Genveje


Kunsten at turde tale i øjenhøjde med unge patienter

Hvert år modtager landets sygehuse mange unge patienter med kroniske sygdomme. Personalet på afdelingerne skal både forholde sig til sygdommen og til den unge – og det kan være svært at finde den rette tilgang. Uddannelsen som ungeambassadør har vist sig at være en vej mod bedre forståelse af de unges situation.

27. juni 2018

Af Anja Ravn Schmidt Joensen

De er ikke rigtig voksne – og ikke rigtig børn. Sådan både-og – og hverken enten eller. Ungefalder ofte mellem to kategorier i sygehusverdenen og befinder sig enten på børne- eller voksenafdelinger. Det kan derfor være en udfordring for sundhedspersonalet at vide, hvordan man tackler dem. For hvordan trænger man igennem til en teenager, der ofte lukker af over for voksne? Og hvordan får man startet en samtale med den unge, som bliver skubbet lidt i baggrunden, når de bekymrede forældre fylder lidt for meget?


Tilgangen til de unge har stor betydning for, hvordan de oplever dét at være indlagt, og der er stor risiko for, at den unge ikke får tilstrækkelig forståelse for sygdommen og livet med den. Det er vigtigt, at personalet er klædt godt på til opgaven.

En ungeambassadør er afdelingens talerør på de unges vegne, men fungerer også som vidensperson, der rådgiver og vejleder kolleger i forhold til tilgang til de unge og deres forældre. 

Uddannelse er basis for brobygning
Hos ungeambassadørerne er motivationen for at søge uddannelsen nem at spotte. For Ditte Busk Nielsen, som arbejder på Rigshospitalets børne/ungeklinik, var det klart idéen om at se bag om selve sygdommen, der tiltrak hende:

”Det var den største motivation at forsøge at skabe en vej til at kunne fokusere på andet end den medicinske behandling af vores mange kronisk syge unge. Flere kommer på Daghospitalet ganske ofte, og vi fik stort set ikke spurgt om andet end deres cpr-nr.”, siger hun og fortsætter: ”Jeg ville gerne tilegne mig mere viden om målgruppen og bruge den som springbræt til at gøre små justeringer og forbedringer i afdelingen, så også de unge føler sig set og velkomne på hospitalet.” 

Forbedringerne er indtil videre blevet til særligt dedikerede ”ungetider” til behandling, hvor unge med gigt to gange om måneden bliver mødt med musik og snacks i en hyggelig og afslappet atmosfære. 
Uddannelsen til ungeambassadør er udsprunget af netop behovet for at forstå en målgruppe, der er dobbelt udfordrede. 

Vi skal turde stille de rigtige spørgsmål
De fleste ungeambassadører er sygeplejersker fra afdelinger, hvor unge bliver behandlet for deres kroniske sygdomme. Her oplever de, at uddannelsen har hjulpet dem til at kommunikere bedre og mere sikkert med de unge.  Anja Jacobsen er en anden af Rigshospitalets ungeambassadører. 
Hun har fået brugbare redskaber og en større forståelse:

”De unge føler, de sidder på sidelinjen og ser deres venner drøne derudaf. Der sker SÅ meget i deres liv, og det kan som sygeplejerske være svært at forstå, hvorfor de kan have svært ved at passe deres behandling. Uddannelsen har åbnet mine øjne for, at de unge ikke er ligeglade, dovne eller bare på tværs. De har det svært i livet. De er syge, men først og fremmest er de unge. De er faktisk megaseje til at navigere i ungdomslivet på trods af en indlæggelse. Men de har brug for os, sundhedspersonalet, til at tage dem i hånden, når livet er svært. Vi skal bare turde stille de rigtige spørgsmål.” 

Ungeambassadører er idéansvarlige
Som ungeambassadør har man et ansvar for at bringe den nye viden i spil, og derfor er det vigtigt, at ungeambassadørerne ikke står alene. Derfor bliver man efter uddannelsen tilknyttet et fagligt netværk af andre ungeambassadører, så der netop er mulighed for at udveksle erfaringer og idéer. 

For Yvonne Krogager, der er ansat på gastroenhedens medicinske ambulatorium på Herlev Hospital, er samarbejdet meget værdifuldt: ”Jeg er del af en god netværksgruppe, som mødes flere gange om året. Som ungeambassadør er man også idéansvarlig – og dér er det meget vigtigt med opbakning og netværk og nogle at dele erfaringerne med

Yvonne Krogager har gjort sig mange overvejelser om, hvad der skal til, for at de på hendes afdeling ændrer tilgangen til de unge. Hun har arbejdet med små tiltag – sået frø, der langsomt spirer frem. Arbejdet kræver vedholdenhed – og en ungeambassadør, der er opsøgende og holder fast i sine idéer: 

”Jeg har været på besøg på gastroenterologisk sengeafdeling, som har både medicinske og kirurgiske patienter, for at fortælle om uddannelsen. Det har været en øjenåbner for mine kollegaer her – de har fuld fart på i deres arbejde, men de fik øjnene op for, at det er de samme patienter, vi arbejder med. På afdelingen fylder familien også meget, og de unge risikerer at blive overset,” siger hun og påpeger, at én af de store gevinster ved uddannelsen er mødet med sygeplejersker fra andre afdelinger. ”Det handler om samarbejde – at videndele om, hvad der giver mening. Også for patienterne.”

 

Fakta om Ungeambassadøruddannelsen

Ungeambassadøruddannelsen har fokus på målgruppen frem for, hvad patienten fejler. Der bliver undervist i, hvad der er vigtigt for patienterne, på samtaler med de unge og på, hvordan unge patienter forholder sig til deres sygdom. 

Hvad: Uddannelsen er et modul under Den sundhedsfaglige diplomuddannelse: ”Ungeambassadøruddannelsen: Børn og unge i sundhedsvæsenet" og er udviklet i samarbejde med Ungdomsmedicinsk Videnscenter på Rigshospitalet
Hvordan: Uddannelsen er et deltidsstudie over 6 uger, og slutter med en skriftligt prøve. Efter uddannelsen bliver ambassadørerne inviteret til en videndelingsdag med fokus på udviklingstiltag fra egen praksis.
Hvem: Uddannelsen er for sygeplejersker og andre professionelle, som arbejder med unge med kroniske og alvorlige sygdomme, der er indlagt eller i ambulant behandling.
Hvornår: Uddannelsen starter næste gang i efteråret 2018.

Læs mere om Ungeambassadøruddannelsen