Analyse af biomolekyler
Få viden om principper bag celle- og molekylærbiologiske analysemetoder og få styrket dine kompetencer til at arbejde med forskellige metoder til analyse af DNA, RNA og protein.
Det får du ud af kurset
På dette kursus får du styrket din forståelse af den teoretiske baggrund for metoder til analyse af biomolekyler samt kendskab til deres anvendelsesområder. Du opnår viden om og færdigheder i at kunne analysere og vurdere resultater opnået ved en analyse af biomolekyler.
Det faglige indhold
På kurset arbejder vi med følgende emner:
- Enzymer til genetisk manipulation
- PCR metoden
- Sanger sekventering og NGS
- Kloningsteknikker og genexpression
- Proteinoprensning
- Metoder til detektion af biomolekyler ved anvendelse af immunkemiske analysemetoder
- Chip teknologien
Målgruppe
Kurset er for dig, der er laborant (eller tilsvarende) i analysetekniske laboratorier i offentlige og private virksomheder samt på universiteter, der enten arbejder med molekylærbiologiske teknikker eller ønsker at opnå ny vide mere om celle- og molekylærbiologiske analysemetoder.
Det er en fordel, hvis du har gennemført kurset Cellebiologi eller har tilsvarende kompetencer.
Kursusperiode: Forår