Fødevarefermentering
Få viden om principper inden for fødevarefermentering ved hjælp af mikroorganismer og få styrket dine kompetencer til at arbejde med forskellige fermenteringsmetoder.
Om kurset
Med dette kursus får du en forståelse af den basale teori og praksis omkring fødevarefermentering og forskellige anvendte mikroorganismer. Der udføres laboratorieforsøg indenfor fermenteringer og analyser med relevans for fødevareproduktion. Desuden arbejdes der med koncepter omkring sikker fødevareproduktion, når der anvendes mikroorganismer i produktionen. Kurset afvikles i samarbejde med DTU og KU, og noget af undervisningen vil derfor foregå på DTU og KU.
Det faglige indhold
På kurset arbejder vi med følgende emner:
- teori for at starte en fermenteringsproces
- opdyrkning af en starterkultur
- udvælgelse og anvendelse af fermenteringsudstyr
- gennemførelse af en fermenteringsproces for at producere et fødevareprodukt
- analyse af en fermenteret fødevare for centrale kvalitetsparametre og udvalgte fødevaresikkerhedsparametre
- gennemførelse af en simpel risikoanalyse for sikkerheden af en fermenteret fødevare
Målgruppe
Kurset er for dig, der er laborant (eller tilsvarende) i laboratorier i offentlige og private virksomheder samt på universiteter, der enten arbejder med fødevarefermenteringer eller som ønsker at opnå større viden om fermenteringsmetoder.
Det er en fordel at tage kurset sammen med kurset Cellebiologi og Analyse af biomolekyler.
Kursusperiode
Juni (3 uger fuld tid)