Genveje


Børn skal lege sig ind i fremtiden

Vi ruster børn til en digitaliseret fremtid ved at styrke leg, kreativ og kropslig udfoldelse i dagtilbud og skoler. Sådan lød det fra forskere, pædagoger, politikere og uddannelsesfolk på Christiansborg d. 22. maj. Bag høringen stod bl.a. Københavns Professionshøjskole og International Play Association, IPA.

31. maj 2018
Af Marianne Meinke

Ifølge fremtidsforskere vil over halvdelen af de børn, der starter i skole i år, som voksne få jobs, der slet ikke findes i dag. De jobs, der stadig findes om 10-20 år vil være fundamentalt anderledes på grund af den digitale og teknologiske udvikling. Samtidig vil de nye jobs, der opstår, være baseret på menneskelige kompetencer, der ikke kan automatiseres og udføres billigere af maskiner. Det drejer sig fx evnen til at tænke originalt, kreativt og skabende og kunne samarbejde og være empatisk.

Det var baggrunden for en politisk høring på Christiansborg den 22. maj med titlen ’Hvordan kan pædagoguddannelsen bidrage til at ruste børn til en fremtid med robotter og kunstig intelligens?’ Fokus var især på leg, fordi forskning i børns udvikling viser, at de særlige menneskelige evner, som fremtiden kræver, i høj grad grundlægges gennem leg, fantasi og forestillingsevne.

Panelhøring

Robotter er misundelige på mennesker

Carsten Jessen, forsker i leg på Aarhus Universitet og formand for IPA, International Play Association, leverede et stort forsvar for legen:

”Børns ret til leg er nedfældet i Børnekonventionen. Det er helt afgørende, at vi sikrer børn gode muligheder for at lege, både fordi leg har værdi i sig selv, men også, hvis vi skal klare os godt i fremtiden. Pædagoger er afgørende for børns leg, og derfor er pædagoguddannelsen det også,” sagde han bl.a.

Hjerneforsker og læge Kjeld Fredens talte varmt for leg og de kreative og kunstneriske udfoldelser, en barndom i bl.a. dagtilbud og skoler bør være propfuld af.

”I fremtiden bliver der brug for menneskeligt arbejde – det teknologien ikke kan lave. Det særlige ved mennesker er, at vi kan forestille os verden anderledes. Vi har krop, hoved og følelser. Robotter misunder os, at vi har en krop og kan tænke analogt,” sagde han.

Hele mennesker gennem dannelse og leg

Kjeld Fredens henviste til forskning i, hvordan børn bliver dygtige.

”Studier viser, at børn, der går i skoler, som er rige på kunst og kultur, klarer sig bedre på ALLE parametre. Og det starter allerede i vuggestuen og børnehaven. Børn skal lege og stimuleres kreativt og kunstnerisk fra helt små. Problemet er bl.a., at vi måler på, hvor godt børn kan huske – og ikke på, hvor gode de er til at tænke. Men vi er jo netop ikke computere,” sagde han – og oplyste også om, at voksne, der kan lege, lever 10 år længere end dem, der ikke kan!

Også Helle Marie Skovbjerg, professor i leg på Designskolen i Kolding, Marlene Borst Hansen, medlem af folketinget og medarrangør af konferencen, samt Lars Geer Hammershøj, forsker på DPU, bidrog med viden om og holdninger til dagens emne. Sidstnævnte sagde bl.a.: ”Børn skal blive hele mennesker, og det bliver de gennem dannelse, leg og kreativitet.”

Kreative fag i frit fald på pædagoguddannelsen

Morten Henriksen og Gitte Kampp fra pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole fortalte om de musiske, skabende fags og legens aktuelle status på pædagoguddannelserne. Bl.a. gennemgik de pædagoguddannelsens udvikling. I 1992 bestod 40 procent af pædagoguddannelsen af fag med musik, kreativitet, håndværk og håndarbejde som omdrejningspunkt. I 2007 var det faldet til 10,5 procent!

Derefter gjorde de to lektorer noget, som ikke sker tit ved en høring i Fællessalen på Christiansborg: Fik alle tilhørere til at bevæge og lave musik med kroppen.

”Jeg kan mærke, at der er en puls!,” sagde Morten Henriksen.

Panelhøring

Leger børn mindre i dag?

Ved paneldebatten var der stort fokus på pædagoguddannelsens indhold:
”Det er bestemt ikke meningen, at pædagoguddannelsen skal fokusere mindre på leg, bevægelse og kreativitet. Det er noget af det, der skal ses på ved evalueringen af pædagoguddannelsen,” sagde Christine Antorini, medlem af folketinget for Socialdemokratiet og tidligere undervisningsminister.

Marlene Borst Hansen fra De Radikale pegede på undersøgelser, der viser, at de unge i videregående uddannelser har mindre empati end tidligere – hvilket er en katastrofe.
Der var debat om, hvorvidt børn leger mindre og måske er blevet dårligere til at lege end før, bl.a. på grund af de digitale teknologier.

”Pædagoger bliver for alvor bekymrede, når børn holder op med at lege. Legen er vigtig, og som pædagog skal man kunne gå i børnehøjde og lege med, for leg handler også om, at alle er med. Pædagogstuderende skal kunne sidde med rundt om lejrbålet, måske dumme sig lidt, når de laver musik og komme ud på dybt vand. Pædagogfaget er ikke kun videnskabsteori, men også et håndværk. Derfor er sammenhængen mellem studie og praktik så vigtig,” sagde formand for BUPL, Elisa Bergmann bl.a.

Stort ansvar, lys udsigt

Stefan Hermann, rektor for Københavns Professionshøjskole, sagde bl.a.:

”Pædagoguddannelsen er uhyre vigtig, men også den økonomisk mest misrøgtede uddannelse. Det skal vi have lavet om på. Jeg tror på, at det pædagogiske område langsomt, men sikkert er ved at krabbe sig op ad dagsordenen. Noget handler om økonomi, men ikke det hele. Det handler også om at pædagoger skal være hinandens peers, der i højere grad samarbejder og gør hinanden klogere – sammen. Professionshøjskolerne har en stor opgave, bl.a. sammen med kommuner og praktiksteder. Der hviler et stort ansvar på mine skuldre og på pædagoguddannelserne landet over for at få teori og praksis til at hænge bedre sammen. Jeg ser en relativ lys udsigt for uddannelsen forude,” sluttede Stefan Hermann.

Høringen havde titlen ”Hvordan kan pædagoguddannelsen bidrage til at ruste børn til en fremtid med robotter og kunstig intelligens?” Bag høringen stod bl.a. Københavns Professionshøjskole og International Play Association, IPA. Tilrettelægger og ordstyrer: Henrik Tarp Vang fra KP.    

Kontakt

Henrik Tarp Vang
HTV@ucc.dk
4189 7047