Gå til indhold

Information om coronavirus

Mennesker med kræft

Hvordan træner og øver I samarbejde?

I samarbejder i teams bestående af studerende fra forskellige professioner. I teamet træner og øver I samarbejde om en udfordring stillet af praksis relateret til mennesker med kræft. Som en del af samarbejdet skal I på skift facilitere jeres teammøder og giver hinanden feedback. I skal løbende reflektere over jeres læring i og af samarbejdet i teamet. I har ansvar for egen læring og medansvar for hinandens læring. Der er en mindre grad af forelæsninger og lærerstyret konfrontationsundervisning. Desuden er der skemalagt teamsamarbejde med specifikke læringsaktiviteter.

Hvorfor samarbejde?

Ifølge Kræftens Bekæmpelse får hver tredje dansker kræft, og over halvdelen overlever mindst 5 år.

Mennesker med kræft gennemgår komplekse forløb, hvor de er i kontakt med mange forskellige fagprofessionelle. Det kan være, fra mistanken opstår ved f.eks. en screeningsundersøgelse foretaget af radiografen eller bioanalytikeren eller ved den første kontakt med egen læge. Gennem udredning og behandling på specialafdelinger møder kræftpatienter f.eks. sygeplejersker og læger fra forskellige specialer. I forbindelse med behandling og rehabilitering træffer de kræftramte borgere desuden ofte både fysioterapeut, ergoterapeut og diætist. Møder med socialrådgiveren, deltagelse i patientstøttegrupper i Kræftens Bekæmpelse bliver også en del af hverdagen for borgere med en kræftdiagnose og deres pårørende. Det kalder på koordinering og samarbejde på tværs.

Regeringen har i et samarbejde med Danske Regioner indført kræftpakker for mange forskellige kræftforløb. Kræftpakkerne omfatter hele forløbet fra begrundet mistanke om sygdom, til udredning, diagnose, behandling og efterbehandling. Hensigten med disse kræftpakker er at forbedre kræftpatienters prognose, livskvalitet samt mindske ventetiden.
Kræftforløbenes kompleksitet betyder, at alle professioner repræsenteret på dette forløb skal medvirke til at sikre en effektiv og koordineret tværprofessionel indsats. En indsats så borgeren oplever både kvalitet og sammenhæng og ikke sidder tilbage med en oplevelse af mange mennesker, mange meninger, mange hensigter. Derfor er det relevant, at du som studerende træner og øver kompetencer til at indgå i et tværprofessionelt samarbejde om mennesker med kræft.

Hvem kan jeg komme til at samarbejde med?

Du kan komme til at samarbejde med studerende fra følgende uddannelser