Genveje


Ph.d.-projekt hjælper kræftpatienter til at genfinde madglæde

Jeg kunne simpelthen ikke spise. Maden smagte forfærdeligt og underligt, og det brændte og sved. Når jeg endelig kunne få munden lidt op, var det som om, jeg ikke har spyt, så jeg kunne ikke rigtigt synke.

Sådan beskriver Jakob Sørensen de problemer, han havde efter stråle- og kemobehandling for halskræft. Problemerne vil påvirke hans hverdag resten af livet, men i dag har han værktøjer til at håndtere dem.

2. oktober 2018
Af Innovationsfonden

Jakob Sørensen var en af de i alt 13 hoved-halskræftoverlevere, der deltog i det første ”Mad med glæde”-rehabiliteringsforløb på Videncenter for Rehabilitering og Palliation (REHPA). ”Mad med glæde” er en del af lektor Marianne Boll Kristensens Offentlig Erhvervs-Ph.d.-projekt under Innovationsfondens Erhvervsforsker-program og giver deltagerne øvelser, teknikker, rådgivning, opskrifter m.m., så spisning bliver overskueligt, og de kan få en normal hverdag efter et behandlingsforløb.

– Det var virkelig gavnligt, og jeg har indtryk af, at de andre 12 også syntes det. Det var rart at udveksle erfaringer med andre i samme situation, siger Jakob Sørensen om projektets fokus på spiseproblemer.

Fokus på madglæde
På REHPA er der fokus på madglæde, gode teknikker til at spise og ro omkring spisesituationen. Foto: REHPA.

Behov for nytænkning

I dag tilbyder de fleste kommuner samme forløb til folk med spiseproblemer som til folk med helt anderledes problemer med f.eks. vægtøgning eller seksualitet. Ifølge Marianne Boll Kristensen sker det oftest i blandede grupper – hvis der vurderes et behov.
Derfor bed Jakob Sørensen mærke i REHPA-forløbets relevans for de problemer, han oplever.
– REHPA havde en masse eksperter, som fortalte, hvad man kan gøre – øvelser og mad, man kan lave, osv., som hospitalet ikke nævnte. De tog mig alvorligt og anstrengte sig for at gøre mig tilpas, siger Jakob Sørensen.
Marianne Boll Kristensen, der til dagligt arbejder på Københavns Professionshøjskole, skrev speciale om ernæring i forbindelse med hoved-halskræft, så behovet for nytænkning af kræftoverlevernes rehabilitering sprang hende hurtigt i øjnene som fokus for hendes erhvervs-ph.d.
– Mange vil ikke sidde foran familie og venner og fejlsynke, spise langsomt eller mangle appetit, så de vælger måltidet fra, og deres livskvalitet er virkelig påvirket. Deres udfordringer kan blive kroniske, og mange føler sig overladt til sig selv, når de ikke længere har tæt kontakt med sygehuset efter behandlingsforløbet, siger Marianne Boll Kristensen.

Marianne Boll Kristensen
Marianne Boll Kristensen, Offentlig Erhvervs-ph.d.-studerende under Erhvervsforsker-programmet og lektor på Københavns Professionshøjskole Foto: REHPA.

En målrettet indsats

Fem dage på REHPA’s center i Nyborg giver deltagerne et intensivt forløb med et bredt tværprofessionelt samarbejde mellem bl.a. diætister, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, en psykolog og sågar en præst.
– Det hed ”Mad med glæde”, men det drejede sig i virkeligheden om, hvordan man kommer videre efter behandlingen og får en hverdag til at fungere, siger Jakob Sørensen.
Marianne Boll Kristensen ser gerne, at projektet inspirerer til flere diagnosespecifikke tilbud på tværs af kommunegrænserne til særligt trængende og skaber anbefalinger til, hvordan behovsvurderingen foregår.
– Vi skal finde ud af, hvilke hoved-halskræftoverlevere, der kan klare sig med et mindre specialiseret forløb, og hvem der har behov for et målrettet forløb, for at det gør en forskel, siger Marianne Boll Kristensen.
For Jakob Sørensen gjorde det alverden til forskel. Da han forlod opholdet på REHPA, stod én ting klart:
– Jeg tænkte, at man burde tilbyde sådan et ophold til alle, der har været igennem, hvad jeg har været igennem, for at komme videre. Man stod jo med en masse spørgsmål, og meget af det fik man svar på.

Kilde: Innovationsfonden