Om faget praktik

De studerende skal gennem praktiksamarbejdet eksperimentere og dygtiggøre sig inden for deres praktiske pædagogiske kunnen som lærer, og de skal udvikle deres evner til at analysere egen og andres praksis. De skal i grupper på max 4 studerende udvikle deres lærerprofessionalitet med en voksende professionel dømmekraft og autonomi og pædagogisk takt.

De studerende fortsætter om muligt på den praktikskole, som de har haft praksissamarbejde med tidligere. De studerende er i praktik med deres undervisningsfag 1.

Der er tre kompetenceområder i faget praktik, og under hvert praktikniveau er der indenfor områderne forskellige færdigheds- og vidensmål, som viser progressionen i faget.

Se skema over færdigheds- og vidensmål (pdf)

Kompetenceområdet Didaktik

Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, herunder læringsmålstyret undervisning.
Kompetencemål: Den studerende kan i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning.

Kompetenceområdet Klasseledelse

Klasseledelse omhandler organisering og udvikling af elevernes faglige og sociale læringsmiljø.
Kompetencemål: Den studerende kan lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fællesskab.

Kompetenceområdet Relationsarbejde

Relationsarbejde omhandler kontakt og relationer til elever, kolleger, forældre og skolens ressourcepersoner.
Kompetencemål: Den studerende kan varetage det positive samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressource- personer og reflektere over relationers betydning i forhold til undervisning samt elevernes læring og trivsel i skolen.

De studerende skal gennem praktiksamarbejdet i grupper på max 3 studerende fortsat afprøve, eksperimentere og dermed dygtiggøre sig inden for deres praktiske pædagogiske kunnen som lærer, og de skal videreudvikle deres evner til at analysere egen og medstuderendes praksis. De skal i praksis udvikle deres lærerprofessionalitet med en voksende professionel dømmekraft og autonomi og pædagogisk takt.

Hver studerende tilmelder sig praktik i praktikportalen. Senere ønsker hver gruppe 5 praktikskoler og får om muligt tildelt en af disse.

Der er tre kompetenceområder i faget praktik, og under hvert praktikniveau er der indenfor områderne forskellige færdigheds- og vidensmål, som viser progressionen i faget.

Se skema over færdigheds- og vidensmål (pdf)

Kompetenceområdet Didaktik

Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, herunder læringsmålstyret undervisning.
Kompetencemål: Den studerende kan i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning.

Kompetenceområdet Klasseledelse

Klasseledelse omhandler organisering og udvikling af elevernes faglige og sociale læringsmiljø.
Kompetencemål: Den studerende kan lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fællesskab.

Kompetenceområdet Relationsarbejde

Relationsarbejde omhandler kontakt og relationer til elever, kolleger, forældre og skolens ressourcepersoner.
Kompetencemål: Den studerende kan varetage det positive samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressource- personer og reflektere over relationers betydning i forhold til undervisning samt elevernes læring og trivsel i skolen.

Dette er de studerendes tredje og sidste praktik. Her dygtiggør de sig i grupper på max 2 studerende inden for deres praktiske pædagogiske kunnen som lærer og de videreudvikler deres evner til at analysere egen praksis. De videreudvikler på den måde i praksis deres lærerprofessionalitet med en voksende professionel dømmekraft og autonomi og pædagogisk takt.

Hver studerende tilmelder sig praktik i praktikportalen. Senere ønsker hver gruppe 5 praktikskoler og får om muligt tildelt en af disse.

Der er tre kompetenceområder i faget praktik, og under hvert praktikniveau er der indenfor områderne forskellige færdigheds- og vidensmål, som viser progressionen i faget.

Se skema over færdigheds- og vidensmål (pdf)

Kompetenceområdet Didaktik

Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, herunder læringsmålstyret undervisning.
Kompetencemål: Den studerende kan i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning.

Kompetenceområdet Klasseledelse

Klasseledelse omhandler organisering og udvikling af elevernes faglige og sociale læringsmiljø.
Kompetencemål: Den studerende kan lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fællesskab.

