Ernæring og Sundhed
Varighed
3½ år
Sted
Campus Sigurdsgade, København N.
Studiestart
Sommer
Praktik
28 uger
Om ernæring- og sundhedsuddannelsen
På Ernæring og Sundhed på Københavns Professionshøjskole kan du vælge mellem to studieretninger:
- Klinisk diætetik
- Fødevarer og ledelse
Mad har stor betydning for vores sundhed. Den påvirker både vores trivsel, miljøet og den måde, vi lever på. Samtidig spiller den en vigtig rolle i den rådgivning, vejledning og behandling, som mange mennesker har brug for gennem livet.
På uddannelsen lærer du at se sammenhængen mellem mennesket, maden og samfundet. Du får viden om, hvordan kosten påvirker sundhed, sygdom, velfærd og klima. Samtidig lærer du at vejlede mennesker til en sundere hverdag – til gavn for både den enkelte og samfundet.
Du lærer at arbejde med mad og måltider som en vigtig del af sundhed og livskvalitet. Det kan være ved at:
- hjælpe børn til sunde madvaner
- styrke lighed i sundhed
- skabe gode måltider for ældre
- bidrage til bæredygtige løsninger i fødevareområdet.
Du lærer også at lede medarbejdere og udvikle arbejdspladser. Du kan være med til at skabe bedre rammer for måltider, hjælpe patienter med at komme sig hurtigere og udvikle fremtidens bæredygtige fødevaresystemer.
Du arbejder med planlægning, organisering og ledelse af processer, der skaber sunde, sikre og bæredygtige måltider med høj faglig, etisk og æstetisk kvalitet. Samtidig får du indsigt i både kroppens reaktioner på mad og de sociale og kulturelle forhold, der har betydning for kost og sundhed.
Du lærer også, hvordan du kan skabe kost- og livsstilsændringer gennem undervisning, kommunikation og vejledning.
Der er brug for dine kompetencer. Vi bliver flere ældre, livsstilssygdomme fylder mere, og den grønne omstilling stiller nye krav til vores fødevarer og måltider.
Det, vi lægger på tallerkenen, har betydning for både mennesker og klima. Derfor er ernæring og sundhed vigtigere end nogensinde.
Indhold og opbygning
Uddannelsen til professionsbachelor i Ernæring og Sundhed varer 3½ år.
Basis – de første to semestre
1. og 2. semester udgør et samlet læringsforløb, der kaldes Basis. Her opbygger du de grundlæggende studiekompetencer og den faglige viden, du får brug for gennem resten af uddannelsen og i dit kommende arbejdsliv.
På Basis arbejder du med sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering gennem mad og måltider. Du lærer at arbejde med både enkeltpersoner, grupper og organisationer.
Du får en grundlæggende forståelse for ernæring og lærer, hvordan den nyeste viden omsættes til kostanbefalinger – og videre til mad og måltider i praksis.
Du lærer også at:
- forstå, hvordan sociale og kulturelle forhold påvirker menneskers madvalg og spisevaner
- arbejde med fødevarers egenskaber og kvalitet
- udvikle praktiske færdigheder inden for mad- og måltidsproduktion.
Efter Basis vælger du den studieretning, du ønsker at specialisere dig inden for: Fødevarer og ledelse eller Klinisk diætetik.
Undervisning og studieformer
Undervisningen veksler mellem forskellige studieformer. Du deltager blandt andet i:
- klasseundervisning
- forelæsninger
- øvelser
- gruppearbejde.
Du har også skemafri studiedage, hvor du typisk forbereder dig til undervisningen eller arbejder med opgaver.
Mulighed for udlandsophold
Du kan tage et studie- eller praktikophold i udlandet som en del af uddannelsen. Tidligere studerende har blandt andet været i Sverige, Spanien, Italien, Indien, Tanzania og USA.
I studieaktivitetsmodellen (jpg) kan du se, hvordan Ernæring og Sundhed er sat sammen af forskellige studieaktiviteter.
-
Basis
På 1. og 2. semester følger du Basis.
Her får du professionens grundlæggende viden og praktiske kompetencer. Du arbejder blandt andet med:
- fysiologi og anatomi
- ernæringsfysiologi
- fødevareteknologi
- mad- og måltidskultur
- levevilkårs betydning for sundhed.
Du får også viden om videnskabsteori og metode. Det giver dig redskaber til at analysere og forstå sammenhænge mellem blandt andet ernæring, kostvaner og sundhed.
