Hvordan er det at læse til sygeplejerske?

Hvad er det bedste ved sygeplejerskeuddannelsen?

Sarah: “Det bedste ved sygeplejerskeuddannelsen er måden, hvorpå man kommer omkring hele mennesket. Man beskæftiger sig langt fra kun med hård sygdomslære men kommer også omkring emner såsom etik og samfundsmæssige tendenser. Tilsammen medvirker det til, at man tilegner sig et meget nuanceret blik på mennesker samt den verden, vi færdes i.”

“Man får virkelig øjnene op for, at sygeplejefaget kan være lige så mangfoldigt som mennesket.”

“Derudover formår studiet også at ruske op i ens egne forforståelse og holdninger, hvorfor man også udvikler sig meget som person undervejs.”

Zenia: “Jeg vil gerne se på ting fra mange forskellige vinkler. Derfor kan jeg virkelig godt lide, at uddannelsen giver mulighed for at anskue problemstillinger i et bredt perspektiv, da det spænder fra sundheds- og naturvidenskaben over til human- og samfundsvidenskaben. Det giver et nuanceret fundament, og vi bliver derfor generalister.”

“Så kan man altid finde det eller de områder, man interesserer sig meget for og blive ekspert indenfor det – men med en bred teoretisk forståelse og evnen til at undersøge fra flere vinkler.”

“Det gør også,  at undervisningen er meget vekslende, og jeg synes fx, det er fedt, at vi i undervisning i etik også tager cases op, vi har mødt i klinikforløb.”

Har din kliniske undervisning (praktik red.) givet dig inspiration til, hvilket job du vil søge, når du er færdiguddannet?

Sarah: “Min kliniske undervisning har hjulpet mig med at få øjnene op for områder af vores sundhedsvæsen, som jeg ikke nødvendigvis interesserede mig for tidligere. Det er endnu en af de ting, jeg finder virkelig fascinerende ved studiet.”

“Jeg tror ligeledes, at mange bliver positivt overraskede over specialer, de ikke engang anede eksisterede!”

Zenia: “Ja, det har den – på forskellige måder. Lige meget hvilket sted jeg var i klinik, var det altid arbejdet og samarbejdet med patienter og borgere i social udsathed, jeg var mest interesseret i. Derfor startede jeg som frivillig og blev senere studentermedhjælper i den sundhedsfaglige indsats i en NGO, der er stiftet af og for stofbrugere, og som kæmper for deres rettigheder.”

Hvor drømmer du om at blive ansat og hvorfor?

Zenia: “Igennem mit frivillige arbejde er jeg blevet meget afklaret om hvilken målgruppe, jeg gerne vil beskæftige mig med. Jeg ønsker et arbejde, hvor der bliver taget udgangspunkt i den enkelte borger, og forløbet bliver tilrettelagt ud fra det med forskellige indsatser. Så drømmen er at arbejde i det socialsygeplejefaglige felt. Gennem klinikforløbende har jeg også fundet ud af hvilke arbejdsformer, der passer mig. Jeg kan godt lide ikke at have en fast afdeling, hvor det meste af arbejdet foregår men derimod komme lidt rundt i løbet af en arbejdsdag.”

Sarah: “Jeg startede mit studie med et inderligt ønske om at blive ansat i psykiatrien. Det er min personlige holdning, at vi som samfund bør støtte og værne om dem med færrest ressourcer, hvilket egentlig også gør sig gældende mange andre steder i vores sundhedsvæsen. Mit sygeplejehjerte banker dog for mennesker med psykiske udfordringer i alle afskygninger, da jeg også, så langt tilbage jeg kan huske, har været fascineret af psyken samt alle dens mekanismer.”

“Jeg vil dog også sige, at jeg undervejs i mit studie har dannet interesse for andre områder såsom kirurgi. Når man har så mange muligheder foran sig, er det næsten synd at lade sig begrænse. Jeg vælger at se, hvor livet fører mig hen.”

Hvad får man lov til i sine klinikperioder?

Sarah: “Ens konkrete muligheder varierer meget fra semester til semester og afhænger naturligvis også af, hvor man kommer hen. Jeg går på 4. semester nu og har gennemført tre ud af de fem EU-krav, man er underlagt, som er geriatri, pædiatri og psykiatri. Jeg mangler altså medicin og kirurgi. Indtil videre har jeg haft opgaver som: basal personlig pleje, sårpleje, kateterpleje, håndtering af medicin, kommunikation med mennesker i krise, måling af vitale værdier, ernæringsscreening, syns- og høretests, klinisk beslutningstagen m.m.”

“Man beskæftiger sig også med mere administrative opgaver såsom dokumentation, deltagelse i tværfaglige møder samt tilrettelæggelse af pleje og behandling. Man kan også have praktiske opgaver som lettere rengøring, skift af sengetøj samt ansvar for kaffe/snack-vogn. Alle elementer bidrager til, at man bedre kan forstå både organisationen og de borgere/patienter, man ultimativt skal være sygeplejerske for.”

“Undervejs i studiet får man gradvist mere ansvar, men bør ikke befinde sig i en situation, hvor man føler sig utryg som studerende. Skulle der ske noget voldsomt, har man som studerende altid mulighed for at sparre med sin kliniske vejleder/underviser, hvor der er masser af hjælp og støtte at hente.”

Har du igennem uddannelsen opnået at få en professionsidentitet?

Sarah: “Som studerende er man jo i en konstant læringsproces. Langt de fleste starter helt grønne og danner stille og roligt deres identitet som kommende sygeplejersker undervejs. Processen kan sammenlignes med det at få kørekort; du lærer en masse basale trafikregler undervejs, men du lærer først at navigere bilen trygt og ordentligt efterfølgende.”

“Dog er der altid hjælp at hente, uanset om du er i teori- eller praktikdelen af studiet såvel som nyuddannet sygeplejerske.”

Zenia: “Det er et sjovt spørgsmål, for hvis jeg var blevet spurgt en måned inden min sidste eksamen, havde jeg sikkert sagt nej. Men nu hvor jeg er færdiguddannet, vil jeg svare ja. Min professionsidentitet er blevet udviklet under uddannelsen. Som jeg ser det nu, er den kommet af at være i klinik mange forskellige steder, samarbejde med mange faggrupper og ikke mindst i mødet med forskellige mennesker, der har brug for sygepleje.”

“Det er et fag, hvor der er meget refleksion. Og vi bruger det hele tiden, uanset om vi står overfor noget nyt eller noget, vi har erfaring med. Ved at være refleksiv i sine anskuelser, ved man pludseligt meget mere, end man måske først troede.”

“Gennem meget af uddannelsen var jeg til tider i tvivl om, jeg vil kunne påtage mig rollen som sygeplejerske. Men nu hvor jeg står og skal til at starte job, så føler jeg mig klar til rollen.”

“Jeg har endeligt også accepteret, at jeg ikke skal vide absolut alt, for jeg har lært, hvordan jeg skal tilegne mig den viden, jeg løbende får brug for.”