Bioanalytiker

1. semester

På 1. semester får du en bred introduktion til uddannelsen og bioanalytikerens arbejde.

Du arbejder blandt andet med:

• grundlæggende laboratoriefærdigheder
• kemi og naturvidenskab
• bioanalyse
• kvalitet
• sammenhængen mellem analyser, diagnose og behandling.

2. semester

På 2. semester kombinerer du teoretisk og klinisk undervisning. Du arbejder med grundlæggende bioanalyse, basal biomedicin og diagnostik og bliver introduceret til naturvidenskabelig metode.

Du arbejder også med bioanalyse og humanbiologi på celle- og organniveau og får fokus på professionsforståelse, bioanalytisk identitet og etik.

3. semester

På 3. semester arbejder du med laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser i praksisnære sammenhænge.

Du inddrager sundheds-, informations- og kommunikationsteknologi og arbejder med kvalitetssikring og anvendelsen af analyser. Samtidig udvikler du din bioanalytiske faglighed og evne til at samarbejde.

4. semester

På 4. semester arbejder du med bioanalyse i relation til diagnostik, prognose og behandling. Du inddrager blandt andet humanbiologi og biomedicin.

Du lærer også at planlægge og kvalitetsudvikle laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser og får indblik i samspillet mellem forskning, udvikling og bioanalytikerens praksis.

Derudover arbejder du med at reflektere over dine faglige og personlige ressourcer og udviklingsbehov.

5. semester

På 5. semester arbejder du med laboratoriemedicinske analyser og undersøgelser på tværs af specialer.

Der er særligt fokus på molekylærbiologiske og immunhistokemiske metoder, blandt andet i forbindelse med udredning af cancer. Du fordyber dig i metodernes principper og arbejder med en tværgående biomedicinsk tilgang til diagnostik, behandling og forebyggelse.

Du deltager også i et tværprofessionelt uddannelsesforløb sammen med studerende fra andre professionsuddannelser. Her arbejder du med tværprofessionelle problemstillinger og samarbejdet mellem bioanalytikere og andre sundhedsprofessionelle.

6. semester

Semesteret er tilrettelagt som klinisk undervisning i udvalgte temaer inden for bioanalytisk diagnostik og behandling. Praksisnære problemstillinger under klinikopholdet bearbejdes med udgangspunkt i et teoretisk grundlag.

Bioanalytisk diagnostik og behandling

Semesteret udvikler kompetencer til at analysere, diskutere og perspektivere anvendte laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser inden for bioanalytisk diagnostik og behandling.

Der fokuseres på evidensbaserede kriterier for vurdering af bioanalytiske undersøgelser og analysers gyldighed, pålidelighed og berettigelse.

Semesteret kvalificerer til at indgå i et tværprofessionelt samarbejde omkring borger- og patientforløb.

Det er på 6. semester, at du har mulighed for at studere i udlandet

7. semester

På 7. semester har du et valgfrit forløb og skriver dit afsluttende professionsbachelorprojekt.

Du arbejder med videnskabelig metode samt evidens- og erfaringsbaseret viden. Det valgfrie forløb kan rette sig mod blandt andet innovation, teknologi samt forsknings- og udviklingsarbejde i Danmark eller internationalt.

Professionsbachelorprojektet tager udgangspunkt i udvikling inden for bioanalytisk diagnostik og behandling.

Klinisk biokemi

På en klinisk biokemisk afdeling analyserer du kropsvæsker som fx blod, urin, rygmarvs- og ledvæske. Resultaterne bruges blandt andet til at diagnosticere og følge sygdomme som diabetes, cancer samt hormon- og stofskiftesygdomme.

Du kan også tage blodprøver på hospitalets afdelinger.

På laboratoriet bruger du din viden om blandt andet kemi, biokemi, statistik og analysemetoder til at undersøge og vurdere prøver. Du kan fx måle indholdet af salte, glukose, enzymer og proteiner i blodet og sammenholde resultaterne med relevante referenceværdier.

Arbejdet kræver stor præcision, fordi analyseresultaterne kan have afgørende betydning for patientens diagnose og behandling.

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Her arbejder du tæt på patienterne og udfører undersøgelser, der bruges til diagnostik og vurdering af sygdom og behandling.

Ved klinisk fysiologiske undersøgelser kan du fx måle blodtryk, EKG og lungefunktion.

