Genveje


Reception på Københavns Professionshøjskole

 

24. maj 2018

Birketræernes kroner syder, og Københavns Professionshøjskole har siden det spæde forår boblet af initiativ og virkelyst. Kimen er lagt til et stærkere og mere toneangivende uddannelsesmiljø med højt til loftet og vilje til at opnå betydelige resultater. Midt i fusionens mange forandringer og omlægninger spirer nye arbejdsfællesskaber i den nye organisation. Fællesskaber der skaber grobund for de rige faglige muligheder, som skal tegne Københavns Professionshøjskole.

20.000 studerende og 2.000 ansatte har samlet kræfterne inden for grunduddannelse, videreuddannelse og forskning og udvikling. Samtidig blev Stefan Hermann 1. marts ansat som rektor for den nye organisation med udbud og aktiviteter 12 steder i Region Hovedstaden.

Vi håber, at du vil være med til at fejre Københavns Professionshøjskole den 8. juni. Her er du sammen med politikere, samarbejdspartnere og andre venner af huset inviteret til en formel markering af den nye organisation, der fortsat uddanner – og er med til at tegne – de professioner og professionelle, som realiserer vigtige opgaver og idealer i vores samfund.

Vi fejrer dagen med musik, taler og en let tapasanretning. 

Tid: Den 8. juni 2018 klokken 13-15
Sted: Campus Carlsberg, Humletorvet 3, København V. (Warehouse – Atriet)