Genveje


Ernæring og sundhed 953X390

Ernæring og sundhed

Vil du arbejde professionelt med mad, mennesker og sundhed i en kompleks virkelighed? Tag en professionsbachelor i ernæring og sundhed.

Tænk på alle de måltider, der bliver spist hver eneste dag. Hvordan påvirker maden vores sundhed, hvordan bliver den produceret, og hvordan påvirkes vores miljø? Hvad betyder maden for os, og hvordan kommunikerer, vejleder og rådgiver vi om mad og ernæring? Dette og meget mere beskæftiger vi os med på ernæring og sundhedsuddannelsen.

Søg ind på uddannelsen

Læs mere om adgangskrav og om, hvordan du søger optagelse her:

Uddannelsen

På uddannelsen arbejder du med det enkelte menneske og samfundet. Du arbejder med kroppens og madens processer og med de sociale og kulturelle rammer for mad og sundhed. Du arbejder med, hvordan man kan arbejde med kostmæssige og livsstilsrelaterede ændringer via undervisning, kommunikation og vejledning, og du arbejder med organisering og ledelse af processer, der fremmer sunde, sikre og bæredygtige måltider af høj etisk og æstetisk kvalitet.

Mere om uddannelsen

Du kan læse mere om uddannelsen, se film og læse artikler om studielivet her:

Job og karriere

Du kan specialisere dig inden for fødevarer og ledelse eller sundhedsfremme og diætetik. Ved dit valg af studieretning, praktik, valgfrie elementer og evt. toning kan du præge din uddannelse i den retning, du ønsker, og specialisere dig hen mod den karriere, du ønsker.

På studieretningen sundhedsfremme og diætetik er der to toninger; sundhedsfremme og forebyggelse samt klinisk diætetik. Som professionsbachelor i ernæring og sundhed med toningen sundhedsfremme og forebyggelse vil du f.eks. kunne arbejde med undervisning og pædagogisk arbejde i relation til sundhedsfremmende aktiviteter for forskellige målgrupper. Med toningen klinisk diætetik vil du ofte finde beskæftigelse inden for sygehusvæsenet eller i det kommunale sundhedsfremme- og forebyggelsesarbejde.

På studieretningen fødevarer og ledelse vil du ofte finde beskæftigelse inden for et felt, der bredt dækker ledelse og drift ved produktion af måltider til mange samt udvikling og drift af fødevarekoncepter og -produkter. 

Fakta

Uddannelsen til professionsbachelor i ernæring og sundhed er en mellemlang videregående uddannelse, der tager 3½ år.

På ernæring og sundhedsuddannelsen er der både studiestart sommer og vinter. Læs mere om studiestart

Ansøgningsfrister:

  • Kvote 1: 5. juli kl. 12.00
  • Kvote 2: 15. marts kl. 12.00

Uddannelsessted

Uddannelsen i ernæring og sundhed foregår på Campus Sigurdsgade på Nørrebro. Læs om studielivet:

UCC og Metropol er blevet til Københavns Professionshøjskole
Den 1. marts 2018 fusionerede professionshøjskolerne UCC og Metropol. Hvis du bliver optaget på en af vores uddannelser fra sommeren 2018, kommer du derfor til at gå på Københavns Professionshøjskole. Med fusionen vil vi sikre stærkere faglige miljøer og skabe de bedste rammer for dit studieliv.