og religiøst mangfoldige og demokratiske samfund, de er en del af.

I faget arbejder vi blandt andet med hvorfor og hvordan skolen skal undervise i:

• Religioner i et sekulært og pluralistisk samfund.
• Hvilken rolle religionernes lære, etik og rituelle praksis spiller i menneskers liv.
• Hvilken status den evangelisk-lutherske kirkes kristendomsopfattelse har i folkeskolens religionsundervisning.
• Hvordan kristendomskundskabsfaget kan bidrage til elevernes demokratiske dannelse.
• Hvordan filosofi inddrages i faget, så elever udvikler kritisk tænkning og bevidsthed om eget værdigrundlag.

Kompetenceområder:

• Religionsdidaktik
• Undervisning i emnet kristendom
• Undervisning i emnet islam og andre religioner
• Undervisning i emnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser

Undervisningsfaget håndværk og design handler om at udvikle undervisning hvor praktisk arbejde med håndværksmæssige færdigheder og designprocesser er i fokus.

I folkeskolen har faget Håndværk og design erstattet fagene håndarbejde og sløjd, men det er fortsat samspillet mellem idé, tanke og handling der er centralt, når der eksperimenteres og fremstilles konkrete produkter.

I faget arbejder vi undersøgende, problemløsende og evaluerende, så en kreativ, innovativ og entreprenant tilgang fremmes.

Gennem arbejdet med håndværk og design opnår du som lærerstuderende forståelse for den materielle kultur, i både hverdagslivet og i forskellige kulturer.

Du tilegner dig forståelse for ressourcer, miljø og bæredygtig udvikling i relation til håndtering af materialer, med fokus på designets funktion i den sammenhæng.

Der indgår et obligatorisk sikkerhedskursus i tilknytning til modul 1

Kompetenceområder:

• Håndværk og teknologi
• Design – proces og produkt
• Innovation, entreprenørskab og materiel kultur
• Fagdidaktik

Madkundskab er et undervisningsfag, hvor de lærerstuderende både arbejder madlavningspraktisk, eksperimenterende og teoretisk.

Vi arbejder inden for et bredt felt af både naturvidenskabelige, kulturvidenskabelige, samfundskritiske og filosofiske områder.

Undervisningen er tilrettelagt så du både lærer at kombinere faglig og videnskabelig fordybelse med kreativt og innovativt arbejde, håndværksmæssigt arbejde og æstetiske læreprocesser, ligesom vi arbejder med personlig stillingtagen og etiske holdninger.

Som grundlag herfor arbejdes med færdigheder og viden om mad, smag, sundhed, fødevarer og bæredygtighed. Ligesom vi arbejder med madlavning, madkultur og måltider, for at kvalificere valg og refleksion af egne smags- og madvalg i en forpligtigende praksis.

Kompetenceområder:

• Sundhed, mad, livskvalitet og trivsel
• Fødevarebevidsthed, bæredygtighed, madlavning og madvalg
• Måltider, madlavning og madkultur
• Madkundskabsdidaktik

Undervisningsfaget musik sætter dig i stand til begrundet at varetage musikundervisning i grundskolen – både den obligatoriske musikundervisning 1.-6. klasse og valgfaget musik 7.-8. klasse.

Vi tager hånd om, at du får et solidt håndværk med klaver og sang og som musikleder – også selv om du er ny på det område.

Du udvikler desuden en bred palet af kreative tilgange og metoder i faget, og du bliver skarp på at nuancere og begrunde dine valg på baggrund af eksisterende viden.

Musikfagets kompetenceområder sættes i praksis i spil gennem både musikudøvelse, hvor eleverne spiller, synger og bevæger sig, musikalsk skaben, hvor eleverne er kreative med musik og gennem musikforståelse, hvor eleverne lytter til og taler om musik.

Kompetenceområder:

• Musikudøvelse
• Musikalsk skaben
• Musikforståelse
• Musikdidaktik

De fleste børn kan godt lide at være i naturen og at lære om naturen, og de er interesserede i det, der omgiver dem.

Undervisningen i natur/teknologi tager udgangspunkt i denne interesse og opmærksomhed og søger at udvikle og understøtte den til også at være en faglig viden, der kan bruges af eleven til at forstå sin omverden, stille nye spørgsmål og iværksætte undersøgelser.

I undervisningsfaget Natur/teknologi arbejder vi med natur, hverdagsteknologi, livsbetingelser og levevilkår – både lokalt og globalt. I arbejdet indgår overvejelser om menneskets samspil med naturen.

Undervisningsfaget er et integreret naturfag og baseres på oplevelser, aktiviteter og undersøgelser, der egner sig som udgangspunkt for eftertanke og dialog.

Vi tager udgangspunkt i en almendannende naturfaglig tilgang til omverdenen. Faget er kendetegnet ved selvstændighed og udforskning af problemstillinger, som du selv er med til at formulere.

