Rørte prisvindere hyldet ved pædagogfest i København

Ikke mindre end 600 pædagoger fra hele landet har været indstillet til Politikens Pædagogpris i år. Undervejs blev feltet skåret ned til 12 nominerede – og torsdag den 9. november blev de seks prisvindere omsider hyldet i Politikens Hus. Heriblandt to dygtige pædagoger fra hovedstadsområdet.

29-årige Mikkel Maxsø Christensen vandt hovedprisen på 75.000 kr. i kategorien ’social- og specialpædagogik’. Mikkel blev uddannet fra Københavns Professionshøjskole i 2019 og har siden været ansat som pædagog på Brøndagerskolen i Albertslund, der er en specialskole for børn og unge med svær autisme.

”Det har været virkelig rørende. Ikke mindst at læse indstillingen fra min lærerkollega på gulvet. Og så har jeg faktisk brugt anledningen til at åbne lidt op for min egen historie. Jeg fik nemlig selv en adhd-diagnose som barn og brugte min skoletid på en specialskole. Derfor var det oplagt for mig som uddannet pædagog at søge mod en børnegruppe, som har lidt samme udfordringer som mig”

I indstillingen til prisen bliver det fremhævet, at Mikkel formår at se det unikke menneske – uanset hvilken diagnose de kommer med. At hans ”unikke børnesyn gør, at skoledagen på Brøndagerskolen bliver legende let, selv der på papiret står, at barnet ikke burde kunne lege”.

I dag har Mikkel været ansat på Brøndagerskolen i snart fem år og kan ikke forestille sig et bedre og mere meningsfuldt arbejde. Og så har han også et godt råd til de pædagogstuderende, som går på KP netop nu.

”Jeg havde engang en rigtig god pædagog, som sagde til mig, at det perfekte ikke findes. Altså medmindre man er med i Hollywood og rigtig god til at lave spillefilm. I min egen tid som pædagogstuderende gik jeg lidt for meget op i, at det hele skulle være godt og perfekt. Men vi skal også lave fejl, for det er igennem fejl, at vi lærer”, fortæller Mikkel Maxsø Christensen.

”Det ville jeg gerne have været bedre til at acceptere. At når man går i gang med noget på pædagoguddannelsen, så er det oftest ikke i succeserne, at man lærer – men i fejl og udsving i aktiviteten. Så man lærer at justere og rette ind og finde en god løsning”.

Entusiasmen smitter

I kategorien ’skole- og fritidstilbud 0. -9. klasse’ gik hovedprisen til 44-årige Jonas Abildgaard Bruun fra Kongevejens Skole og SFO i Virum. Det var børnene og forældrene på skolen, der stod bag indstillingen, hvor de ganske enkelt kalder Jonas for ’verdens bedste SFO-pædagog’.

”Jeg vil næsten sige, at det bedste i alt det her er selve indstillingen fra mine forældre og børn. Det var jeg meget, meget rørt over. Det viser også, at jeg har nogle meget tilfredse forældre og børn i min klasse, så det har været virkelig fedt”, siger Jonas Abildgaard Bruun.

I indstillingen fremhæves Jonas’ evne til at få børnene til at undre sig og reflektere over, hvorfor verden ser ud, som den gør. Hvorfor slikket står helt oppe ved kassen i supermarkedet. Hvorfor man kun kan købe elpærer med begrænset levetid, selv om elpærer med evig levetid er opfundet. Og så roses Jonas for alle de aktiviteter, som han får børnene med på. Fx korttrick og skak, programmering, human beat box og sangskrivning.

”Jeg er et filosofisk eksistentialistisk menneske, som ville være deprimeret, hvis jeg ikke kunne være sammen med børnene. Jeg bruger de ting, som jeg synes er spændende – og prøver at fange børnene i det. Det smitter jo begge veje. Når jeg bliver entusiastisk, så bliver de entusiastiske, og så bliver jeg mere entusiastisk. Og så får man lyst til at gøre noget ekstra”, forklarer han.

Jonas Abildgaard Bruuns vej ind i pædagogfaget begyndte med et job som pædagogmedhjælper i Roskilde, hvor han også boede. Da han senere flyttede til København sammen med en kammerat, rykkede han videre til Kongevejens Skole og SFO i Virum, hvor han efterhånden har været i over 20 år. Men selve pædagoguddannelsen har han endnu ikke taget.

”Nu er jeg ved at tage en række enkeltfag på HF, så planen er faktisk, at jeg begynder på meritpædagoguddannelsen på KP til sommer. Men det har været et langt tilløb. Jeg har nok svært ved at gå i skole. Ikke selve de ting, der foregår i skolen. Men selve det at gå i skole. Derfor har jeg også en stor forståelse for de børn, der har svært ved at gå i skole her på Kongevejens Skole”.