Gå til indhold
Jakob Harder

Trækker undervisningsministeren stikket på teknologiforståelse?

Debatindlæg i Berlingske den 8. juni 2021 af dekan Jakob Aagaard Harder, Københavns Professionshøjskole, formand for den nationale styregruppe for teknologiforståelse, Gordon Ørskov, formand for Danmarks Lærerforening, Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen og professor Ole Sejer Iversen, Aarhus universitet, formand for den nationale kapacitetsgruppe for teknologiforståelse

Der var rift om pladserne, da Undervisningsministeriet for tre år siden skulle finde folkeskoler til at afprøve teknologiforståelse som et selvstændigt undervisningsfag. I alt 46 skoler blev udvalgt, men interessen var overvældende – og et klart signal til politikerne om, at hele området med digital dannelse og teknologiforståelse skal prioriteres højere.
Mange skolelærere, skoleledere og pædagogiske personale har i de seneste tre år arbejdet ihærdigt på at implementere fagligheden. De har oparbejdet en viden og færdigheder, der er afgørende for den fortsatte udvikling af fagligheden. Også selv om vilkårene mildest talt har været vanskelige det seneste år, hvor corona-nedlukningen har gjort det svært at gennemføre de oprindelige undervisningsplaner for teknologiforståelse.

Derfor undrer det os meget, at undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) tilsyneladende ikke har en mere ambitiøs plan klar for alle landets folkeskoler. Ministeren kunne ligeledes iværksætte et samarbejde med skolens parter om at udvikle en fremadrettet plan for fagligheden.

I stedet forlænges verden blot med et par tynde brædder i og med, at forsøgsskolerne har fået lov at fortsætte undervisning i teknologiforståelse i endnu to år, men uden den økonomiske støtte, der har gjort det muligt at udvikle kompetencer og opsamle erfaringer. Og uden en klar politisk retning.

Ikke det uddannelses-Danmark vi kender

Det er det kun 29 skoler, der har taget imod. Det betyder, at folkeskolen, i løbet af de fem år forsøget kommer til at vare, understøtter langt under 1 procent af den kommende generation i at leve og navigere kreativt og kritisk i en verden, der blot er blevet mere og mere præget af digital teknologi. Dermed cementerer regeringen, at vi i Danmark etablerer et A og et B-hold blandt børn og unge.

Et A-hold med de få, der forstår teknologiens implikationer og kritisk kan forholde sig til digitaliseringen. Og et B-hold, som nok skal fortsætte med at sætte rekorder som de mest digitaliserede børn og unge i verden, men som bliver efterladt langt bagefter vores nabolande, når det kommer til at være rustet til en verden præget på godt og ondt af digitalisering. Det er da ’ikke det uddannelses-Danmark, vi kender’.

Opgaven med at indføre teknologiforståelse vil kræve et langt og sejt træk over de næste 10 år med forskning, kompetenceudvikling og skalering af teknologiforståelses faglighed og didaktik gennem hele uddannelseskæden.

Ambitionen om teknologiforståelse som obligatorisk faglighed for alle i folkeskolen deles af Danmarks Lærerforening, læreruddannelser og universiteter og en lang række andre aktører i og omkring uddannelses-Danmark. Vi ønsker, at folkeskolen bidrager til, at alle elever dannes og uddannes til at begå sig i en digital verden.

Men en samlet indsats for hele Danmark kan kun lade sig gøre, hvis der fra Christiansborg sættes en klar retning. Vi opfordrer til, at det sker nu og håber, at politikerne tør dele uddannelsessektorens ambitioner om at gøre alle danske børn og unge til Europas bedste, når det gælder kreativ konstruktion, kritisk tænkning og dannelse til en verden med digital teknologi.