-
Studieretning
Fra 3. til 7. semester følger du den studieretning, du har valgt.
Du kan vælge mellem:
- Fødevarer og ledelse
- Klinisk diætetik
Studieretninger
Fødevarer og ledelse 3.-7. semester
På studieretningen Fødevarer og ledelse lærer du at udvikle og lede indsatser, der fremmer sundhed og forebygger sygdom.
Du arbejder med at skabe forandringer for både borgere, organisationer og samfund.
Samtidig får du kompetencer til at udvikle sunde, sikre, velsmagende og bæredygtige måltider og fødevareløsninger med fokus på innovation og udvikling.
Klinisk diætetik 3.-7. semester
På studieretningen Klinisk diætetik lærer du at forebygge og behandle sygdom gennem ernærings- og diætvejledning.
Du får kompetencer til at vejlede borgere og patienter med afsæt i viden om ernæring, sundhed, mad og måltider. Samtidig lærer du at planlægge og formidle indsatser, der styrker sundhed og understøtter varige livsstilsændringer.
Profiluddannelser
i cancer, overvægt/diabetes eller sundhedsteknologi
På 5., 6. og 7. semester kan du tone din uddannelse ved at søge optagelse på en ekstracurriculær profiluddannelse.
Du kan vælge mellem tre profiler, som alle tager udgangspunkt i områder, der får stor betydning i fremtidens sundhedsvæsen.
På 4. semester får du information om, hvordan du søger optagelse.
Cancer Vil du være med til at forbedre livet for mennesker med kræft?
På denne profil får du viden om forebyggelse, tidlig opsporing, behandling og rehabilitering.
Du arbejder med sundhedsfaglige problemstillinger på borger- og patientniveau og får indsigt i sammenhængen mellem sygdom, behandling og livssituation.
Sammen med studerende fra andre sundhedsuddannelser lærer du at skabe sammenhængende patientforløb og støtte patienter og pårørende.
Overvægt og diabetes Vil du arbejde med nogle af samfundets største sundhedsudfordringer?
På denne profil får du viden om forebyggelse, tidlig opsporing og behandling af overvægt og type 2-diabetes.
Du får indsigt i, hvordan livsstil, sociale forhold og sundhedsvæsenets indsatser påvirker sygdom og sundhed.
Sammen med studerende fra andre sundhedsuddannelser lærer du, hvordan forskellige professioner kan styrke forebyggelse, behandling og støtte til mennesker med kronisk sygdom.
Sundhedsteknologi Vil du arbejde med teknologi, der styrker fremtidens sundhedsvæsen?
På denne profil lærer du om digitale løsninger og sundhedsteknologi, der understøtter behandling, monitorering og patientforløb.
Du arbejder med sundhedsfaglige problemstillinger og får indsigt i, hvordan teknologi påvirker samarbejdet mellem borgere og sundhedsprofessionelle.
Sammen med studerende fra andre sundhedsuddannelser lærer du at udvikle og anvende teknologiske løsninger, der kan styrke kvaliteten og effektiviteten i sundhedsvæsenet.
Praktik
Lær i virkeligheden
Praktikken er en vigtig del af Ernæring- og Sundhedsuddannelsen. Her omsætter du din viden til praksis og får erfaring med de arbejdsopgaver, du kommer til at møde som færdiguddannet.
Du skal gennemføre tre obligatoriske praktikforløb:
- Praktik 1: 12 uger
- Praktik 2: 13 uger
- Praktik 3: 3 uger
Praktikken foregår hos kommuner, regioner eller private virksomheder og arbejdspladser i hele Region Hovedstaden.
Du har mulighed for at tage en del af din praktik i udlandet. Det gælder de sidste seks uger af praktik 1 og hele praktik 3.
Praktikken er ulønnet, men du kan modtage SU i hele praktikperioden.
Semesteroversigt
Kontakt praktikkoordinator
Enkeltfag – tompladsordning
Du har mulighed for at følge enkeltfag på Københavns Professionshøjskoles uddannelser.
Enkeltfag
Du kan få en plads på vores uddannelser via den såkaldte tompladsordning.
Ordningen er for dig, der vil:
- supplere din uddannelse
- lære noget nyt på dit område
- tage et fag som efteruddannelse
Bliv en del af et levende studieliv
På Campus Sigurdsgade er der et rigt og rummeligt socialt liv med masser af aktiviteter og foreninger.
