Genveje


Hvordan bruger I mobile digitale teknologier i din skole, SFO og klub?

  • Emne:
  • Type: Konference
  • iCal
Start:
Mandag d. 14. jan. 2019 kl. 08.30
Slut:
Mandag d. 14. jan. 2019 kl. 11.00
Sted:
Campus Carlsberg, Auditorium K1.04
Humletorvet 3
1799 København V.
Pris:
50 kr.

Kom til morgenmøde og find ud af, om det kan gøres anderledes.

Pris og tilmelding

Morgenmødet koster 50 kr. 
Tilmeld dig her

Børn og unge har tidligt adgang til egne mobiltelefoner, som de bringer med sig overalt, og nogle gange til stor irritation for lærere og pædagoger. De bruger den ofte alene eller i små grupper, og det synes, som om de er tabt for den ydre verden. I deres telefoner har de adgang til en kæmpe pallette af muligheder for spil, film, lyd, billede, information, kommunikation.

Gennem deres telefoner kan børn og unge få negative oplevelser.  Enten som afhængighed i forhold til brugen af sociale medier eller telefonen i sig selv, og de kan blive udsat for digitale krænkelser eksempelvis som digital mobning, hadefulde digitale beskeder eller hævnporno. 

Men det positive er, at børn og unge med deres digitale mobile enheder kan producere film, billeder, musik, fjernstyre robotter, gå til e-sport og meget mere. I de senere år er der åbnet flere kreative værksteder/laboratorier/mødesteder, hvor såvel børn som voksne i fællesskab med andre kan bygge, lege og konstruere.
  • Hvordan forholder I jer til børn og unges brug af digitale teknologier i jeres institution?
  • Hvordan inddrager I de digitale mobile teknologier i jeres pædagogiske praksis?
  • Hvordan ønsker I det skulle være, og hvordan får I ændret jeres praksis?

Deltag i et morgenmøde, hvor vi gennem gode eksempler fra praksis, ud fra forskningserfaring og fra udviklingsprojekter vil debattere dilemmaerne ved inddragelse af digitale mobile teknologier særligt mobiltelefoner i det pædagogiske arbejde.

Program

Kl. 8.30 – 8.45
Velkomst 
Hvorfor debattere pædagogisk arbejde og digitale mobile teknonologier?

Kl. 8.45 – 09.05
Erfaringer fra praksis i SFO og klub

Christian Toft, Fuglsanggårdsskolen SFO og Anders Møller Svensen, Virum Fritids- og ungdomsklub

Christian og Anders præsenterer forskellige eksempler på, hvordan de har arbejdet med digitale mobile teknonologier i deres institutioner, som oplæg til at diskutere nye muligheder.

Kl. 09.05-09.25
Børns tilgange til teknologi

Thilde Emilie Møller, forsker KP

Hvilken teknologi- og medieforståelse sikrer en bred tilgang til arbejdet med levende billeder. Hvorledes udfordrer digitale teknologier den filmpædagogiske praksis og tilbyder nye produktions- og refleksionsformer, som lægger op til mere dynamiske læringsfællesskaber.

Kl. 09.25-09.45
Makerspace? – at arbejde med teknologier på nye måder

Steen Søndergaard, Lektor KP

Hvordan inddrager vi mobile digitale teknologier i den pædagogiske praksis, hvor det ikke bare drejer sig om aktiviteter på telefonen eller iPad’en, men hvor teknologien bliver et redskab til produktion, aktiviteter og leg.

Kl. 9.45 – 10.00
Pause

Kl. 10.00 – 10.45
Debat – som faciliteres af padlet (via mobil)

Kl. 10.45-11.00
Afrunding og tak for i dag


Morgenmødet er målrettet personale samt ledere af skole, fritids- og klubtilbud, der både er eller gerne vil i gang med digitalt pædagogisk arbejde.