Genveje


Nye ph.d.-projekter skal styrke folkeskolens undervisning

Fra 2019 skal ni nye ph.d.-projekter på Københavns Professionshøjskole bl.a. udvikle ny viden om virtuel undervisning, undersøge elevers udvikling af matematiske kompetencer, og hvordan vi får flere piger til at interessere sig for STEM-fagene.



Det er Ph.d.-rådet for uddannelsesforskning, der har uddelt 29 mio. kr. til 12 ph.d.-projekter, hvoraf ni er gået til Københavns Professionshøjskole. For ottende gang har Ph.d.-rådet for Uddannelsesforskning udvalgt en række praksisnære forskningsprojekter, som kan udvikle ny viden om folkeskolen til gavn for de danske folkeskoleelever.

De ph.d.'er, der uddannes, bidrager med vigtig viden til både folkeskolen og professionshøjskolerne. Alle projekterne skal ud over at være forankret på en professionshøjskole også være forankret på et universitet.

De ni ph.d.-projekter, som går i gang på Københavns Professionshøjskole i 2019, er:

  1. Matematikhistoriske originalkilder og GeoGebra på mellemtrinnet – Marianne Thomsen, Københavns Professionshøjskole/Aarhus Universitet
    Ph.d.-projektets mål er at opstille didaktiske principper, der understøtter udvikling af mellemtrinselevers ræsonnementskompetence samt overblik og dømmekraft, når de arbejder med samspillet mellem matematikhistoriske originalkilder og GeoGebra.

  2. Folkeskoleelevers matematikrelaterede beliefs og læringsadfærd – Maria Kirstine Østergaard, Københavns Professionshøjskole/ Aarhus Universitet
    Hvordan kan man arbejde med at udvikle matematikrelaterede beliefs hos alle elever og dermed bidrage til en hensigtsmæssig læringsadfærd? I projektet undersøges en underbelyst sammenhæng mellem grundskoleelevers læringsadfærd og deres forestillinger om matematik, samt hvilke tiltag der kan understøtte en positiv udvikling på disse områder.

  3. Virtuelle stimuleringer og databrug – Sanne Lisborg, Københavns Professionshøjskole/Aalborg Universitet
    Projektet undersøger, hvordan virtuelle simuleringer og digitale data kan bruges til at udvikle og understøtte undervisningen i folkeskolen. Via et etnografisk studie på tre skoler afdækkes det, hvordan lærere anvender og oplever brugen af simuleringer i undervisningen.

  4. Elevers udviklings- og deltagelsesmuligheder i matematiske samtaler i børnehaveklassen med særlig fokus på dialog mellem lærer og elev – Birgitte Henriksen, Københavns Professionshøjskole/Aarhus Universitet
    Børnehaveklasseledere varetager obligatorisk undervisning i matematisk opmærksomhed. Observationer viser, at deres samtaler med eleverne følger et stereotypt mønster, som begrænser læring. Projektet vil undersøge børnehaveklasselederes matematikundervisningspraksis og undersøge, hvordan de kan udvikle samtalepraksis i matematisk opmærksomhed.

  5. Integrating digital information literacy in a FL writing test: Implicatiin for teaching and assessment – Dea Jespersen, Københavns Professionshøjskole/Københavns Universitet
    Projektet undersøger, hvilken rolle digitale informationskompetencer spiller for elevers skriftlige L2 fremstilling. Test, logfiler, spørgeskemaer og interviews er indsamlet blandt danske udskolingselever i forbindelse med deres udførelse af skriftlige opgaver med internetadgang og skal give indblik i elevernes præstationer og adfærd på tværs af forskellige kompetenceniveauer.

  6. Matematikdidaktisk design for statistisk Literacy – vi undersøger verden - Camilla Østergaard Hellsten, Københavns Professionshøjskole/Københavns Universitet
    Statistisk literacy, dvs. forudsætninger for at forholde sig kritisk og indsigtsfuldt til kvantitative data og udsagn, er nødvendig for alle borgere i nutidens samfund. Projektet undersøger, hvordan designformatet ”studie- og forskningsforløb” og teknologiske ressourcer kan bruges til at styrke folkeskolens bidrag til elevernes statistiske literacy.

  7. (Køns)-inkluderende undervisning i folkeskolen – hvordan skaber vi nye deltagelsesmuligheder for piger i folkeskolens STEM-fag? - Jette Sandager, Københavns Professionshøjskole/Copenhagen Business School
    Dette projekt undersøger, hvilken rolle affekt spiller i skabelsen af pigers deltagelsesmuligheder i folkeskolens STEM-fag. Det gør det gennem analyse af de forskellige affekter, der vækkes af STEM-fagenes undervisningspraksisser, og de effekter, affekterne har på pigers adfærd i STEM-undervisningen.

  8. Modellering i det dialogiske klasserum – et sprogligt bidrag til fagenes didaktik - Charlotte Reusch Folkmann, Københavns Professionshøjskole/Aarhus Universitet
    Projektet undersøger, om, og i givet fald hvordan, mundtligt lærersprog i natur- og teknologiundervisningen smitter af på elevers produktive fagsprog. Det gøres ved at afdække læreres forventninger til fagsprog og forestillinger om egen sproglig praksis, og sammen med lærere udvikle, afprøve og dokumentere god, faglig sprogbrug på sætningsniveau.

  9. Evaluering af elevkompetencer i designbaseret matematikundervisning - Erik Ottar Jensen, Københavns Professionshøjskole/Aalborg Universitet
    Projektets formål er at undersøge elevers udvikling af udvalgte designkompetencer og matematiske kompetencer i designbaseret matematikundervisning og at udvikle et kvalitativt evalueringsredskab, der kan tydeliggøre denne udvikling. Projektet bruger kvalitativt data fra Design Thinking-interventioner i matematikundervisningen til at udvikle et vurderingssprog om udvalgte kompetencer.