Se video om studielivet på Campus Sigurdsgade
Studieliv på Ernæring og Sundhedsuddannelsen
Du læser Ernæring og Sundhed på Campus Sigurdsgade på Nørrebro i København. Her deler du campus med studerende fra ni andre uddannelser, blandt andet bioanalytiker-, fysioterapeut-, laborant- og jordemoderuddannelsen.
Campus har et aktivt studiemiljø med mange sociale og faglige aktiviteter på tværs af uddannelserne. Du kan for eksempel synge i kor, spille fodbold i gymnastiksalene eller mødes med andre studerende i Sigurds Bar.
På Ernæring og Sundhed er der også et stærkt studiefællesskab. I løbet af året kan du deltage i arrangementer, events og foredrag, hvor du møder både dine medstuderende og undervisere.
Du kan blandt andet være med til:
- gastronomiske legestuer
- fællesspisninger i uddannelsens køkkenhave
- sociale og faglige aktiviteter på Madens Folkemøde
- aktiviteter på Roskilde Festival
- arrangementer på campus.
Du kan også følge Ernæring og Sundhed på sociale medier, hvor vi deler glimt fra studielivet og fortæller om aktiviteter og arrangementer på uddannelsen.
Job og karriere
Fortsæt din faglige udvikling hele livet
Som professionsbachelor i Ernæring og Sundhed får du en bred uddannelse med gode muligheder for at specialisere dig. Du kan arbejde i mange forskellige jobfunktioner på tværs af brancher og opbygger kompetencer, der er efterspurgte på arbejdsmarkedet.
Fælles for mange af vores dimittender er, at de brænder for at gøre en forskel for andre. Nogle starter deres egen virksomhed eller praksis, mens andre arbejder med kost og ernæring for børn, syge eller ældre.
Vi oplever også, at vores dimittender imødekommer den stigende interesse for ernæring, sundhed og bæredygtighed.
Nogle får job i kommunale sundhedscentre eller i virksomheder, der udvikler produkter og løsninger, som gør det lettere at leve sundt. Andre arbejder som konsulenter for virksomheder, der ønsker at gøre sundhed og bæredygtighed til en del af deres strategi og virksomhedskultur.
De fem typiske karriereretninger
Uanset om du vælger studieretningen Fødevarer og Ledelse eller Klinisk Diætetik, giver uddannelsen dig mange jobmuligheder – allerede mens du studerer.
For at give et indtryk af mulighederne har vi samlet fem karriereretninger, som mange af vores dimittender arbejder inden for.
Læs med, og se hvilken retning der passer bedst til dig.
Arbejd med mad, mennesker og kreativ formidling
Mange af vores studerende brænder for mad, for køkkenet og for at gøre en forskel for andre gennem sundhed og ernæring.
Kan du genkende dig selv i det, kan du for eksempel blive kostfaglig eneansvarlig i en børnehave. Her har du ansvar for at tilberede ernæringsrigtige måltider, som styrker børns madglæde og sundhed. Du kan også inddrage børnene i køkkenet og være med til at udvikle deres maddannelse.
Du kan også arbejde som sundhedskoordinator, for eksempel på et plejecenter. Her kan du udvikle initiativer, der giver småtspisende og underernærede ældre ny appetit på livet.
Vil du arbejde med sundhed og ernæring på både individ- og samfundsniveau, kan et job i et sundhedscenter være en mulighed.
Her kan du blandt andet udvikle formidlingsindsatser og tilbyde kost- og diætvejledning, der fremmer sundheden hos borgere med kroniske sygdomme.
Bliv projektleder eller køkkenchef
Mange af vores studerende ønsker projekt- eller lederansvar. De interesserer sig for at udvikle mennesker, skabe forandringer og føre idéer ud i livet.
Tiltaler det også dig, kan du for eksempel blive køkkenansvarlig i en kantine eller et større professionelt køkken med fokus på sunde og ernæringsrigtige måltider.
Brænder du for økologi og bæredygtighed, kan du arbejde med at udvikle kantiner i private og offentlige organisationer, så de serverer mere klimavenlige måltider.
Er du god til at motivere andre og bevare overblikket, kan du også arbejde som projektleder i forskellige organisationer. På sigt kan du vælge at starte dine egne projekter eller initiativer.
Det kan for eksempel være madskoler, en kogebog eller en tilbagevendende madfestival.
Undervis i mad - fra jord til bord
Interessen for lokale råvarer, klimavenlig mad og sæsonens fødevarer vokser. Samtidig er madhåndværket og fællesskabet omkring måltidet blevet vigtigere – både derhjemme, i kantiner og på restauranter.
