Genveje


Hvad kræver ny beskæftigelsesaftale af medarbejderne på jobcentre og i a-kasser?

En konference med over 100 deltagere satte spot på kompetencebehovet i beskæftigelsesindsatsen. Konferencen var arrangeret af Københavns Professionshøjskole og mploy og bød på spændende bidrag fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, Cecilia Lonning-Skovgaard, beskæftigelsesborgmester i København, og flere andre centrale aktører.

Konferencedeltagere

12. oktober 2018
Af Marianne Meinke

”Vi skal flytte folk tættere på arbejdsmarkedet, i job eller uddannelse. At 28.000 borgere har været på kontanthjælp i mere end fem år er lige til at få ondt i maven over. Den nye, tværpolitisk brede aftale er et opgør med årtiers beskæftigelsespolitik, der har været for detailreguleret og fokuseret på processen, og som ikke har leveret.” 
Det var nogle af de indledende budskaber fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen på konferencen om kompetencebehov i beskæftigelsesindsatsen den 9. oktober arrangeret af Københavns Professionshøjskole og mploy, hvor over 100 chefer fra jobcentre og a-kasser deltog.
”En ting er et politisk forlig om beskæftigelsesindsatsen, noget andet er at sikre frontmedarbejderne den rigtige faglighed. Hvis ikke socialrådgivere og andre frontmedarbejdere har de rigtige kompetencer til at hjælpe borgerne, så mangler der muskelkraft. Det handler om både uddannelser, efteruddannelse og fokus på opgaven. De kommuner, der prioriterer og investerer i beskæftigelsesindsatsen, opnår gode resultater, for den enkelte borger naturligvis, men også for kommunens økonomi på bare lidt længere sigt – og det lokale erhvervsliv, der mangler hænder,” sagde Troels Lund Poulsen.

Troels Lund Poulsen
 

Færre regler, større tillid til frontpersonalet

”Er aftalen begyndelsen på et paradigmeskifte endnu længere væk fra fokus på regler og proces?,” spurgte rektor for Københavns Professionshøjskole Stefan Hermann, der interviewede ministeren.
”Det er mit håb. Det handler bl.a. om at have mere tillid til de offentligt ansatte. De alt for mange regler opstår ofte, fordi der er nogle enkelte, der ikke kan finde ud af det. Men det skal ikke gå ud over de andre. Mit håb er, at ud over at opnå bedre resultater til gavn for borgerne, at den større frihed i opgaveløsningen kan øge arbejdsglæden for frontpersonalet,” sagde Troels Lund Poulsen. 
Ministeren svarede også på Stefan Hermanns spørgsmål om, hvorvidt der er brug for en jobkonsulentuddannelse: 
”Det har vi ikke taget hul på endnu. Men der er brug for kompetenceudvikling og for at se på, om vi har de nødvendige værktøjer for at hjælpe borgerne. Det er ikke altid, der er blik for sværhedsgraden i opgaveløsningen, og der er brug for, at vi tænker på tværs af ministerier.” 
Ministeren fortalte også om tankerne bag aftalen, der åbner op for, at udvalgte a-kasser kan få ansvar for beskæftigelsesindsatsen for 25 procent af de ledige: 
”Der har været stor ideologisk modstand i dele af forligskredsen mod at give a-kasserne en større rolle. Men der er brug for at afprøve, hvilke aktører der er bedst til at løfte opgaven, så vi kan tage ved lære af dem, der har gode resultater,” sagde han blandt andet.

