Genveje


Ny specialuddannelse styrker sygeplejersker tættest på borgerne

De sygeplejersker, der er tættest på borgerne i kommunerne, har fået mere ansvar og tungere opgaver, blandt andet fordi borgere udskrives fra hospitalerne tidligere. Ny specialuddannelse i borgernær sygepleje ruster de garvede sygeplejersker til den nye kommunale virkelighed.

Sygeplejerske tager blodtryk på borger
​Sygeplejerske tager blodtryk på en borger. Foto: Colourbox

Den 23. oktober
Af freelancejournalist Signe Tonsberg

Når en sygeplejerske møder ind på vagt i en kommune, står de komplekse opgaver og beslutninger hver dag i kø: Avanceret sårpleje, palliativ behandling, samarbejde med social- og sundhedsassistenter om medicinhåndtering og tæt kontakt med alt fra patienter og bekymrede pårørende over praktiserende læger til hospitalsafdelinger og psykiatrisk skadestue. 
Sygeplejerskerne i kommunerne står med andre ord med voksende og komplekse opgaver. Derfor slår Københavns Professionshøjskole og landets øvrige professionshøjskoler til december dørene op for første hold studerende på en splinterny uddannelse i borgernær sygepleje, der er målrettet erfarne sygeplejersker. 
”Uddannelsen understøtter sygeplejerskernes nye opgaver i det borgernære sundhedsvæsen. Målet er jo at skabe gode sammenhængende patientforløb, og dér har de kommunale sygeplejersker en vigtig rolle med at lede og koordinere opgaverne om den enkelte patient,” forklarer chefkonsulent Liselotte Braarup Larsen fra Københavns Professionshøjskole, der står for uddannelsen, som er udviklet i samarbejde med KL, Dansk Sygeplejeråd, kommuner, regioner og Sundhedsstyrelsen.

Borgernes behandling fortsætter derhjemme

Københavns Kommune er en af de kommuner, der sender sygeplejersker af sted på første hold af uddannelsen. 
”Vi oplever, at flere og flere borgere kun har ret korte ophold på hospitalerne. Når borgerne kommer hjem, før de er sygeplejemæssigt færdigbehandlet, stiller det nye krav til det, som vores personale i kommunerne skal kunne. Borgerens hjem bliver i stigende grad en vigtig arena for mere kompliceret sygepleje. Vores sygeplejersker skal kunne behandle og vurdere borgeren i deres hjem. Det kræver stor faglig kompetence, men også en høj grad af selvstændighed i deres kliniske beslutninger,” forklarer Birgitte Gade Koefoed, der er områdechef for Amager Lokalområde. Hun peger på, at uddannelsen taler lige ind i et voksende kompetencebehov, man har i kommunerne.
”Derfor har vi i stigende grad brug for kliniske sygeplejersker, der sygeplejefagligt kan overskue og håndtere ældre borgere med komplekse problemstillinger, og som også har stærke kompetencer til at koordinere, kommunikere og samarbejde med forskellige faggrupper. Alt det er også en del af den nye uddannelse,” siger hun. 

Teori og hverdag går hånd i hånd

Også i Frederikssund vil man på sigt tilbyde uddannelsen til sine erfarne sygeplejersker. Jeanette Christina Pedersen, der er sundhedsfaglig konsulent i døgnplejen i Frederikssund Kommune pointerer, at uddannelsen kan være med til at fastholde motivation og arbejdsglæde hos nogle af de dygtige og erfarne sygeplejersker, så de har lyst til at blive i deres job frem for at søge udfordringer andre steder.
Uddannelsen kobler teori og praksis og foregår både i den enkelte kommune og på Københavns Professionshøjskole.

”For os er det en styrke, at uddannelsen er tæt forankret i praksis. Vi regner med, at vi skal have nogle af vores medarbejdere i praktik i andre kommuner, så de kommer tilbage med et nyt netværk og ny viden, der kan være med til at udvikle vores sygepleje. Netværk på tværs og konkrete erfaringsudvekslinger på tværs af kommuner giver både en kæmpe arbejdsglæde og øget kvalitet i opgaveløsningen,” siger Jeanette Christina Pedersen og peger på, at uddannelsen også giver en større organisatorisk forståelse.

”Når vi sender en lille gruppe ansatte afsted på uddannelsen i borgernær sygepleje, forventer vi, at de får en dybere organisatorisk forståelse og redskaber til at kunne navigere i de opgaver og krav, de møder i deres hverdag. Det betyder, at vi får nogle ansatte tilbage, der i større grad kan være med til at udvikle og løfte fremtidens opgaver i den borgernære sygepleje,” forklarer Jeanette Christina Pedersen.

Første hold starter uge 50, 2018. Læs mere her: www.kp.dk/borgernaersygepleje 

Kort om videreuddannelsen i borgernær sygepleje

  • På den nye specialuddannelse i borgernær sygepleje er der fokus på syge ældre borgere, borgere og pårørende i lange sygdomsforløb samt borgere med psykisk sygdom og/eller misbrug. 
  • Uddannelsen er målrettet kommunalt ansatte sygeplejersker i alt fra hjemmeplejen til akut- og rehabiliteringspladser, men også sygeplejersker ansat i almen praksis og på hospitaler, fx på geriatriske og medicinske afdelinger eller i følge-hjem-teams.
  • Uddannelsen strækker sig over et år med 40 ugers uddannelse herunder seks ugers praksisnær teoriundervisning på Københavns Professionshøjskole. De øvrige 34 uger består af klinisk uddannelse på sygeplejerskens eget ansættelsessted med kortere praktik på eksterne klinikker. De kliniske perioder er suppleret med webinarer, som skal koble teori og praksis.
  • Specialuddannelsen er en del af et gennemgribende kompetenceløft af sygeplejersker i det borgernære sundhedsvæsen og er udviklet i et samarbejde mellem KL, Dansk Sygeplejeråd, Danske Regioner, Praktiserende Lægers Organisation, Sundhedsstyrelsen, professionshøjskolerne samt repræsentanter fra udvalgte kommuner.

Kontakt og yderligere information

For yderligere information, kontakt venligst:
Liselotte Braarup Larsen, chefkonsulent, Københavns Professionshøjskole, LLBR@kp.dk, tlf. 4189 8839.