Gå til indhold

Information om coronavirus

To lærerstuderende løser gruppearbejde ved deres computere på Carlsberg Campus

Meritlærer

Bliv meritlærer med livserfaring og nye perspektiver på skolen

Fakta

Varighed

3½ år

Studiestart

Sommer og vinter

Studievejledning

Anne David Koue / andk@kp.dk

Anders Bæk Brøndsted / ABBR@kp.dk

Ansøg nu

Om uddannelsen

Meritlæreruddannelsen er en særligt tilrettelagt uddannelse for dig, der i forvejen har en afsluttet uddannelse. På meritlæreruddannelsen får du de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger for at kunne virke som lærer i folkeskolen.

I løbet af uddannelsen lærer du at samarbejde, planlægge, udføre og vurdere egen og andres undervisning ved at anvende dine teoretiske og praktiske forudsætninger.

Uddannelsen er en egenfinansieret uddannelse under “Lov om Åben Uddannelse”. Det betyder, at du skal betale for at tage meritlæreruddannelsen. Se priser for 2020

Præsentation af uddannelsen

Se denne præsentation af meritlæreruddannelsen (PowerPoint) med indlagt speak. Du klikker blot på lydikonet på hvert enkelt slide for at høre den indlagte speak.

Indhold og opbygning 

Som udgangspunkt tager en fuld meritlæreruddannelse 3½ år, men er kortere for studerende, der kan få merit for fag læst på tidligere uddannelser. Sammensætningen af uddannelsen afhænger af de kvalifikationer, du har. Max 1 år kan tilrettelægges som fuldtidsstudium, og du får en ramme på 6 år at gennemføre uddannelsen inden for, så du selv kan tilrettelægge dit studieforløb og bl.a. skabe plads til arbejde ved siden af.

Meritlæreruddannelsen består typisk af 3 undervisningsfag, fagområdet ‘pædagogik og lærerfaglighed’ samt praktik. Som meritlærerstuderende læser du en stor del af uddannelsen sammen med studerende på den ordinære læreruddannelse og enkeltfagsstuderende. Vær opmærksom på, at undervisningens placering varierer fra semester til semester.

studieaktivitetsmodellen kan du se, hvordan læreruddannelsen er sat sammen af forskellige studieaktiviteter.

Fleksibel tilrettelæggelse

Uddannelsen kan tilrettelægges fleksibelt, således at du kan læse både på daghold, hvor undervisningen ligger i dagtimerne kl. 8.00 – 17.00, på netbaseret uddannelse og på aftenhold, hvor undervisningen ligger kl. 17.00 -21.00 en dag ugentligt.

Bemærk, at der er adgangskrav til undervisningsfagene i meritlæreruddannelsen.

Hvis du ønsker at søge merit for et fag, skal du gøre det i forbindelse med din ansøgning. Vær opmærksom på, at fagene i læreruddannelsen integrerer fag og fagdidaktik. Du kan således have et højt fagligt niveau i et fag men mangle viden om undervisning i faget. Dette har betydning for meritnævnets vurdering.
Du kan læse fagenes modulbeskrivelser og beskrivelse af fagenes kompetencemålsprøver i studieordningen. Læs mere om den netbaserede uddannelse

Vi anbefaler dette indhold

Vi anbefaler, at du vælger dansk (1.-6. eller 4.-10. klassetrin) eller matematik (1.-6. eller 4.-10. klassetrin) som et af dine undervisningsfag.

Adgangskrav til undervisningsfag

Vær opmærksom på, at der er adgangskrav til undervisningsfagene. Du kan i særlige tilfælde og efter en konkret vurdering få adgang til at følge et undervisningsfag, selv om du ikke opfylder adgangsbetingelserne. Dette forudsætter, at du på anden vis har opnået relevante kompetencer.

Vurderingen finder sted i forbindelse med din ansøgning.

Læs om undervisningsfagene

Fagområdet består af disse fire moduler:

  • Almen undervisningskompetence
  • Elevens læring og udvikling
  • Specialpædagogik
  • Undervisning af tosprogede elever

Læs om Pædagogik og lærerfaglighed

Der er 1 praktikperiode på 6 uger i meritlæreruddannelsen. Der er mødepligt til praktik, som kan tilrettelægges fleksibelt udstrakt over flere uger eller i en samlet blok på 6 uger. Praktikken på meritlæreruddannelsen svarer til praktikniveau III på den ordinære læreruddannelse.

