Genveje


Der er brug for et opgør med ’drømmeuddannelsen’

04.09.19
Kronik i Information
Annegrete Juul og Rasmus Weinreich Holm
Dekan og studiechef på Københavns Professionshøjskole

Den er sikker hvert eneste år. Når vi rammer slutningen af juli og datoen for optagelse på de videregående uddannelser, så kører medierne i ring med de samme overskrifter.

»I nat får 88.757 unge svar på, om de er optaget på drømmeuddannelsen«.

»Ole er kommet ind på drømmeuddannelsen«.

»Fik du afslag på drømmeuddannelsen? Se her, hvad du skal gøre nu«.


Det er ubetinget positivt, at medierne og samfundet generelt er interesserede i uddannelsesområdet. Men det er en ærgerlig tendens, at der altid skal fokuseres så meget på ’drømmeuddannelsen’. I stedet skal der blandt de kommende studerende skabes en erkendelse af, at der er flere uddannelser, som de kan lykkes på, og hvor deres drømme kan udfoldes.

Historisk underfinansieret

I denne uge byder vi velkommen til alle de nye studerende på Københavns Professionshøjskole – lige fra pædagog og socialrådgiver til laborant og jordemor. Vores samlede ansøgertal på Københavns Professionshøjskole er stort set uændret i år, men der er en del forskellige tendenser at spore på de enkelte uddannelser. På positivsiden har 15 procent flere sammenlignet med sidste år søgt om optagelse på socialrådgiveruddannelserne i hovedstadsområdet. Der er brug for dem derude. Derfor er det glædeligt, at så mange unge vil arbejde i den sociale sektor.

På den anden side oplevede vi igen i år, at vi har flere pladser end ansøgere på pædagoguddannelsen. Som det har været diskuteret heftigt henover sommeren, så hænger et vigende ansøgertal ikke godt sammen med de aktuelle politiske ambitioner for dagtilbudsområdet.

Pædagoguddannelsen er historisk underfinansieret. Det er et faktum. Kravene til de nyuddannede pædagoger er langt større i dag end for 20 år siden, men finansieringen af uddannelsen har ikke rykket sig. Det skal der rettes op på med en langsigtet investeringsplan fra Christiansborg. Og så er vi nødt til at se på alternative og supplerende uddannelsesveje for at sikre tilstrækkelig arbejdskraft inden for en af vores vigtigste velfærdsprofessioner.

Vores nye uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen har allerede erkendt, at der er brug for handling – og hun tog for nylig et godt første skridt med en engangsinvestering på 127 millioner kroner til at løfte pædagoguddannelsen.

Snit bruges maksimalt

Vi skal dog et spadestik dybere for at løse udfordringerne på uddannelsesområdet. Lige nu er tendensen, at ansøgerne til en videregående uddannelse bruger deres snit maksimalt. Man søger altså ikke en uddannelse med et lavere snit, end det man har med sig fra sin ungdomsuddannelse. Vi ved fra vores egne studerende med et højt gymnasialt karaktergennemsnit, at deres omgangskreds, familie og endda lærere ofte undrer sig over, at de vælger en uddannelse hos os, som ikke kræver nær så højt et snit.

Det er en udbredt forestilling, at ens gymnasiale karaktergennemsnit bruges bedst ved at søge optagelse på en uddannelse, der modsvarer karaktergennemsnittet. Men hvorfor er det et problem?

Set fra vores stol, så uddanner vi socialrådgivere, pædagoger og sygeplejersker, som i deres arbejde møder den brede befolkning. Vi ønsker, at de studerende, vi optager på f.eks. pædagoguddannelsen, afspejler den mangfoldighed, som de færdiguddannede pædagoger vil møde i institutionerne.

Derfor er det en skævvridning, når kun 0,6 procent af ansøgerne til pædagoguddannelsen på Københavns Professionshøjskole har over 10 i snit sammenholdt med, at uddannelsen modtog hele 7,5 procent af alle 1. prioritetsansøgninger til videregående uddannelser i Danmark. Tilsvarende havde 1,3 procent af ansøgerne til sygeplejerskeuddannelsen over 10 i snit, mens uddannelsen modtager 5,9 procent af alle 1. prioritetsansøgningerne i landet.