Er det en retning, der interesserer dig, kan du arbejde som underviser i diætetisk praksis eller som formidler i et kommunalt sundhedscenter. Her hjælper du borgere med at skabe sunde vaner i hverdagen.
Du kan også undervise i jord til bord, sæsonbaseret madlavning eller bæredygtige måltider, for eksempel på en madskole eller en ungdomsskole.
Har du lyst til at skabe dine egne projekter, kan du udvikle en serie færdigretter med lokale råvarer eller starte et integrationsprojekt, hvor mennesker mødes omkring madlavning og fælles måltider.
Hjælp syge som klinisk diætist
Der er kommet større fokus på sammenhængen mellem kost og sygdom. Kosten spiller en vigtig rolle i behandlingen af blandt andet diabetes, hjerte-kar-sygdomme og spiseforstyrrelser.
Interesserer det dig, kan du uddanne dig til klinisk diætist. Her specialiserer du dig i klinisk ernæring og får viden om sygdomslære, ernæringsterapi og diætvejledning.
Som klinisk diætist kan du arbejde på et hospital, hvor du vejleder patienter og pårørende om kost som en del af behandlingen.
Senere kan du vælge at specialisere dig i diætvejledning til børn med særlige ernæringsbehov eller arbejde med undervisning i ernæringsterapi og diætetik.
Bliv konsulent i bæredygtighed og klimavenlig kost
Bæredygtighed er et centralt tema på Ernæring og Sundhed, og du arbejder med emnet fra flere forskellige perspektiver.
Det kan blandt andet være plantebaseret og klimavenlig kost, reduktion af CO₂ i måltidsproduktion eller udvikling af mere miljøvenlig emballage.
Ser du en fremtid inden for området, giver uddannelsen dig et stærkt fagligt fundament. Du kan for eksempel arbejde som konsulent og hjælpe virksomheder med at udvikle måltider med et optimalt næringsindhold og mindre madspild.
Du kan også starte din egen virksomhed, for eksempel med fokus på klimavenlige måltidskasser.
Vil du skabe forandring i samfundet, kan du arbejde med oplysningskampagner om plantebaseret kost og mindre madspild. Du kan også udvikle grønne madlavningskurser for børn og unge.
Læs videre
Når du har afsluttet uddannelsen, har du gode muligheder for at bygge videre på dine kompetencer.
Du kan læse videre på Københavns Professionshøjskole. Læs mere om dine muligheder for efter- og videreuddannelse på sundhedsområdet.
Med en professionsbachelor i Ernæring og Sundhed kan du også læse videre på diplom-, master- eller kandidatniveau. Flere universiteter tilbyder relevante kandidatuddannelser. Du kan læse mere om mulighederne på Uddannelsesguiden.
Nogle videreuddannelser kræver, at du supplerer din uddannelse med enkelte fag, før du kan blive optaget.
Løn og arbejdsliv
Kost og Ernæringsforbundet er fagforening og interesseorganisation for ernæringsprofessionelle.
Forbundet forhandler blandt andet løn og arbejdsvilkår. Du kan også få rådgivning om karriere, ansættelsesforhold og løn samt juridisk bistand, hvis du får brug for det.
Adgangskrav
For at søge ind på Ernæring og Sundhed skal du have en adgangsgivende eksamen og desuden opfylde de specifikke adgangskrav. De specifikke adgangskrav skal være bestået inden studiestart:
- Engelsk C
- Enten Kemi C eller Bioteknologi A (stx)
- Enten Biologi C eller Matematik C eller Samfundsfag C
Mangler du ét eller flere af disse fag, har du mulighed for at supplere. Læs mere betinget optagelse og suppleringsfag.
Du kan søge ind på uddannelsen igennem;
- Kvote 1: For dig, der har en dansk gymnasial eksamen, og kun vil have din ansøgning vurderet på baggrund af gennemsnittet fra din eksamen.
- Ansøgningsfrist: 5. juli kl. 12.00
- Kvote 2: For dig med en gymnasial eksamen, der er i tvivl om du har et højt nok gennemsnit fra din eksamen, eller for dig med et andet adgangsgrundlag.
- Ansøgningsfrist: 15. marts kl. 12.00
Læs mere om kvote 1 og kvote 2:
Kvote 1 For dig der har en dansk gymnasial eksamen, og kun vil have din ansøgning vurderet på baggrund af gennemsnittet fra din eksamen.
Ansøgningsfrist for kvote 1: 5. juli kl. 12.00.