Kompetenceområdet Relationsarbejde

Relationsarbejde omhandler kontakt og relationer til elever, kolleger, forældre og skolens ressourcepersoner.
Kompetencemål: Den studerende kan varetage det positive samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressource- personer og reflektere over relationers betydning i forhold til undervisning samt elevernes læring og trivsel i skolen.

De meritlærerstuderende har i deres uddannelse én praktik, som er lig med den ordinære læreruddannelses PR3 (niveau 3). Her dygtiggør de sig i grupper på max 2 studerende inden for deres praktiske pædagogiske kunnen som lærer, og de udvikler deres evner til at analysere egen praksis. De udvikler på den måde deres lærerprofessionalitet med en voksende professionel dømmekraft og autonomi og pædagogisk takt.

Hver studerende tilmelder sig praktik i praktikportalen. De sættes om muligt i gruppe med en medstuderende. Senere ønsker hver gruppe 5 praktikskoler og får om muligt tildelt en af disse.

Der er tre kompetenceområder i faget praktik, og under dette praktikniveau er der indenfor områderne forskellige færdigheds- og vidensmål.

Skema over færdigheds- og vidensmål (pdf)

Kompetenceområdet Didaktik

Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, herunder læringsmålstyret undervisning.
Kompetencemål: Den studerende kan i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning.

Kompetenceområdet Klasseledelse

Klasseledelse omhandler organisering og udvikling af elevernes faglige og sociale læringsmiljø.
Kompetencemål: Den studerende kan lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fællesskab.

Kompetenceområdet Relationsarbejde

Relationsarbejde omhandler kontakt og relationer til elever, kolleger, forældre og skolens ressourcepersoner.
Kompetencemål: Den studerende kan varetage det positive samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressource- personer og reflektere over relationers betydning i forhold til undervisning samt elevernes læring og trivsel i skolen.

Notat om praktik på meritlæreruddannelsen (pdf)

Praktik i andre læreropgaver og særligt skole-hjemsamarbejdet er en del af praktikkens videns- og færdighedsmål og skal derfor inddrages i alle praktikker.

Forældresamarbejdet er eksplicit indskrevet i praktikfagets færdigheds- og vidensmål, men planlægning, løsning og refleksion over mange af de andre læreropgaver danner også baggrund for, at den studerende kan arbejde med og udvikle sine professionelle lærerkompetencer i de tre hovedområder: didaktik, klasseledelse og relationsarbejde.

På en workshop på praktiktemadagen i efteråret 2018 gav praktikkoordinatorer og erfarne praktiklærere eksempler på, hvordan praktik i andre læreropgaver kan inddrages i praktikken. Eksemplerne er samlet i dette inspirationsmateriale.

Inspiration til andre læreropgaver i praktikken (pdf)

På læreruddannelsen på KP består et praktikmodul både af aktiviteter på campus, på praktikskolen og for nogle kommuners vedkommende også aktiviteter i kommuneregi.

Praktikperioderne i praktikfaget er organiseret som enten udstrakt praktik eller blokpraktik.

En udstrakt praktik indebærer, at den studerende i samme uge har dage på praktikskolen og dage på campus, og de 30 dage er derfor fordelt på flere uger.

En blokpraktik er en praktik, hvor alle 30 dage ligger i forlængelse af hinanden med 5 hele praktikdage om ugen.

Kompetencemålsprøverne er uden censor på niveau I og med ekstern censor på niveau II og III.

Praktik 1 (PR1)
• Udstrakt praktik: 30 praktikdage, fordelt på  udstrakt praktik og blokpraktik på 3. semester.
• Se de konkrete uger i oversigt over datoer.

Praktik 2 (PR2)
• Blokpraktik: 30 praktikdage, fordelt med 5 hele dage pr uge i 6 uger
• For sommeroptag på 6. semester. For vinteroptag på 5. semester.

Praktik 3 (PR3)
• Blokpraktik: 30 praktikdage, fordelt med 5 hele dage pr uge i 6 uger
• For sommeroptag på 8. semester. For vinteroptag på 7. semester.

