Genveje


Forældresamarbejde på skoleskemaet

Kompetenceudvikling på kommunens skoler forbedrer forældresamarbejdet med flersprogede familier i Furesø. Hvordan kan man øge deltagelsen i fællesskabet for de forældre, der fx ikke taler dansk?

Er det sikkert, at sende mit lille barn i svømmehallen med skolen? På tur? Hvordan læser jeg en dagsorden til et forældremøde, når jeg ikke kan smide papiret i google translate? Hvordan kommer jeg på intranettet? Hvorfor indkalder de mig hele tiden til møde, er der problemer med mit barn? Spørgsmålene kan være mange, når man er ny i Danmark – og måske er man nervøs for at være til besvær.

I Furesø kommune fungerer det godt at samle nye familier i kommunen til dialogmøder med udgangspunkt i deres erfaringer – både fra andre skolesystemer og fra opstart i dansk skole. Forældrenes input danner udgangspunkt for et kompetenceudviklingsforløb for kommunens lærere og deres ledere.

Aktiv inddragelse af forældrene
Det har stor betydning for et barns trivsel, læring og udvikling, at forældresamarbejdet glider glat. Det kan være svært, når der både er sprog- og kulturbarrierer. Derfor er det afgørende, at skolens fagprofessionelle etablerer et godt samarbejde med forældrene til flygtningebørn og andre børn i basisklasserne så tidligt som muligt.

Men lærerne kan føle sig på ukendt grund. Hvad skal der helt konkret til for at inkludere flygtningeforældre i det praksisfællesskab, som forældresamarbejdet udgør? 

Et kompetenceudviklingsforløb med Københavns Professionshøjskole giver nye redskaber i den didaktiske værktøjskasse i Furesø kommune – forløbet er udviklet med udgangspunkt i input fra familierne selv:

”Vi taler med forældrene på dialogmøder i kommunen, og erfaringerne finder direkte ind i det kompetenceudviklingsforløb, som både lærere og ledere skal i gennem. Her bliver vi bekræftet i, hvor vigtigt det er at se forældrene og hele familien som en ressource. Vores nytilkomne familiers børn har først og fremmest behov for en ganske almindelig hverdag. Det betyder, at vi prioriterer langt mere tid til skole-hjem-samarbejdet i den første tid,” siger skoleleder Kirsten Boel fra Søndersøskolen og fortsætter:

”Det er rigtig godt, at både medarbejdere og ledere deltager i samme forløb – det sikrer, at vi har det samme mindset i forhold til de flersprogede børn.” 

Lige muligheder for deltagelse
Underviserne på kompetenceudviklingsforløbet ser forældresamarbejdet som en praksis, hvor nogle deltager mere kyndigt end andre:

”Vi undersøger, hvad det indebærer af sproglige og kulturelle forudsætninger at kunne deltage på lige fod med andre forældre i skolens samarbejdspraksisser. Kan vi genbesøge de ofte rutineprægede mødeformer, som sidder på rygraden i familier, der selv har en baggrund i en dansk folkeskole med fx fester, skole-hjem-samtaler og forældremøder? Hvad kræver det at kunne deltage? Hvornår går vi fx fra diskussion til beslutning på et forældremøde? Hvordan skaber man dialog mellem forældre, hvis der er tolk med på mødet? Hvordan synliggør man de uskrevne regler og oversætter sociale koder, der kan bringe nydanske familier ind i samarbejdet og fællesskabet?” spørger Charlotte Bie retorisk. Hun er lektor på Københavns Professionshøjskole og står sammen med kollega Maria Neumann Larsen for undervisningen på kompetenceforløbet. 

Forløbet har allerede kørt på tre skoler – Lyngholmskolen, Lille Værløse Skole og Søndersøskolen – og starter op på Solvangskolen og Stavnsholtskolen efter sommerferien.  

Flere sprog er en styrke
Mange nye familier i Danmark føler, at det kan være svært at hjælpe med lektierne:

”Mange tror fejlagtigt, at lektiehjælp kun kan foregå på dansk. Forældrene er måske ikke flydende på dansk, men til gengæld er udsigten til flere sprog en kæmperessource. Forældrene kan hjælpe deres barn ved at tale om lektierne på deres modersmål. Det giver børnene et udvidet sprogunivers, og hvis elevernes sprog inddrages i undervisningen, kan det stimulere en naturlig nysgerrighed hos alle i forhold til at kende og sammenligne sprog,” fortæller Charlotte Bie.

Charlotte Bie opfordrer til, at lærere og pædagoger giver hjælp til selvhjælp – fx ved at give små fagrelevante opgaver med hjem, der tager udgangspunkt i hverdagserfaringer:

”Det kan være helt enkelt: Find tre ting i hjemmet som I skal måle og skrive med decimaltal. Tal om hvor I ellers kan møde decimaltal i hverdagen. Det handler om at sætte dialoger og refleksioner i gang, om det eleverne er ved at lære i skolen. På den måde styrkes både den faglige læring og sprogudviklingen hos eleverne, samtidig med at forældrene får indblik i, hvad der foregår i skolen.”      

Gode råd til flersproget forældresamarbejdeAfsæt ressourcer – fx i form af ekstra tid til skole-hjem-samtaler

  • Benyt tolke på forældremøder for at sikre nuanceret dialog
  • Oversæt alle mødedagsordener, hvis det er muligt
  • Skab netværk på tværs af forældre – fx med en buddie-ordning
  • Se forældresamarbejdet som en vigtig didaktisk opgave
  • Sørg for at ledelsen bakker op
  • Tilbyd at forældrene kan tage med på udflugt for at afmystificere