Læs om praktik

Toning af meritlæreruddannelsen

Du har mulighed for at tone din uddannelse, så du opnår særlig kompetence inden for specialpædagogik. Læs mere om den specialpædagogiske toning

Studiestart vinter 2021

Der er studiestart i uge 4. Du får nærmere information i dit optagelsesbrev.

Adgangskrav

Du kan søge om optagelse på meritlæreruddannelsen:

  • Hvis du har en afsluttet kandidat-, bachelor- eller professionsbacheloruddannelse
  • Eller hvis du er mindst 25 år, har afsluttet en erhvervsrettet uddannelse på mindst erhvervsuddannelsesniveau og har mindst to års erhvervserfaring
  • For at få adgang til et undervisningsfag skal du have bestået faget på et specifikt niveau. Læs mere om adgangskravene til undervisningsfag.

Har du en udenlandsk adgangsgivende eksamen, kan vi bede dig få din eksamen vurderet hos Uddannelses- og Forskningsministeriet, inden vi behandler din ansøgning.

Se guide til vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser.

Hvis du har en udenlandsk adgangsgivende eksamen og søger om optagelse på meritlæreruddannelsen eller enkeltfagsstudiet, gælder følgende sprogkrav til dine danskkundskaber: Læs her om sprogkrav 

Kravene skal være bestået inden studiestart.

Hvis du ønsker at søge merit for et fag, skal du gøre det i forbindelse med din ansøgning. Vær opmærksom på, at fagene i læreruddannelsen integrerer fag og fagdidaktik. Du kan således have et højt fagligt niveau i et fag men mangle viden om undervisning i faget. Dette har betydning for meritnævnets vurdering.

Du kan læse fagenes modulbeskrivelser og beskrivelse af fagenes kompetencemålsprøver i studieordningen

Meritlæreruddannelsen udbydes under Lov om Åben Uddannelse med deltagerbetaling.

Betalingen sker semestervis forud og vil variere afhængigt af, hvilke fag du følger i det pågældende semester. Desuden får du udgifter til bøger, kopiering, print m.v. Ekskursioner, studieture og lignende aftales på de enkelte hold og sker for egen regning.

Sådan søger du

På Københavns Professionshøjskole kan du læse meritlæreruddannelse på Campus Carlsberg eller på Læreruddannelsen Bornholm.

Du kan sende en ansøgning, selv om ansøgningsfristen (1. november) er overskredet.

Aktuelt har vi ledige pladser. Din ansøgning vil blive behandlet, når alle rettidige ansøgninger er behandlet.

Du kan forvente, at få svar på din ansøgning senest medio december.

Enkeltfag

Overvejer du at læse enkeltfag, så læs om vores nye tiltag her.

Enkeltfag: Almen undervisningskompetence

Intensivt forløb for dig som gerne vil undervise. Målrettet ledige og andre, der ønsker et intensivt forløb. Enkeltfaget kan meriteres ind i meritlæreruddannelsen.

Kontakt

Har du generelle spørgsmål vedr. Københavns Professionshøjskole, kan du kontakte os på:
Tlf.: +45 70 89 09 90 / E-mail: info@kp.dk

Har du spørgsmål vedr. meritlæreruddannelsen kan du sende en mail til merit-lu@kp.dk

Praktiske oplysninger

Studieordning

Studieordningerne for Københavns Professionshøjskoles meritlæreruddannelse er de samme som for den ordinære læreuddannelse. Du finder dem her:

Vælger du at læse på merituddannelsen med første år organiseret som et fuldtidsstudie, har du mulighed for at søge om Statens voksenuddannelsesstøtte. Denne er på i alt 40 uger.

Framelding til et modul eller uddannelsen skal ske skriftligt til merit-lu@kp.dk i henhold til følgende retningslinjer:

  • Hvis du framelder dig senest fire uger før modulets start, kan du få refunderet din deltagerbetaling.
  • Hvis du framelder dig mindre end fire uger før modulets start, hæfter du for hele deltagerbetalingen.