Genveje


Tiltrædelsesforelæsning ved docent ved ernærings-uddannelserne

  • Emne:
  • Type: Konference
  • iCal
Start:
Fredag d. 25. okt. 2019 kl. 13.00
Slut:
Fredag d. 25. okt. 2019 kl. 14.00
Sted:
Københavns Professionshøjskole
Sigurdsgade 26
2200 København N
Auditorium B.011
Pris:
Gratis

Prof. Niels Heine Kristensen

 

Introduktion til forelæsning

Fødevarestudier - hverdagspraksis, mad og måltider.

Der udgår fra Ernæring og Sundhed på KP årligt mere end 100 nye professionsbachelorer. I hele landet er tallet godt 600. Mange af disse mad- og måltidsprofessionelle vil i mange år fremover få afgørende betydning for hvilke måltider der planlægges, produceres og serveres på offentlige institutioner. Men også i mange private organisationer. Disse professionelles praksis og valg vil således få meget stor indflydelse på både folkesundheden og miljøet. 

Det står tydeligt frem i disse år at der vil blive brug for ny, solid viden om, og kompetencer til, hvordan praksis på mad- og måltidsområdet kan håndtere de samfundsmæssige udfordringer med at reducere CO2 og samtidig sikre sund og nærende kost. Flere byer og kommuner udvikler i disse år - med inspiration i de 17 'Sustainable Development Goals' - mad- og måltidspolitikker, som skal implementeres lokalt og inden år 2030. Blot i Københavns kommune tilberedes der 70.000 måltider - dagligt. Den grønne omstilling vil i de kommende år skulle udmøntes og implementeres - også i måltids- og fødevaresektoren.



Det medfører et behov for en ny viden om bæredygtige og næringsrigtige produktionsmetoder i hele mad- og måltidssektoren - fra jord til bord og fra hav til mav'.

Her spiller den meget store gruppe af mad- og måltidsprofessionelle en nøglerolle. 

Forelæsningen vil tage afsæt i dette perspektiv og belyse nogle af de mest centrale udfordringer dette resulterer i for den anvendelsesorienterede forskning på ESU. En forskning som skal være med til at udvikle den nødvendige forskningsbaserede og tværfaglige viden for de kommende mad- og måltidsprofessionelle. 

Alle er inviteret til efterfølgende reception kl. 14.00.