Når man er i praktik, betyder det typisk studiearbejde hver dag fra kl. 7:50 til kl. 16. Der er mødepligt, og de studerende skal være til stede på skolen i samme omfang som de fastansatte lærere og deltage aktivt i arbejdet på skolen i samarbejde med medstuderende og praktiklærer – herunder løsning af læreropgaver med elever, andre ansatte på skolen og forældre.

Til afklaring af forventninger til de studerende, og hvad de studerende kan forvente af praktikskolen, anvendes Studieaktivitetsmodellen.

Praktikskolerne har i deres uddannelsesplaner sat timetal på de 4 kategorier, så de studerende kan se skolens forventede antal arbejdstimer til de forskellige aktiviteter.

Et praktikmodul består som alle andre moduler af 275 arbejdstimer for de studerende.
Den studerende bruger 50 arbejdstimer på praktikundervisning på læreruddannelsen og på udarbejdelse af praktikopgave og eksamen.

225 arbejdstimer anvendes på praktikskolen. Disse arbejdstimer vil på de fleste godkendte praktikskoler fordeles på nedenstående måde:

Kategori 1: De studerende arbejder her sammen med en praktiklærer og udfører opgaver initieret af praktiklæreren. Hos KP forventes det, at den studerende underviser ca. 3 lektioner om dagen = 90 lektioner/ 67,5 timer pr. praktikperiode. Desuden forbereder og efterbehandler de studerende og praktiklærerne en del af undervisningen sammen. Dertil kommer løsning af andre læreropgaver. Alt i alt en arbejdsbelastning for de studerende på ca. 110 timer.

Kategori 2: De studerende arbejder uden praktiklærer, men med læreropgaver initieret af praktiklæreren/skolen fx forberedelse og efterbehandling af undervisning og vejledning, skole-hjemsamarbejde mm.  I alt ca. 50 timer

Kategori 3: De studerende arbejder uden praktiklærer fx med at dygtiggøre sig på eget initiativ for at kunne løse læreropgaven. I alt ca. 50 timer

Kategori 4: De studerende får vejledning af praktiklærer eller andre ressourcepersoner på skolen. I alt ca. 15 timer

  • I kategori 1 og 2 agerer den studerende som “lærer”.
  • I kategori 1 og 4 indgår den studerende i samarbejde med praktiklærer/ressourceperson m. fl.
  • I kategori 2 og 3 arbejder den studerende uden praktiklærer.

Model for studieaktivitet ifm praktik på læreruddannelsen

Der er tre kompetenceområder med tilhørende mål i praktikfaget, og de er gældende for alle tre praktikker. For at sikre en progression er der under hvert kompetenceområde formuleret færdigheds- og vidensmål, og i dem er indtænkt en progression fra første til tredje praktikniveau. De tre niveauer indeholder desuden forskellige delområder inden for didaktik, klasseledelse og relationsarbejde.

Kompetenceområdet Didaktik

Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, herunder læringsmålstyret undervisning.
Kompetencemål: Den studerende kan i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning.

Kompetenceområdet Klasseledelse

Klasseledelse omhandler organisering og udvikling af elevernes faglige og sociale læringsmiljø.
Kompetencemål: Den studerende kan lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fællesskab.

Kompetenceområdet Relationsarbejde

Relationsarbejde omhandler kontakt og relationer til elever, kolleger, forældre og skolens ressourcepersoner.
Kompetencemål: Den studerende kan varetage det positive samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressource- personer og reflektere over relationers betydning i forhold til undervisning samt elevernes læring og trivsel i skolen.

Fælles uddannelsesansvar

Praktikskolerne og læreruddannelsen har et fælles uddannelsesansvar, og det gælder om at få skabt et samspil mellem de studerendes uddannelse og en progression i udviklingen af lærerprofessionalitet.

I de studerendes samlede arbejde med et praktikmodul indgår både de studerendes ageren som lærer i praksis – både planlagt og uforudset handlen – samt undersøgelse og identifikation af problematikker.

I praktikundervisningen på læreruddannelsen sættes både fokus på den enkelte studerendes udvikling af egen lærerprofessionalitet og på forberedelse og efterbehandling af den konkrete praktik på skolen.