Kompetenceområder:

• Naturfagsdidaktik med henblik på elevers læring og almendannelse i natur/teknologi.
• Natur/teknologiundervisning i et kompetenceperspektiv.
• Undervisning i natur/teknologis kerneområder (1): Mennesket, sundhed og levevilkår, teknologifrembringelse og -anvendelse og menneskets interageren med naturgrundlaget.
• Undervisning i natur/teknologis kerneområder (2): Universets, Jordens og livets opståen, udvikling og beskrivelse samt de naturfænomener og teknologiske indretninger, som elever møder i hverdagen.

I undervisningsfaget samfundsfag går vi ”på opdagelse i samfundet”.

Her beskæftiger vi os mest med nutiden, men vi har også blik for historiske udviklingstræk og deres betydning for samfundet i dag, ligesom vi inddrager forventninger om fremtiden i undervisningen.

Samfundsfag skal bidrage til udviklingen af samfundsmæssig indsigt og handlekompetence hos eleverne i folkeskolen, og styrke deres evne til at se hverdagslivet i et historisk og samfundsmæssigt perspektiv.

Samfundsfag omhandler derfor begreber, teorier og metoder fra de samfundsfaglige discipliner politologi, økonomi, sociologi, international politik og videnskabsteori.

Vi arbejder desuden med fagdidaktisk teori, praksis og samfundsfaglige undersøgelser.

Kompetenceområder

• Politik: undervisning i politik, magt og demokrati – i Danmark og Verden
• Sociale og kulturelle forhold: undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold – i Danmark og Verden
• Økonomi: undervisning i velfærd, national- og privatøkonomi – fokus på aktuelle økonomiske problemstillinger i Danmark og verden
• Samfundsfaglig arbejdsmetode: undervisning i og arbejde med samfundsfaglige metoder

I undervisningsfaget specialpædagogik kan du udvikle dine lærerfaglige forudsætninger for at kunne tilrettelægge og vejlede om en inkluderende specialpædagogik, der understøtter alle elevers deltagelse og læring i skolen uanset forudsætninger.

I en skole præget af mangfoldighed er der brug for undervisere med en dyb faglig viden om børn i udsatte positioner – og om hvordan man udvikler og samarbejder om nye inkluderende lærings- og undervisningsmiljøer.

Undervisningsfaget specialpædagogik bidrager med viden om særlige deltagelses- og læringsforudsætninger og kontekstuelle betingelser herfor.

Derudover, kvalificerer den dit arbejde med undervisningsdifferentiering og (fag)didaktiske handlekompetencer, med henblik på at tilrettelægge inkluderende faglige og sociale fællesskaber.

I undervisningen arbejdes der undersøgende, kritisk og øvelsesorienteret med specialpædagogiske temaer, som fx. varierende funktionsevne, læsevanskeligheder, forholdet mellem normalitet og afvigelse og diagnoser.

Teknologforståelse er for dig, som har fået øje på skolens rolle som aktiv medspiller i elevers oplevelser, erfaringer og viden om digital teknologi.

Som lærer er det derfor en afgørende professionsfaglig og tværgående kompetence at kunne bidrage til at styrke elevernes dannelse og digitale myndiggørelse i en undervisning, hvor elever både kan handle med og tænke om teknologi.

Som studerende i teknologiforståelse skal du derfor have lyst til at understøtte eleverne, både når de konstruktivt skal skabe med teknologier og når de skal udvikle kritisk tænkning og reflektere over de teknologier, der omgiver dem.

Du tilegner dig gennem undervisning i og om digitale teknologier – og med blik for forskellige elevpositioner – en teknologifaglig og dannelsesorienteret undervisningskompetence.

Gennem dine egne oplevelser og erfaringer med digitale teknologier, som bl.a. knytter sig til forskelle typer af designforståelser, ledes du frem mod professionsfaglig viden, færdigheder og kompetencer, der sætter dig i stand til at planlægge undervisning til elever, der ligeledes kan opnå erkendelser gennem egne oplevelser og erfaringer.

Faget teknologiforståelse kræver ikke, at du har programmeringserfaring, men at du derimod er fejlmodig, tør arbejde eksperimenterende med alle dele af fagligheden og har interesse for samspillet mellem elever, undervisning og digitale teknologier.

Kompetenceområder:

• Digital myndiggørelse
• Digitale arbejdsprocesser
• Computationel tankegang
• Teknologisk handleevne

Undervisningsfaget tysk omhandler både sprog og kultur i et flersprogligt perspektiv.

I faget arbejdes der derfor både med sprogtilegnelsesprocesser og fremmedsprogsdidaktik, samt kommunikationsevne og interkulturel kompetence.

I faget videreudvikler du de sproglige og kulturelle færdigheder, som du har med dig fra egen skoletid eller andre uddannelser.

Vi har også særligt fokus på, at du tilegner dig fagdidaktiske kompetencer, således at du kan undervise elever i tysk sprog og kulturer i et flersprogligt og flerkulturelt perspektiv.

Kompetenceområder:

• Kommunikation, kultur og internationalisering
• Sprog
• Sprogtilegnelse
• Fremmedsprogsdidaktik