Gå til indhold

Produktions- og kvalitetsstyring

Få en solid introduktion til de grundlæggende koncepter og værktøjer indenfor produktionsstyring og kvalitetssikring, så du kan få overblik over kvalitetssikringsarbejdet på din arbejdsplads og bidrage konstruktivt til aktiviteterne.

Det får du ud af kurset

På dette kursus får du et overblik over struktur og indhold i LEAN, GMP, GLP og ISO 17025. Der fokuseres på at sætte de enkelte systemer op mod hinanden og forstå deres berettigelse og begrænsninger. Der arbejdes med i praksis at anvende validering som redskab i kvalitetssikring. Desuden lærer du at opbygge et kvalitetssikringssystem fra bunden.

Det faglige indhold

På dette kursus opnår du viden og færdigheder indenfor produktions- og kvalitetsstyring under overskrifterne:

  • Centrale begreber i LEAN, GMP, GLP og ISO 17025
  • Krav til valideringer i produktion og på laboratoriet
  • Opbygning og vedligeholdelse af kvalitetsstyringssystemer
  • Udvikling og vedligehold af LEAN-processer
  • Validering i produktion og laboratorium
  • Kvalitetssikring efter forskellige kvalitetsstyringssystemer i samarbejde med andre

Målgruppe

Kurset er for dig, der er laborant (eller tilsvarende) i analysetekniske laboratorier i offentlige og private virksomheder samt på universiteter, som ønsker et større overblik over, hvordan et kvalitetsstyringssystem er bygget op, herunder hvad der er af ligheder og forskelle mellem de forskellige systemer og som ønsker selvstændigt at bidrage til at drive og udvikle et kvalitetsstyringssystem. Du vil gerne kunne deltage i store dele af processen ved validering i produktion eller laboratorium og ønsker at bidrage selvstændigt i arbejdet med at vedligeholde og udvikle LEAN.

Kursusperiode: Efterår