På praktikskolen arbejder den studerende dels i praktikgruppen, dels med praktiklærer/lærerteam med færdigheds- og vidensmålene på den måde, som skolen har beskrevet i sin uddannelsesplan.

En lærerstuderende er optaget af at lykkes som lærer. En studerende har i starten af studiet ofte fokus på sig selv og sin lærerrolle og for nogle kommer mere overskud til også at fokusere på eleverne, kollegaerne og forældrene først senere.

I videns- og færdighedsmålene har udvikling af en læreridentitet og -professionalisme ikke et særskilt område, men må ses som summen af de studerendes forberedelse, gennemførelse og bearbejdning af erfaringerne inden for praktikkens tre områder. Disse områder arbejdes der også med i de øvrige fags moduler i læreruddannelsen. I praktikundervisningen på læreruddannelsen reaktualiseres de studerendes viden om disse områder.

Se mere om videns- og færdighedsmål under PR1, PR2 og PR3.

Se mere om dannelse i praktikfaget i den nationale faggruppes skrivelse:

Almen dannelse i praktikfaget (pdf)

I færdigheds- og vidensmålene er der formuleringer om, at de studerende skal observere, analysere m.m. på vejen til professionelt at kunne forholde sig til egen og andres praksis.

På Læreruddannelsen på KP har vi valgt at arbejde med aktionslæring på alle tre praktikniveauer. Aktionslæring er valgt, da det er en metode til at udvikle undervisning gennem løbende at eksperimentere med og reflektere over didaktiske problemstillinger og konkrete undervisningssituationer. På den måde kan studerende forbedre deres praksis gennem begrundede handleaktioner.

Målet med metoden i praktikken på Læreruddannelsen KP er:

  • At støtte de studerende i at eksperimentere i deres praktik
  • At kvalificere de studerendes analyse af og refleksion over egen praksis gennem et skærpet fokus
  • At kvalificere de studerendes arbejde med empiri
  • At kvalificere den didaktiske samtale og trepartssamtalen
  • At forberede de studerende på arbejdet med at dokumentere og evaluere praksis

Det er med andre ord en metode, der er udviklet for at understøtte udvikling af didaktisk professionalisme, da det handler om at undersøge sammenhænge mellem didaktisk udøvelse og elevers læring. Et mål er desuden at de studerendes praktikforløb kan bibringe med kvalificeret viden i forhold til skolens praksis gennem deres samarbejde med praktiklærer og lærerteam.

De studerende introduceres til aktionslæringsmetoden på læreruddannelsen i forbindelse med deres første praktik. De grundlæggende 5 faser i et aktionslæringsforløb kan fortsætte i en spiral og skitseres således:Model for aktionslæring i praktik

De studerende arbejder gennem praktikken med videooptagelser som observationsform på praktikskolen i forbindelse med deres analyse og udvikling af egen praksis, hvor de som metode bruger aktionslæringsprincipper.

Videoklippene danner udgangspunkt dels for praktikgruppedrøftelser og dels for praksisnær vejledning med både praktiklærere og undervisere fra læreruddannelsen. Det anbefales at inddrage analyse og refleksion via videoklip til trepartssamtalen, da KP-underviserne ikke får ressourcer til at overvære de studerendes undervisning på praktikskolen.

Det at optage videoklip giver mulighed for at se en konkret situation igennem igen og igen. Det giver mulighed for i vejledningen at vise udsnit fra virkeligheden i stedet for blot at fortælle om dem ud fra egne oplevelser. Anbefalingen af, hvordan man kan benytte sig af videoobservation og videoanalyse, er bl.a. inspireret af Marte Meo-metoden.

Videoen fastholder alle typer situationer. Nogle, hvor de studerende synes, at de lykkes, og andre, hvor de har oplevet, at egne intentioner med iværksatte intentioner ikke nås i ønsket omfang.

