Genveje


Uddannelsesloftet får de studerende til at stoppe ved målstregen

20.05.2019
Debatindlæg i Sjællandske Medier
Randi Brinckmann
Dekan for det Sundhedsfaglige Fakultet, Københavns Professionshøjskole

Lige nu bliver det debatteret ivrigt blandt politikerne og fagfolk i uddannelsessektoren, hvordan man bedst rekrutterer studerende til især professionsuddannelserne og sørger for, at de ikke falder fra i løbet af uddannelsen.

Det korte svar er, at der skal investeres mere i uddannelsesområdet efter flere år med ødelæggende to procents besparelser og som konsekvens deraf stort pres på kvaliteten i undervisningen. Med færre timer, større hold og mindre feedback. Men uddannelsesloftet har faktisk også spændt ben for flere studerende de seneste år, og derfor er jeg meget tilfreds med, at flere politiske partier allerede nu klart siger, at de vil afskaffe loftet på den anden side af folketingsvalget.

Tilbage i 2016 besluttede et politisk flertal bestående af Venstre, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti at indføre uddannelsesloftet. Det betød, at man ikke kunne tage to sidestillede uddannelser lige efter hinanden. Hvis man f.eks. havde uddannet sig til socialrådgiver, men hellere ville være sygeplejerske, var det ikke muligt. Så skulle man vente i mindst seks år, før man kunne søge ind på en lignende uddannelse.

Uddannelsesloftet har haft en mærkbar effekt på det sundhedsfaglige fakultet ved Københavns Professionshøjskole, hvor jeg har min daglige gang. På en ret bemærkelsesværdig måde. Vi arbejder jo målrettet med at fastholde de studerende, og hvis de studerende falder fra uddannelsen, så sker det typisk inden for det første studieår. Pludselig kunne vi dog konstatere, at flere studerende stoppede kort før deres afsluttende opgave – for ikke at blive låst af uddannelsesloftet. Fordi en afsluttet uddannelse ville betyde, at fælden klapper.

Det er uhensigtsmæssigt at dygtige unge mennesker, der læser til f.eks. fysioterapeut eller bioanalytiker – pludselig ikke længere møder op til undervisningen. Ikke fordi de har mistet lysten til at gøre uddannelsen færdig eller ikke kan følge med. Nej – fordi de er bange for, om de er havnet på rette hylde – og måske hellere vil læse til læge.

Det er helt naturligt, at man som studerende bliver i tvivl om sit studievalg. Også når man nærmer sig målstregen. Men løsningen er ikke at true de studerende med en spændetrøje og en karantæne på seks år, hvis de går til den afsluttende eksamen som sygeplejerske. Man skal have lov til at tage fejl, også når man er ung.

Netop sygeplejerskeområdet har stort politisk fokus i øjeblikket, hvor politikerne overbyder hinanden i forhold til, hvor mange sygeplejersker de vil uddanne og ansætte. Ikke mindst her i hovedstadsområdet, hvor vi optager over 1.200 studerende på sygeplejerskeuddannelsen om året. Det er dog ikke et politisk kapløb, som optager de studerende. De ser på den virkelighed, som de møder ude på hospitalerne. På det arbejdspres, som de oplever i praktikken. Og nogen af dem bliver i tvivl, om de kan holde til det på den lange bane. Og så er det kedeligt, at deres muligheder for at gøre noget andet begrænses.

Så få nu afskaffet uddannelsesloftet. Det er ødelæggende for de studerende, for rekrutteringen, for studiemiljøet og for hele uddannelsessektoren. Det bør fjernes umiddelbart efter folketingsvalget og følges op af en langsigtet investeringsplan for uddannelsesområdet, der i den grad trænger til et løft.