Genveje


De nationale test bør fokusere på overraskelserne

11.10.19
Debatindlæg i Politiken Skoleliv
Margit Holm Basse og Cille Iversen, uddannelseskonsulenter ved Videreuddannelsen på Københavns Professionshøjskole

De nationale test lever fortsat – i al fald skoleåret ud. Resultaterne er dermed fortsat til rådighed for lærerne, og med blot 30 minutters analyse kan de gøre en forskel for den enkelte elevs skolegang.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil lægger op til at afskaffe de nationale test i folkeskolen og indføre et nyt pædagogisk system. Det sker dog tidligst fra næste skoleår, og indtil da er de nationale test stadig den evalueringsmetode, der på systematisk vis kan følge elevers faglige udvikling og sammenligne elevers resultater med et landsresultat. 
Vi ved, at testene er en kilde til frustration i mange læreres praksis. Meget af debatten om de nationale test handler om statistisk usikkerhed. Det er imidlertid ikke noget nyt, at test er behæftet med usikkerhed. Det er alle test. Det ved lærerne godt. Så hvad gør man som lærer, hvis man skal bruge resultaterne konstruktivt, så tiden brugt på de nationale test ikke er spildt, og frustrationen over de nationale test kan reduceres? De erfaringer er vigtige at få med i udviklingen af et nyt pædagogisk system. 
 
Brug 30 minutter på overraskelserne
Hvis en lærer har en klasse på 25, der alle svarer på 50 opgaver, så kan det hurtigt tage flere uger at åbne alle elevers opgaver og svar. Det er sjældent nødvendigt at se på elevers individuelle besvarelser. De giver ikke meget mere viden om elevernes faglige niveau og udfordringer, end læreren har i forvejen fra undervisningen og den løbende evaluering. 
Derimod behøver det kun at tage 30 minutter at analysere en klasses testresultater, når man som lærer ved, hvad man skal kigge efter; nemlig overraskelserne.
Er de nationale test – eller for den sags skyld deres afløser –  så ikke et vildt system at have for at opdage enkelte elever? Egentlig ikke. Hvis testene kan bidrage til at finde de elever, som overrasker og har brug for et særligt fagligt fokus i hver klasse på de ca. 1300 skoler i Danmark, så er det godt givet ud. Den rette indsats på det rette tidspunkt kan gøre en verden til forskel for den enkelte elevs skolegang. Og det kan faktisk gøres på en halv time. Det efterlader mere tid til at handle over for de få elever, som overrasker i klassen – og de mange elever, som de få udgør på landsplan. 
 
En plan er forudsætningen for enhver test
I bredere perspektiv, så er der også meget at lære fra de nationale test. Viden som for alt i verden skal lægges til grund for det nye system, så vi ikke skyller barnet ud med badevandet. Ikke mindst er det vigtig med fokus på forudsætninger for en effektiv analyse af resultaterne.
Det kræver blandt andet, at man som lærer ved, hvad der forventes i gennemførelse og opfølgning på testen. Desværre findes den systematik sjældent på skolerne. Det ved vi. Derfor er rammesætning af analysen af testene og omsætning til pædagogisk praksis afgørende. Det skal også tænkes med i udviklingen af et nyt system. 
 
Plan på hver enkelt skole
Det handler om, at hver enkelt skole har en plan for arbejdet før, under og efter testen, hvor det er afklaret, hvem der gør hvad hvornår. En plan for videndeling og ansvarsfordeling er helt centralt, når man som lærer skal formidle årsager og sammenhænge ved de elever, der overrasker. På den måde kan skoleledelsen blive klædt på til at formidle og handle på overraskelser og sammenhænge på skoleniveau og længere oppe i systemet. 
Før testen skal man på team- eller skoleniveau drøfte en tjekliste for gennemførelsen, så det er afklaret, hvad man skal sørge for, inden testen er booket. En klar procedure for, hvordan eleverne introduceres til testen medvirker til at skabe tryghed hos eleverne under testen.  
Efter testen skal det være afklaret hvem, der giver feedback til eleverne, og hvordan forældrene orienteres fx med et forældrebrev i tasken eller på næste skole-hjem-samtale. Desuden skal det afklares, om den enkelte lærer eller teamet analyserer testene sammen. Og det skal være klart, hvornår vejleder eller leder skal inddrages samt kriterier for videre handling på særligt gode eller ringe testresultater. 
Vi oplever, når vi er ude med oplæg og workshopper om evaluering og nationale test, en del lærere, der gerne vil drøfte faglighed og pædagogik i relation til de faglige områder, som testene tester. Når der er fokus på lærernes faglige drøftelser af evalueringsresultater, så kvalificeres dialogen om elevernes læring op igennem systemet - fra elev og lærer til skoleledelse og videre til kommunalt og nationalt niveau. Og det gavner i sidste ende undervisningen og elevernes læring. 
 
1 ud af 70
»Hvor mange kommer fra en skole, hvor der er en tydelig plan for arbejdet med nationale test?« 
Sådan spurgte vi ud i lokalet på et fyraftensmøde om de nationale test på Københavns Professionshøjskole. 70 lærere, skoleledere og kommunale konsulenter i rummet. Én rakte hånden op. Det skal vi gøre bedre. Ellers er det ligegyldigt med et nyt pædagogisk system.