Stefan Hermann og Troels Lund Poulsen
 

Kompetenceudvikling til 1500 københavnske jobmedarbejdere 

”Mange kommuner og a-kasser arbejder målrettet med kompetenceudvikling og faglighed. Nu skal vi høre fra en af dem,” sagde direktør i mploy, Niels Kristoffersen, da han præsenterede Cecilia Lonning-Skovgaard, borgmester for beskæftigelse og integration i Københavns Kommune. 
Hun fortalte om kommunens samlede indsats for at få de ca. 7.000 københavnere, der i længere tid har været på overførselsindkomst, tættere på arbejdsmarkedet. 
Indsatsområderne er kort fortalt at hjælpe udsatte borgere til en hurtigere afklaring, at samarbejde bedre med byens virksomheder, at sikre god service overfor borgere og skabe bedre medarbejdertilfredshed og at styrke integrationen af borgere med ikke-vestlig baggrund. 
”Der har tidligere en reminiscens af, at det ikke nødvendigvis var en rar oplevelse at besøge jobcenteret. Det har vi villet gøre op med. Vi ønsker medarbejdere, der vil hjælpe mennesker, og som tror på dem. Vi ønsker også medarbejdere, der er fagligt dygtige og som kan arbejde tværfagligt, fx omkring borgere med komplekse problemstillinger. Her skal der fx samarbejdes med rusmiddelkonsulenter, sundhedspersonale, social- og børne- og ungeforvaltningen. Der er også brug for medarbejdere, der er fleksible og omstillingsparate med udgangspunkt i den enkelte borger,” sagde Cecilia Lonning-Skovgaard.

Cecilia Lonning-Skovgaard

Borgmesteren fortalte om et stort samarbejde med Københavns Professionshøjskole omkring opkvalificering af medarbejdere i kommunens beskæftigelsesindsats:
”Der findes jo ikke en færdig jobkonsulentuddannelse, men med BIF-uddannelsen har indtil videre 1500 medarbejdere været igennem et forløb, der opkvalificerer dem, bl.a. inden for lovgivning, den gode samtale og tværfaglighed – og der er flere hold på vej,” sagde hun. 
 

Måske ligger jobbet ikke i en anden bank

Mads Kromann Fog, vicedirektør i FTF-A, fortalte om a-kassernes syn på beskæftigelsesaftalen:
”Det er en klar gevinst, at aftalen lemper på regelkravene og dermed frigør ressourcer til det, der er vigtigt: At få ledige i arbejde. FTF-A har 5.000 ledige ud af 142.000 medlemmer. Vi ser med glade øjne på aftalen på både jobcentre og a-kasser vegne – og vi er spændte på a-kasse-forsøget og glæder os til at være med til at gøre det til en succes. Det er godt, at vi nu får målt på, hvilke aktører der er gode,” sagde Mads Kromann Fog.
Han fremhævede det positive i, at det nu bliver muligt med samtaler over video. Det kan frigøre tid til selve opgaven.
Vicedirektøren pegede også på, hvad der især skal være fokus på i den fremtidige beskæftigelsesindsats: 
”Servicekulturen. Der skal være fokus på den, der kommer ind ad døren. Det er noget af det, mange a-kasser har inde på rygraden. Vi skal handle med empati og respekt. Og så handler det om at udvide jobmulighederne. Hvis en bankrådgiver er blevet afskediget efter 30 år i en bank, er det ikke sikkert, at det er i en anden bank, at jobbet ligget. Det handler om at rådgive om, hvor på arbejdsmarkedet hendes kompetencer kan bruges,” sagde han.
 

Introduktionsuddannelse klæder ordentligt på fra start

Arbejdsmarkedschef i Næstved Kommune, Torben Bahn Petersen, fortalte om de gode resultater med ’Introduktionsuddannelsen for nyansatte i Vestsjælland’. Et kompetenceudviklingsforløb, som Næstved og andre vestsjællandske kommuner har igangsat i samarbejde med Københavns Professionshøjskole og mploy. 
”Det er utroligt vigtigt, at nyansatte klædes ordentligt på fra starten. Jo mere viden i bredden, jo større mulighed for fleksibilitet. Samtidig har vi brug for medarbejdere, der har stor faglighed i dybden. Med introduktionsuddannelsen på tværs af kommuner har vi både opdateret den faglige viden, der er brug for, og samtidig øget chancen for at fastholde vores medarbejdere. Det er en måde at sikre, at bl.a. unge medarbejdere, der er fulde af engagement, ikke brænder ud. Vi har mange forskellige fagligheder i spil i jobindsatsen, og med en fælles uddannelse kan vi skabe fælles mål og fælles kultur,” sagde Torben Bahn Petersen. 
Han opfordrede flere kommuner til at koble sig på introduktionsuddannelsen:
”Det gavner alle. Vi har også medarbejdere, der skifter mellem os som centre. På denne måde øger vi kvaliteten for alle,” sagde arbejdsmarkedschefen.