Til videoanalysen af egen praksis fremmer det læring at tage udgangspunkt i det, der lykkes (mestringsklip), og i klip, hvor det er tydeligt, hvad elever eller den studerende med fordel kan støttes i at gøre mere af (mulighedsklip). Det styrker den studerendes bevidsthed om, hvorfor de lykkes, og det styrker deres proces med at erfare og derpå gøre deres erfaringer almene, så de kan få ideer til, hvordan de kan handle eller tage aktion i lignende situationer fremover. På den måde støtter brug af videoklip refleksiviteten i den didaktiske samtale.

Det kan anbefales, at videoobservationen er klippet, så den viser et initiativ, en reaktion og en effekt. Det kan både være den studerende (læreren) eller en elev, der tager et initiativ. I analysen kan man efterfølgende fokusere på, hvad den studerende/klassen/eleven kan, og derpå hvad den studerende/klassen/eleven skal støttes i? Det anbefales, at klippet indeholder en fordeling af mestring (det, den studerende/eleven kan) og mulighed (det, den studerende/eleven skal støttes i) på 80/20, da det har vist sig at give størst læringsudbytte for begge parter.

Nogle skal vænne sig til at blive filmet, og det kan også for nogen give tekniske udfordringer at optage video. Derfor kan det være en god ide at kombinere videoklip med anden dokumentation som fx transskription, refleksionslog o. lign. Husk desuden, at det er vigtigt at være systematisk, så det efterfølgende er muligt at vise en udvikling over tid, og hvad der sker i forbindelse med de forskellige tiltag og aktioner, der iværksættes.

Inden optagelse af video skal praktikgruppen tage stilling til:

  • undersøgelsesdesign
  • tekniske valg
  • valg af tidsforløb
  • valg af fokus/aktion
  • kvaliteten af lydoptagelsen

De studerende har selv ansvar for at skaffe optagelsesudstyr. De underskriver en tro- og love-erklæring på, at optagelserne kun bruges til internt studiebrug og opbevares sikkert. Desuden understreges det, at det primært er dem selv og medstuderende, der er i fokus på optagelserne. Tro og love erklæringen ligger i Praktikportalen og skal underskrives af den enkelte studerende inden påbegyndelse af praktik I. Erklæringen lægges ind under den studerendes profil i Praktikportalen og gælder i hele den studerendes studietid. Hvis en skole eller kommune har en særlig politik på dette område, som de studerende skal være opmærksomme på, så skrives det ind i skolernes uddannelsesplan.

For at den studerendes praksis får en central rolle i kompetencemålsprøven i praktik skal de studerende medbringe og inddrage et videoklip til prøverne. Hver studerende medbringer 1 – 2 videoklip fra egen praksis af maks. 1 minuts varighed, som afspejler de problemstillinger, den studerende har valgt at beskæftige sig med. Videoklippet introduceres af den studerende og vises i løbet af eksaminationen, hvor det bedst kan illustrere den studerendes praksis og kan gøres til genstand for relevant analyse i sammenhæng med eksaminationens øvrige indhold.

Studerende, der har taget en praktik i udlandet, kan få dispensation for at medbringe et videoklip, da flere skoler i udlandet ikke tillader optagelse af elever eller af skolen af bl.a. sikkerhedshensyn. I stedet medbringes en praksisfortælling eller en case, som analyseres ved prøven.

Det er vigtigt, at de studerende fastholder deres oplevelser, observationer og erfaringen gennem praktikken. Det kan bl.a. gøres ved at føre logbog. Praktikplanen er det studiedokument, hvor refleksioner før, under og efter praktikken registreres og fastholdes med henblik på at arbejde struktureret med progression i kompetenceområderne. Det er et dynamisk dokument, der kan skrives i under hele praktikperioden. Endvidere kan aftaler fastholdes i praktikplanen.

Dele af praktikplanen skal udfyldes i forbindelse med velkomstdagen og praktikforberedelsesdagene. Den studerende er hovedansvarlig for dette arbejde, men både praktiklærer og KP-praktikunderviser kan bidrage med kommentarer i planen.

Praktikplanen hjælper den studerende med at fastholde fokus på specifikke udfordringer fra praktik til praktik – ligesom praktiklæreren kan få adgang til at læse sine praktikanters praktikplaner fra tidligere praktikker, og dermed være vejledende i forhold til at forfine og videreudvikle den studerendes professionsfaglighed.