Følgende eksaminer giver adgang via kvote 1:
- Studentereksamen (STX)
- Højere forberedelseseksamen (HF)
- Højere handelseksamen (HHX)
- Højere teknisk eksamen (HTX)
- EUX
- Gymnasiale indslusningsforløb for fremmedsprogede (GIF)
Du skal desuden opfylde de specifikke adgangskrav:
- Engelsk C
- Enten Kemi C eller Bioteknologi A (stx)
- Enten Biologi C eller Matematik C eller Samfundsfag C
Mangler du ét eller flere af fagene, har du mulighed for at supplere. Læs mere betinget optagelse og suppleringsfag.
Er dit gennemsnit på din adgangsgivende eksamen i nærheden af seneste adgangskvotient – eller kender du endnu ikke dit gennemsnit – anbefaler vi at du søger via kvote 2 inden den 15. marts kl. 12.00.
Hvis du har bestået flere adgangsgivende eksaminer, kan du kun blive optaget på baggrund af din første adgangsgivende eksamen. Du kan ikke forbedre din eksamenskvotient ved at tage enkeltfag.
Kvote 2 - Adgangsgrundlag For dig med en gymnasial eksamen, der er i tvivl om du har et højt nok gennemsnit fra din eksamen, eller for dig med et andet adgangsgrundlag.
Ansøgningsfrist for kvote 2: 15. marts kl. 12.00
Du skal søge i kvote 2, hvis du har et af følgende adgangsgrundlag;
- Gymnasial eksamen med et gennemsnit under eller lige over sidste års adgangskvotient
- Relevant erhvervsuddannelse og enkeltfag
- Udenlandsk eller international adgangsgivende eksamen
Læs mere om de forskellige adgangsgrundlag herunder;
Gymnasial eksamen med et gennemsnit under eller lige over sidste års adgangskvotient
En adgangsgivende eksamen er en af følgende:
- Studentereksamen (STX)
- Højere forberedelseseksamen (HF)
- Højere handelseksamen (HHX)
- Højere teknisk eksamen (HTX)
- EUX
- Gymnasiale indslusningsforløb for fremmedsprogede (GIF)
Desuden skal du opfylde de specifikke adgangskrav:
- Engelsk C
- Enten Kemi C eller Bioteknologi A (stx)
- Enten Biologi C eller Matematik C eller Samfundsfag C
Relevant erhvervsuddannelse og enkeltfag
- Bager (trin 2)
- Ernæringsassistent (trin 2)
- Fitnessuddannelsen (trin 2)
- Gastronom (med specialer)
- Gourmetslagter (med specialer)
- Konditor (trin 2)
- Social- og sundhedsassistentuddannelsen (ved den trinopdelte uddannelse fra før 2016 kræves bestået trin 2)
- Slagter (med specialer)
- Tjener (trin 2)
Derudover skal du også have følgende 3 gymnasiale enkeltfag:
- Engelsk på C-niveau
- Kemi på C-niveau
- Biologi C eller matematik C eller samfundsfag C
Udenlandsk eller international adgangsgivende eksamen
Er du statsborger i et land uden for EU/EØS, eller har en udenlandsk adgangsgivende eksamen, er der særlige forhold du skal være opmærksom på.
Læs mere om reglerne for optagelse med udenlandsk adgangsgivende eksamen og sprogkrav
Ingen adgangsgivende eksamen
Har du ikke en adgangsgivende eksamen, kan du få foretaget en Individuel kompetencevurdering (IKV).
Her vil du blive vurderet på, om din samlede viden og dine kompetencer kan sidestilles med en adgangsgivende eksamen, som kan gøre dig optagelsesberettiget.
Bemærk, at du også skal opfylde de specifikke adgangskrav.
Kvote 2 - Andre vurderingskriterier For ansøgninger modtaget i perioden 1. februar – 15. marts kl. 12 foretager vi en helhedsvurdering af ansøgerens samlede kompetencer og motivation.
Ansøgningsfrist for kvote 2: 15. marts kl. 12.00
Når du søger ind via kvote 2, bliver du vurderet på baggrund af en helhedsvurdering, hvor både dine eksamensresultater og dine relevante erfaringer indgår. Desuden beder uddannelsen om en motiveret ansøgning, som kan øge chancen for at blive optaget på uddannelsen.
Følgende aktiviteter og erfaringer kan øge din chance for at blive optaget på uddannelsen, men er ikke et krav:
Søger du ind via kvote 2 vil du blive vurderet på:
- Motiveret ansøgning
- Erhvervserfaring minimum 6 mdr. á 30 timer om ugen
- Udlandsophold minimum 3 mdr.