Inden for nuklearmedicin kan du fremstille og indgive radioaktive lægemidler og efterfølgende foretage undersøgelser med fx gammakamera eller PET-skanner. Billederne bliver derefter behandlet digitalt.

Radioaktive lægemidler kan også bruges til behandling af blandt andet sygdomme i skjoldbruskkirtlen og visse kræftsygdomme.

Du arbejder tæt sammen med andre sundhedsprofessionelle som læger, sygeplejersker og radiografer

Klinisk immunologi

På en klinisk immunologisk afdeling arbejder du blandt andet med at sikre, at blod fra donor til patient håndteres sikkert.

Du kan fx arbejde med:

• tapning af donorblod
• fremstilling af blodkomponenter
• blodtypebestemmelse
• test for blandt andet HIV
• analyser af blodets evne til at koagulere
• vævstypeanalyser i forbindelse med organtransplantation
• stamcelleanalyser
• analyser af immunforsvaret.

Arbejdet spænder dermed fra kontakt med bloddonorer til avancerede laboratorieanalyser med patientens sikkerhed i centrum.

Klinisk mikrobiologi

På en klinisk mikrobiologisk afdeling undersøger du bakterier, vira, svampe og parasitter, som kan være årsag til infektionssygdomme.

Du kan fx undersøge prøver fra blod, spinalvæske, sår og slimhinder og være med til at identificere mikroorganismer ved hjælp af forskellige laboratoriemetoder.

Du kan også undersøge, hvilke antibiotika der kan behandle en infektion. Det er blandt andet vigtigt ved multiresistente bakterier som MRSA.

Arbejdet kan omfatte dyrkning af bakterier samt analyser af proteinprofiler, DNA-sekvenser og antistoffer. Resultaterne hjælper lægen med at stille en diagnose og vælge den rette behandling.

Klinisk patologi

På patologi afdelingen analyseres vævs- og celleprøver. Analysesvarene bidrager til diagnostik, i mange tilfælde handler det om at vurdere forskellige typer af kræft samt sygdommens udbredelse.

Prøverne modtages fra hospitalets afdelinger og operationsafsnit eller fra de praktiserende læger. Vævsprøverne fikseres og støbes ind i paraffin, hvorefter de skæres i tynde snit, som overføres til objektglas.

Herefter farves vævet således at vævsstrukturer og komponenter heri fremstår tydeligt ved den efterfølgende mikroskopi.

Diagnosticering af celleprøver

Som Bioanalytiker er det din opgave at sikre optimal forarbejdning af væv og efterfølgende farvning således, at afdelingens læger kan stille den korrekte diagnose. Ud fra farvningerne kan lægen se, om de abnorme celler skyldes kræft, forstadium til kræft eller blot en godartet tilstand som for eksempel betændelse.

Som Bioanalytiker er du med til at diagnosticere celleprøver. Her vurderer du sammensætningen af celler og deres udseende. De fleste celleundersøgelser er forebyggende undersøgelser for forstadier til kræft som for eksempel livmoderhalskræft.

Er du særligt interesseret i diabetes og forskning, kan du som bioanalytikerstuderende søge om optagelse på talentprogrammet Copenhagen Honours College – Bioanalytiker Diabetes.

Her får du mulighed for ekstra faglig fordybelse og udfordringer inden for diabetes i et program, som KP har udviklet i samarbejde med eksterne partnere.

Ansøgningsfrist for kvote 1: 5. juli kl. 12.00.

Følgende eksaminer giver adgang via kvote 1:

• Studentereksamen (STX)
• Højere forberedelseseksamen (HF)
• Højere handelseksamen (HHX)
• Højere teknisk eksamen (HTX)
• EUX
• Gymnasiale indslusningsforløb for fremmedsprogede (GIF)

Du skal desuden opfylde de specifikke adgangskrav:

• Matematik C, og
• Kemi C eller bioteknologi A (stx)

Mangler du ét eller flere af fagene, har du mulighed for at supplere. Læs mere betinget optagelse og suppleringsfag.

Er dit gennemsnit på din adgangsgivende eksamen i nærheden af seneste adgangskvotient – eller kender du endnu ikke dit gennemsnit – anbefaler vi at du søger via kvote 2 inden den 15. marts kl. 12.00.

Hvis du har bestået flere adgangsgivende eksaminer, kan du kun blive optaget på baggrund af din første adgangsgivende eksamen. Du kan ikke forbedre din eksamenskvotient ved at tage enkeltfag.