På hvert praktikniveau ligger der en skabelon til praktikplan i praktikportalen under de studerendes praktikoversigt. Den kan udvides med mange flere punkter end de fortrykte. Den studerendes praktikplan skal gemmes som dokument efter afslutningen af hver praktik med henblik på progression og videndeling på næste praktikniveau.

Det forventes, at der i alle skolers uddannelsesplaner er noteret, hvordan de studerende i praktik får vejledning, så de bliver rustet til at nå praktikniveauets kompetencemål. Skolerne har desuden indskrevet et ca. antal vejledningstimer i forbindelse med studieaktivitetsmodellen i uddannelsesplanen.

Gennem praktikken aftaler de studerende og deres praktiklærere, hvad praktiklæreren skal have særligt fokus på i sine observationer. Gennem dette samarbejde med de studerende planlægger og forbereder praktiklæreren sig til vejledningstimer. De kan derefter evt. sammen udarbejde en dagsorden, der tager udgangspunkt i de studerendes undren, fokusområder og ønsker til aktioner. Det dynamiske dokument i Praktikportalen kan med fordel benyttes til dette. I vejledningen kan der også tages udgangspunkt i videoklip – se tekst om brug af video.

Trepartssamtale

Midtvejs i praktikken afholdes en særlig vejledningssamtale – en trepartssamtale på praktikskolen, hvor de studerende, praktiklærer og KP-underviser deltager. Den tager udgangspunkt i en dagsorden udformet af de studerende og hvor det er tydeligt, hvilke tiltag fra deres praktik og aktionslæringsforløb, de studerende ønsker vejledning i? Trepartssamtalen kan også ses som den didaktisk samtale, der indgår i et aktionslæringsforløb.

De studerende er ansvarlige for at sende dagsorden til parterne via dialogforum i praktikportalen.

På baggrund af positive evalueringer fra alle parter om læringspotentialet i, at de studerende medbringer et videoklip fra deres praksis, anbefales det, at de medbringes som afsæt for samtale om de studerendes ageren i klasserummet.

Trepartssamtalen skal finde sted i midten af praktikforløbet og har ligeledes funktion som en midtvejsevaluering. Præcis dato aftales de tre parter imellem, fx via dialogforum i praktikportalen. De studerende forventes at være tovholdere på samtalens planlægning, indhold og dato.

Samtalen er obligatorisk. Hvis de to vejledere er i tvivl om, hvorvidt en studerende lever op til deltagelses- og mødepligt, skal den studerende orienteres om dette til trepartssamtalen. Dette varsel indskrives umiddelbart efter trepartssamtalen i NOTER under den studerende i Praktikportalen. Husk at sætte flueben, så alle tre parter kan se noten.

Yderligere inspirationsmateriale til dagsorden og indhold i samtalen – se dokumenter herunder:

Praktikken evalueres på skolen en af de sidste dage i praktikperioden. Det anbefales at strukturere noget af evalueringen ud fra skolens beskrivelse af tilrettelæggelsen af praktikken i uddannelsesplanen. Det anbefales tillige at lade de studerende kommentere på skolens uddannelsesplan ved denne evalueringssamtale, så skolen kan få input til en evt. justering af den, så den kommer til at stemme overens med skolens uddannelsespraksis.

Læreruddannelsen sender som del af KP’s kvalitetssikring desuden en survey ud med spørgsmål til praktikkens tre parter; studerende, praktiklærere og KP-praktikundervisere efter endt praktik og kompetencemålsprøve.

Evalueringsresultaterne præsenteres for læreruddannelsens ledelse, praktikrådet og læreruddannelsens studieråd, der alle kommer med input til videre udvikling af praktikken. Evalueringsdataene og input fra diverse råd danner endvidere grundlag for fokusgruppeinterview og justering af organiseringen af praktikken.

Evalueringsresultatet offentliggøres på KP’s hjemmeside.

