Genveje


Fritids- og klubtilbud – et forsømt pædagogisk område

”Vi skal passe på med overvejende at tolke SFO- og klubpædagogers kompetencer ind i en skoleramme. Skal vi kvalitetsudvikle fritids- og klubtilbuddene, må vi anerkende, at SFO- og klubpædagoger kan og skal meget mere end læring” siger lektor Sussie Bonde fra Københavns Professionshøjskole.

28. juni 2018

Af Peter Holm Andersen

50 pædagoger og ledere var for nylig mødt op til morgenmødet på Campus Carlsberg for at høre, hvordan det pædagogiske personale på Vesterbro Ungdomsgård og i Egedal Kommune arbejder med kvalitetsudvikling af fritids- og klubtilbud. 

”Folkeskolereformen har givet anledning til drøftelser af, hvordan pædagoger kan bidrage i skolen. Herunder er der skabt fokus på samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Det har været vigtigt! På et nationalt niveau har der i mindre grad været fokus på reformens betydning for fritids- og klubtilbuddene, og hvordan medarbejdere på bedst mulig vis kan skabe kvalitet i tilbuddene inden for de nye rammer, ” indleder konsulent fra Københavns Professionshøjskole Kristine Alls Velling morgenmødet og tager samtidig hul på dagens emne.

Det pædagogiske arbejde i ændrede rammer

De deltagende pædagoger og ledere kunne nikke genkendende til, hvordan de sidste år har budt på nye strukturer og måder at organisere de kommunale fritids- og klubtilbud på. Flere mindre institutioner er blevet samlet til én stor, og pædagogerne har fået et tættere samarbejde med lærerne på tværs af skole og fritids- klubtilbuddene. 

”Som jeg hører og erfarer, har fokus mest ligget på lærer-pædagog-samarbejdet. Og i de mange fritidsinstitutioner, som jeg samarbejder med, hører jeg, at der er behov for og lyst til at tale om det pædagogiske arbejde i fritids- og klubområdet. Hvordan skal det tage sig ud i dag med de ændrede rammer? Hvilke og hvordan skal læringsmiljøerne i hhv. skole- og fritidsområderne adskille sig fra og supplere hinanden? ”siger Sussie Bonde. Hun opfordrer til, at ledere i institutioner og forvaltninger samt politiske beslutningstagere begynder at fokusere mere på, hvordan det pædagogiske personale kan arbejde med at skabe kvalitet og udvikling for børn og unge, når de er i fritids- og klubtilbuddene. 

Ikke to institutioner er ens

Tiden i fritids- og klubtilbuddene er typisk kendetegnet ved, at børn og unge kan vælge mellem forskellige aktiviteter. Modsat tiden i skolen kan de her i høj grad disponere over deres egen tid, og det pædagogiske arbejde må koble sig på og tage afsæt i børnenes valg. Kvalitetsudvikling bør tage udgangspunkt i den enkelte institutions ressourcer, og hurtige koncepter giver ikke altid de mest hensigtsmæssige løsninger, mener Sussie Bonde. Ønsker ledere og forvaltninger at kvalitetsudvikle fritidstilbuddene, vil en analyse af de kulturelle og strukturelle forhold, være et godt udgangspunkt for det pædagogiske arbejde:

”Ikke to institutioner er ens og et kendskab til de lokale fx kulturer, ressourceniveau, præferencer er et afgørende grundlag for at nå frem til bæredygtig og lokal kvalitetsudvikling. Man skal passe på med at benytte sig af hurtige koncepter – der er ikke en one size fits all-model”, siger hun.

Klik her og få besked når Københavns Professionshøjskole afholder gratis morgen- og fyraftensmøder eller andre faglige arrangementer

Kontakt

Du kan kontakte konsulent Kristine Als Velling på krav@phmetropol.dk eller 5138 0583, hvis du er interesseret i at høre mere om kompetenceudvikling og kvalitetsudvikling i fritids- og klubtilbud.