Ansøgningsfrist for kvote 2: 15. marts kl. 12.00

Du skal søge i kvote 2, hvis du har et af følgende adgangsgrundlag;

• Gymnasial eksamen med et gennemsnit under eller lige over sidste års adgangskvotient
• Gymnasiale enkeltfag
• Social- og sundhedsassistentuddannelsen (trin 2) med bestemte fag
• Hospitalsteknisk assistent (speciale i neurofysiologi) med bestemte fag
• Udenlandsk eller international adgangsgivende eksamen

Læs mere om de forskellige adgangsgrundlag herunder;

Gymnasial eksamen med et gennemsnit under eller lige over sidste års adgangskvotient

En adgangsgivende eksamen er en af følgende:

• Studentereksamen (STX)
• Højere forberedelseseksamen (HF)
• Højere handelseksamen (HHX)
• Højere teknisk eksamen (HTX)
• EUX
• Gymnasiale indslusningsforløb for fremmedsprogede (GIF)

Desuden skal du opfylde de specifikke adgangskrav:

• Matematik C, og
• Kemi C eller bioteknologi A (stx)

Gymnasiale enkeltfag

5 gymnasiale enkeltfag med:

• Dansk på A-niveau
• Engelsk på B-niveau
• Matematik på C-niveau
• Kemi på C-niveau
• Biologi på C-niveau

Alle gymnasiale enkeltfag skal være bestået den 5. juli kl. 12.00 eller eventuelt senest inden studiestart. Læs mere om betinget optagelse

Alle fag skal være bestået med et vægtet gennemsnit på mindst 02. Gennemsnittet udregnes på baggrund af samtlige karakterer for faget.

Social- og sundhedsassistentuddannelsen (trin 2) med bestemte fag

Med de specifikke adgangskrav:

• Dansk på C-niveau
• Naturfag på C-niveau
• Engelsk på D-niveau
• Kemi på C-niveau
• Matematik på C-niveau

Hospitalsteknisk assistent (speciale i neurofysiologi) med bestemte fag

Med de specifikke adgangskrav:

• Dansk på C-niveau
• Naturfag på C-niveau
• Engelsk på D-niveau
• Kemi på C-niveau
• Matematik på C-niveau

Udenlandsk eller international adgangsgivende eksamen

Er du statsborger i et land uden for EU/EØS, eller har en udenlandsk adgangsgivende eksamen, er der særlige forhold du skal være opmærksom på.

Læs mere om reglerne for optagelse med udenlandsk adgangsgivende eksamen og sprogkrav

Ingen adgangsgivende eksamen

Har du ikke en adgangsgivende eksamen, kan du få foretaget en Individuel kompetencevurdering (IKV).

Her vil du blive vurderet på, om din samlede viden og dine kompetencer kan sidestilles med en adgangsgivende eksamen, som kan gøre dig optagelsesberettiget. Bemærk, at du også skal opfylde de specifikke adgangskrav.

Ansøgningsfrist for kvote 2: 15. marts kl. 12.00

Når du søger ind via kvote 2, bliver du vurderet på baggrund af en helhedsvurdering, hvor både dine eksamensresultater og dine relevante erfaringer indgår. Desuden beder uddannelsen om en motiveret ansøgning, som kan øge chancen for at blive optaget på uddannelsen.

Følgende aktiviteter og erfaringer kan øge din chance for at blive optaget på uddannelsen, men er ikke et krav:

• Relevant erhvervserfaring
• Andet uddannelsesforløb dansk eller udenlandsk
• Samfundsmæssigt engagement (frivilligt arbejde)
• Udlandsophold
• Højskoleophold
• Motiveret ansøgning

Du skal indsende ekstra dokumentation, hvis du ikke har bestået faget på et højere niveau.

Er du dumpet i et af de specifikke fag på et højere niveau, skal du bede din skole/gymnasium om en underskrevet dokumentation på, at du har gennemført og bestået det forudgående niveau.

Hvis skolen ikke kan eller vil udstede en sådan dokumentation, så vil du være nødt til at tage et suppleringskursus i det krævede fag.

Du skal uploade dokumentationen sammen med dit eksamensbevis, når du søger ind via optagelse.dk.

Hvis du ikke nåede at søge inden ansøgningsfristen vil vi her på siden og på siden for ledige studiepladser annoncere hvis der er ledige studiepladser.

Fra 28. juli annoncerer vi om der er ledige studiepladser med sommerstart

Fra oktober annoncerer vi om der er ledige studiepladser med vinterstart det efterfølgende kalenderår.