Godkendelse af praktik og indstilling til kompetencemålsprøve

Hver enkelt studerende skal have godkendt modulet for at blive indstillet til mundtlig prøve. Godkendelsen foregår ved at skole/praktiklærer og KP-praktikunderviser uafhængigt af hinanden indstiller den studerende via praktikportalen. Skolen laver som noget nyt en kvalitativ bedømmelse af den studerendes arbejde i praktikperioden på skolen og læreruddannelsen indstilller på baggrund af en kvantitativ bedømmelse.

Se datoer for indstilling i praktikportalen under de studerendes flow. Typisk mandag efter sidste praktikuge.

Praktikopgaven

Praktikopgaven skal have hovedvægt på praksis og analyse af denne. Fokus i opgaven lægges på den studerendes evne til at beskrive og analysere egen praksis gennem inddragelse af teori. Den indeholder derfor ikke en længere præsentation af og redegørelse for den teori, der lægges til grund for den studerendes analyse. Ligesom den heller ikke skal indeholde en lang beskrivelse af praktikskolen og, hvad den studerende har lavet i løbet af sin praktik. Opgaven lægger op til refleksion og drøftelse til den mundtlige del af kompetencemålsprøven.

Praktikopgaven tager udgangspunkt i valgte aktioner eller problemstillinger fra praktikken og indeholder:

  • Helt kort præsentation af kontekst
  • Kort præsentation af anvendte metoder og anvendte begreber til fastholdelse af praksis
  • Begrundelse for didaktiske og pædagogiske valg, der er truffet i praktikken
  • Præsentation og uddybning af udvalgte praktikerfaringer med den/de valgte aktioner/undersøgelsesfelter/problemstillinger
  • Analyse af udvalgte aktioner (evt. suppleret med oplæg til den mundtlige analyse af videoklip)
  • Konklusioner og/eller fremadrettet perspektivering
  • Litteratur- og kildeangivelse

Retningslinjer for kompetencemålsprøve

Kompetencemålsprøverne følger eksamensbekendtgørelsens bestemmelser som alle andre kompetencemålsprøver i læreruddannelsen. Se mere om de forskellige parters roller og opgaver, regler om opgavens størrelse  og eksaminationslænge i forhold til gruppestørrelse, 7-trinsskalaen mm i nedenstående retningslinjer og vejledning.

Retningslinjer for kompetencemålsprøve:

Retningslinjer for studerende ved kompetencemålsprøven i praktik (pdf)

Retningslinjer for eksaminatorer ved kompetencemålsprøve i praktik (pdf)

National vejledning til kompetencemålsprøve i praktik for eksaminatorer, praktiklærere og UC-undervisere (pdf)

Notat: Hvis eksaminator bliver forhindret i at deltage til prøven (pdf)

Brugervejledning til WISEflow (pdf)

Datoer for kompetencemålsprøver

Se datoer for modulgodkendelse, aflevering af praktikopgave og kompetencemålsprøvernes placering.

Får den studerende ikke godkendt modulet på praktikskolen, skal praktikken tages om. Får den studerende ikke godkendt modulet på læreruddannelsen skal den studerende skrive og have godkendt en reparationsopgave.

Fælles for ordinær læreruddannelse og meritlæreruddannelse

Der kan i særlige tilfælde ansøges om og gives merit for praktik på baggrund af omfattende undervisning med børn og unge i de fag, der er den studerendes undervisningsfag på læreruddannelsen.

En begrundet ansøgning tager udgangspunkt i praktikfagets tre kompetenceområder og de tilhørende videns- og færdighedsmål. Ansøgningen sendes for studerende på afd. Frederiksberg til Praktikledelsen og for studerende på afd. Carlsberg til Meritnævnet.

NB:
Med fuldt og fast skema menes, at der skal være tale om en kontinuerlig praksis i det danske grundskolesystem, hvor planlægning, gennemførsel og evaluering af længerevarende undervisningsforløb i forhold til opstillede mål samt team- og forældresamarbejde har været en del af ansættelsen.

Den studerende kan ikke anvende de samme ansættelsesår eller prøver som grundlag for flere meritansøgninger.
Hvis en studerende får merit for modulet, skal den studerende stadig aflevere praktikopgave og medbringe videoklip af egen praksis til kompetencemålsprøven.