Genveje


Dagtilbudsreform kalder på solid kompetenceudvikling

Der er brug for, at politikerne i kommuner og på Christiansborg investerer i den nødvendige kompetenceudvikling til pædagogerne, så de hver dag og hele dagen kan skabe gode pædagogiske miljøer for alle børn.

22. maj 2018
Af Elisa Bergmann, formand for BUPL, og Stefan Hermann, rektor for Københavns Professionshøjskole
Kilde: Danske Kommuner

Det er ikke hver dag, at reformer fører til anerkendende nik og begejstring i brede kredse. Men med børne- og socialminister Mai Mercado i spidsen har regeringen lanceret en dagtilbudsreform, der gør netop dét. Reformen træder i kraft den 1. juli og bygger på det bedste i dansk pædagogisk tradition; legen, barnets perspektiv, fællesskaber og relationer, det brede læringsbegreb, dannelse osv. Reformen peger samtidig direkte ind i fremtiden med ambitiøse bud på, hvordan vi styrker kvaliteten i landets dagtilbud.

Regeringen har sikret en bred dagtilbudsaftale, og alle partier bakker op om reformen. Det giver styrke til det store realiseringsarbejde, der venter. Politikerne skal have ros for at gøre op med de tendenser til ’konceptualisering’ af pædagogik, der hist og her har været optræk til. Reformen har netop fokus på de gode lærings- og udviklingsmiljøer hver dag og hele dagen. Både når der er planlagte aktiviteter, men også, når børnene skal i overtøjet, spise frokost, lege, blive uvenner og gode venner, rydde op, vente på tur og tage på skovtur.

Vi ved fra praksis og forskning, at gode læringsmiljøer i dagtilbud giver børnene optimale muligheder for at udvikle alle sider af deres personlighed og de kompetencer, de skal bruge, fx fantasi, gå-på-mod, lyst til at lære og evner til at indgå i et fællesskab. Bag reformen ligger et stort forarbejde, hvor ministeren har rådført sig med fagfolk, bl.a. pædagoger fra dagtilbud, faglige organisationer og professionshøjskoler.

Dagtilbudsreform

Brug for fremragende pædagogik

Pædagoger har bekymrende sjældent forberedelsestid. De skal på stående fod kunne skabe gode læringsmiljøer, fra de træder ind ad døren om morgenen, til de vinker farvel til de sidste børn om eftermiddagen. De skal i alle situationer sikre hvert barn – uanset baggrund og forudsætninger – de bedste deltagelsesmuligheder. Ingen tvivl om, at rammerne for det arbejde kan og skal blive bedre.

Det nye og stærke ved reformen findes på indholdssiden, hvor bl.a.  de seks læreplanstemaer samles i én styrket læreplan. Det er et alternativ til den lidt anstrengte tanke, at man kan fikse det pædagogiske arbejde ved at arbejde med tal om mandagen, sprogstimulere om tirsdagen, kigge på fugle om onsdagen osv.

Men reformen er ikke noget i sig selv. Den skal blive til virkelighed. Den skal ikke implementeres i firkantet forstand, men realiseres i praksis og med stor vilje. Reformen kalder i al enkelhed på fremragende pædagogik i det vigtige hverdagsliv på Søstjerne- og Muslingestuen. Vi har dygtige pædagoger i Danmark, men der er brug for relevant opkvalificering, for reformen kræver noget mere og noget nyt af dem. Derfor er kommunernes valg af kursusudbydere centralt.

Koncepter kan ikke forløse potentialet

Aktører er på banen med forløb og koncepter til at implementere dagtilbudsreformen. Nogle med fikse og besnærende løsninger. Men det er ikke plug-and-play-løsninger, der skal til, når vi skal stræbe efter og virkeliggøre den fremragende pædagogik, som børnene har brug for og krav på.

Koncepter til fx motorisk træning, tal- og bogstavleg kan ikke alene forløse reformens potentiale. Reformen skal bæres igennem af det pædagogiske personales stærke faglighed og dømmekraft. Kompetenceudviklingen skal være systematisk og tæt knyttet til den daglige praksis og reformens intentioner. Opgaven bør derfor varetages af udbydere med professionsfaglig tyngde og praksisnær indsigt i den nye læreplan.

Kommunerne kan i samarbejde med professionshøjskolerne sikre, at kompetenceudviklingen løfter kvaliteten og styrker fagligheden. Professionshøjskolerne er tæt på pædagogprofessionen med grund- og videreuddannelse, udvikling og forskning inden for feltet. Samtidig har flere professionshøjskoler bidraget til den master for en styrket læreplan, der ligger bag reformen.

I forbindelse med skolereformen i 2013 afsatte forligspartierne 1 mia. kroner til at give lærerne undervisningskompetence svarende til linjefag i deres undervisningsfag. Dertil skal lægges en milliarddonation fra A. P. Møller Fonden til kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere.

Underfinansieret reform

Dagtilbud er samfundsbærende institutioner på linje med folkeskolen. Kompetenceudvikling til at løfte dagtilbudsreformen bør prioriteres tilsvarende højt fra politisk side. Det pædagogiske arbejde med 0-6-åriges læring, trivsel og udvikling har afgørende betydning for barnet nu og senere i skole, uddannelse, job og som samfundsborger.

Desværre er dagtilbudsreformen underfinansieret. Der er afsat 164 mio. kroner til opkvalificering, og 70 procent af de penge er målrettet ledere og pædagoger, der skal være faglige fyrtårne i de enkelte dagtilbud. Optimistisk set svarer det til, at hver daginstitution kan få 1,5 pædagog på efteruddannelse.

Forligspartierne bør afsætte flere midler, så det pædagogiske personale kan få den nødvendige opkvalificering, så de sammen med kolleger, leder og kommune kan leve op til intentionerne – og mere til! Det kræver adgang til viden og tid til at omsætte den viden i det enkelte dagtilbud med stærkere læringsmiljøer og styrket evalueringskultur til følge.

Det er også nødvendigt, at hver eneste kommune tager ansvar for, at reformen realiseres i et partnerskab mellem pædagogprofessionens aktører: Forældre, pædagoger, andre pædagogiske medarbejdere, ledere, forvaltninger, professionshøjskoler osv. Samtidig må kommunerne tage ansvar for kompetenceudvikling af det pædagogiske personale, som skal nytænke den pædagogiske praksis.

Potentialet er stort. Hvis kommunerne investerer i reformen og de fagprofessionelle, der skal løfte den, vil dagtilbudsområdet blive løftet markant både lokalt og nationalt.

Kontakt

Stefan Hermann
Tlf. 51 38 03 00