Genveje


Sprogene fødes i folkeskolen

Parlez vous francais? Højst sandsynlig ikke. For flere fremmedsprog i Danmark er ved at blive fremmede sprog, som vi ganske enkelt ikke taler og forstår. Det skal der gøres noget ved. Åbningen af Det Nationale Center for Fremmedsprog er første skridt på vejen.

Skolebørn

8. oktober 2018
Af Mette Marie Rasmussen

Sidste efterår præsenterede daværende uddannelses- og forskningsminister, Søren Pind, regeringens nye sprogstrategi. Her blev knap 100 millioner kroner afsat til at oprette et nyt nationalt center for fremmedsprog. I dag – ca. et år senere – er centeret netop åbnet med en afdeling på både Aarhus og Københavns Universitet. 
Selvom sprogcenteret fysisk er placeret på to af landets universiteter fandt selve åbningen sted på Københavns Professionshøjskole. Og det er ingen tilfældighed men et klart signal om vigtigheden af, at sprogfagene tænkes ind allerede i folkeskolen. Det siger Lis Madsen, institutchef på Institut for Læreruddannelse, som bød velkommen ved åbningen;
-Det er et stærkt signal, at åbningen fandt sted på en professionshøjskole. Sprogcenteret skal sikre en styrkelse af sprogundervisningen i grundskolen, ungdomsuddannelserne og på de videregående uddannelser. Skal vi lykkes med at løfte denne vigtige opgave, er det afgørende med et tæt tværgående samarbejde mellem universiteterne og professionshøjskolerne.  

Uden undervisere dør fremmedsprogene 

Og det er ved at være sidste udkald, hvis vi ønsker at bevare et skolesystem, hvor det er muligt at blive introduceret til andre fremmedsprog end engelsk. For 15-20 år siden var der fransk og tyskmiljøer på selv de mindste seminarier. I dag oprettes der kun franskhold på læreruddannelsen ganske få steder i landet.

-På læreruddannelsen starter den vigtige fødekæde: Hvis der ikke uddannes fransklærere på læreruddannelsen, vil det ikke være muligt for eleverne at vælge fransk, og så dør faget hurtigt ud i hele uddannelseskæden. Det ser ikke helt så sort ud for tysk, selv om antallet af studerende, der vælger faget, også er alt for lavt, siger Lis Madsen og fortsætter;

-Så der er et påtrængende behov for at styrke fremmedsprogene i Danmark, og det er glædeligt, at der omsider er kommet politisk fokus på området. I en tid hvor science og teknologi tiltrækker megen opmærksomhed hos politikere, medier og store fonde, risikerer man at glemme de humanistiske fags centrale rolle i et moderne samfund.

En global verden taler mange sprog

 I en globaliseret verden er fremmedsproglige kompetencer af afgørende betydning. Men som det ser ud i dag, er det stort set kun engelsk, vi taler ud over vores modersmål. Det er ikke nok. Danmark bliver ramt på flere parametre i takt med, at vores evner inden for fremmedsprog svinder ind;
-Vi kan ikke begribe og bevæge os frit i verden, hvis ikke vi taler flere sprog. Vi bliver ganske enkelt kulturelt fattigere og står dårligere rent konkurrencemæssigt, hvis ikke vi kan andet end hverdagsfraser. Det er derfor glædeligt, at vi har fået en første saltvandsindsprøjtning til et fagområde, som længe har været udsultet, siger Lis Madsen og slutter;

-Jeg håber, at centeret kan være med til at rette fokus mod sprogområdet og dermed motivere flere børn og unge til at lære flere sprog. Det handler ganske enkelt om at få genetableret en respekt og forståelse for, at de humanistiske fag, herunder sprog og kommunikation, har stor betydning for, hvad det er for et samfund, vi får i fremtiden.

Infoboks:

Fakta

På læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole, kan de studerende vælge en sproglig linje kaldet Advanced Language Teacher Education (ALTE). Her bliver de undervist i sprog, kulturmøder og kulturelle praksisser samt sproglige sociale og historiske forhold.
Læs mere her