Hvis man udelukkende fokuserer på ansøgerne med 10 eller derover i snit fra gymnasiet, så er det i runde tal kun hver syvende ansøger, der vælger at søge ind på en professionsuddannelse.

Det væsentlige her er ikke, at man kun kan blive en fremragende pædagog, hvis man har et højt gennemsnit. Relationskompetencen sidder ikke i 12-tallet, og som pædagog skal du kunne andet og mere end at være teoretisk stærk. Det væsentlige er, at det er ærgerligt for uddannelsens bredde og sammensætning, at så få studerende med høje karakterer mener, at pædagoguddannelsen er noget for dem.

Valget er en proces

Vi bør også diskutere, hvordan vi støtter og vejleder de unge i deres proces med at træffe et informeret og afklaret uddannelsesvalg. De skal gennemgå en optagelsesproces, som opleves både fair og objektiv, og som ikke alene værdisætter dem ud fra deres karaktergennemsnit. Det kræver – som tidligere nævnt – et opgør med den ene drømmeuddannelse. Din succes i livet afgøres ikke af, om du kommer ind på medicin i København.

At blive optaget på et studie skal ikke blot forstås som en ansøgning i Den Koordinerede Tilmelding. Der er brug for at tænke optag som hele den proces, den unge gennemgår med refleksion over egne præferencer, styrker og muligheder.

Hvis vi virkelig ønsker, at flere unge skal læse til pædagog, lærer og sygeplejerske, så er der brug for at udfordre både den udbredte forestilling om, at drømmeuddannelsen findes – samt ideen om at ens gymnasiale karaktergennemsnit bedst bruges ved at søge optagelse på en uddannelse, der modsvarer karaktergennemsnittet.

Det er ikke fordi, at karaktergennemsnittet ikke er en god indikator for ens boglige evner. Det er det. Det handler om, at uddannelsesvalg i højere grad bør baseres på kendskab og refleksion over egne styrker og præferencer og på et endnu mere oplyst grundlag.

Dræb myterne

Det er ikke længe siden, at en optagelseskommission under tidligere uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) så det nuværende optagelsessystem efter i sømmene. Men her var fokus snævert på selve optagelsesprocessen – om Den Koordinerede Tilmelding fungerede – mens man skøjtede lettere hen over studievalgsprocessen.

Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier, fortalte på en høring i forbindelse med optagelseskommissionen, at der cirkulerer en hel del myter og relativt lidt fakta blandt de unge om uddannelser, deres optagekvotient, muligheder for job osv. Overgangen fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse er svær, og de unge har brug for langt mere støtte og vejledning, når de skal vælge uddannelse – og langt tidligere, end når de skal til at sende ansøgningen, hvor myterne har gjort arbejdet.

Studievalg Danmark gør i dag et stort arbejde med individuel vejledning og workshops på ungdomsuddannelserne, men der er brug for flere tiltag. De professionsrettede HF-forløb er et rigtig godt bud på, hvordan man kan give de unge et større kendskab til velfærdsprofessionerne. Forløbene giver de unge hands on-viden og erfaring med professionsuddannelserne, men efterlader også de mange unge på den klassiske gymnasieuddannelse uden samme viden og erfaring.

Et andet bud er mere studiepraktik, hvor elever på ungdomsuddannelser får lov til at følge undervisningen på professionsuddannelserne og tale med lærerstuderende, pædagogstuderende og sygeplejerskestuderende i hverdagen. Opleve studiemiljøet på nært hold, fornemme stemningen og få dræbt myterne.

Lad os begrave forestillingen om den ene drømmeuddannelse og hjælpe og støtte de unge i at træffe et oplyst studievalg, som ikke kun fokuserer snævert på et karaktergennemsnit. Det vil vi gerne hjælpe med!