Gå til indhold

Eksempel på en case til samtale 2

Den anden samtale har fokus på din personlige motivation og de etiske overvejelser du gør dig vedrørende emner som relaterer til tegnsprogs-og
skrivetolkeuddannelsen og tolkearbejde. Udgangspunktet er en case med dilemmaer, der kan opstå når tolken er på arbejde.

I samtalen skal du gøre rede for casens problemstillinger og diskutere dem med en interviewer.

Teksteksempel

Case: Tolkning i privat hjem

Du er bestilt til at tolke i et privat hjem for en døv familie. En socialrådgiver
deltager også i mødet.

Da den døve tolkebruger åbner døren kan du se at gulvet er meget beskidt, at
der står sko i entreen og at vedkommende ikke selv har sko på.

Da I kommer ind i stuen er det svært at finde en plads i sofaen eller på en af
stolene, på grund af tøj, aviser m.m. Du kan se at der er dækket op til kaffe,
men at servicet ikke er rent og at flødeskumskagen mildest talt ikke ser frisk ud.

Socialrådgiveren tager et stykke da kagen bliver budt rundt.

  • Hvad tænker du?
  • Hvad gør du?