- Frivilligt arbejde
- Højskoleophold minimum 3 mdr.
- Videregående uddannelse minimum 1 semester (30 ECTS)
- Relevant erhvervsuddannelse
- Relevante kurser fx HF-enkeltfag ud over dem der indgår i den gymnasiale eksamen og i de specifikke adgangskrav.
Har du ikke bestået de specifikke adgangskrav?
Du skal indsende ekstra dokumentation, hvis du ikke har bestået faget på et højere niveau.
Er du dumpet i et af de specifikke fag på et højere niveau, skal du bede din skole/gymnasium om en underskrevet dokumentation på, at du har gennemført og bestået det forudgående niveau.
Hvis skolen ikke kan eller vil udstede en sådan dokumentation, så vil du være nødt til at tage et suppleringskursus i det krævede fag.
Du skal uploade dokumentationen sammen med dit eksamensbevis, når du søger ind via optagelse.dk.
Nåede du ikke ansøgningsfristen? Se muligheden for ledige pladser
Hvis du ikke nåede at søge inden ansøgningsfristen vil vi her på siden og på siden for ledige studiepladser annoncere hvis der er ledige studiepladser.
Fra 28. juli annoncerer vi om der er ledige studiepladser med sommerstart
Søg om støtte (SPS)
Har du en funktionsnedsættelse grundet en fysisk eller psykisk lidelse, der gør, at du har brug for særlig støtte til at gennemføre din uddannelse, så kan du søge specialpædagogisk støtte (SPS).
Sådan søger du
Du søger om optagelse på uddannelsen via www.optagelse.dk fra 1. februar.
- Kvote 1: Ansøgningsfrist 5. juli
- Kvote 2: Ansøgningsfrist 15. marts
Hvis der er ledige pladser, vil det fremgå på denne side fra 28. juli (sommerstart) og igen fra oktober (vinterstart det følgende år). I så fald gælder en anden ansøgningsprocedure.
Har du problemer med ansøgningsprocessen på optagelse.dk, kan du læse mere i deres vejledninger. Når du har søgt, kan du følge din ansøgning på nemStudie.dk.
Bemærk: Vi forbeholder os ret til ikke at oprette hold i tilfælde af for få ansøgere.
Studiestart
Sommerstart 2026: 24. august, kl. 8.30
Studiestart ligger om sommeren hvert år.
Bliv Studerende for en dag
Som Studerende for en dag kan du opleve Københavns Professionshøjskole indefra og få et førstehåndsindtryk af det faglige og sociale miljø på en af vores uddannelser.
Praktiske oplysninger
Udgifter på studiet
Bøger
Som studerende må du påregne udgifter til bøger på studiet. Udgiften afhænger af, hvilke bøger du vælger at købe, og hvorvidt du køber nye eller brugte bøger. Nogle bøger kan du også låne på Københavns Professionshøjskoles bibliotek.
Kontakt
Har du spørgsmål til uddannelsen – eller om, hvordan du søger ind?
Om optagelse Spørgsmål om adgangskrav, frister, merit, din ansøgning m.v.
Kontakt optagelsesvejledningen, hvis du som ansøger har spørgsmål eller brug for hjælp vedrørende:
- Adgangskriterier og frister
- Kvote 1 og 2
- Din ansøgning
- Ansøgningsportalen (optagelse.dk og nemStudie.dk)
- Genindskrivning og genoptagelse (for tidligere studerende)
- Merit
Om studiet Spørgsmål om studiemiljøet, det faglige, karrieremuligheder eller vejledning om specialpædagogisk støtte (SPS)
Kontakt studie- og karrierevejledningen, hvis du som studerende vil høre mere om vores videregående uddannelser:
- Studiemiljø
- Det faglige indhold
- Sparring på dine karrieremuligheder
- Vejledning om specialpædagogisk støtte (SPS)
Studievejledningen
Københavns Professionshøjskole (KP)
studievejledning@kp.dkOBS: Telefonen er lukket i uge 28-30
Mandag-fredag: 9.00-11.00
Om SU Spørgsmål om SU
Har du spørgsmål til SU, så kontakt SU-kontoret:
På minSU kan du også læse mere om de aktuelle satser og betingelser for at modtage støtte. For at få adgang til minSU skal du bruge MitID.
Adresse
Campus Sigurdsgade
Sigurdsgade 26
2200 København N