Rehabilitering på ældreområdet

Understøt en tilværelse, hvor borgeren er herre i eget liv

Mennesker gør det, der giver mening for den enkelte. Når vi arbejder med rehabilitering, skal vi derfor først og fremmest se på, hvilke behov borgeren har, hvad der giver mening for borgeren, og hvad der motiverer borgeren til at acceptere forandring.

En succesfuld rehabiliterende indsats har fokus på den hverdag, som borgeren ønsker.

Som fagprofessionel har du til opgave at bringe borgerens præferencer og værdier i spil, så de danner grundlag for de beslutninger, der bliver truffet undervejs i rehabiliteringsforløbet.

Frem for at tage udgangspunkt i din egen forståelse af det gode liv og fornuftige valg, bør du spørge systematisk ind til borgerens valg og ønsker fx ved hjælp af de punkter ICF-modellen indeholder.

Det skal være en tværgående indsats

Tænk rehabilitering som en fælles indsats, der sker i samspillet mellem borgere, familie, naboer, frivillige organisationer, det private erhvervsliv og den offentlige sektor.

Hvis rehabiliteringen skal lykkes på længere sigt, skal alle parter tænkes med, både på individplan og på samfundsplan.

Det kan være alt fra, hvordan lokalplaner tænkes, så borgere har mulighed for at sættes sig og tage en pause på en bænk på vej op til butikken og til, hvordan der kan arbejdes med den enkelte borgers gangfunktion, så borgeren selv kan købe ind.

Brug relationel koordinering eller IPLS til at sikre, at I kommer hele vejen rundt, og at alle bliver inddraget.

Del viden med andre aktører

Når en borger indgår i et rehabiliteringsforløb, bliver der generet en stor viden om borgerens, ressourcer, motivation og behov. Ved overgang til hjemmepleje, indflytning i plejebolig eller afslutning af hjælp risikerer vi, at vigtig viden går tabt.

Hold derfor et kontinuerligt fokus på videndeling med relevante aktører i et tæt samarbejde med borger og netværk.

Det kan faciliteres ved hjælp af tværfaglige møder, opfølgning via telefon og eventuelt noget helt lavpraktisk som en bog i borgerens hjem. På den måde får borgeren ejerskab over kommunikationen og kan bidrage til at bringe relevant viden i spil.

Indgå et partnerskab med borgeren

Vær bevidst om, hvilken position du som repræsentant for en offentlig myndighed indtager i en rehabiliteringsproces. Når du kommer ind i borgerens liv, er borgeren ofte i en sårbar situation og afhængig af hjælp og støtte. Hvis du ikke er opmærksom på den sårbarhed, kan der blive skabt en ubalance i relationen med borgeren. Du skal tilstræbe at indgå et partnerskab med borgeren, så relationen bliver så velbalanceret som muligt.

Du kommer med din faglighed og en stor viden om systemet, mulighederne og praksis, som gør, at du kan igangsætte og afslutte forløb og indsatser. Borgeren kommer med en stor viden om eget liv, ressourcer, ønsker og drømme. Med denne viden kan du spørge nysgerrigt ind og holde fokus på borgeren.

Lav en tydelig forventningsafstemning

Selvom hverdagsrehabilitering har være en del af praksis i over 10 år, har mange borgere, pårørende og også personale stadig en opfattelse af, at personlig og praktisk hjælp er en ret. Det er derfor også en del af din opgave som fagprofessionel at arbejde med perspektiver på rehabilitering, at sikre fleksibilitet i samarbejdet og at tydeliggøre, hvad borgeren faktisk kan selv eller med støtte. Det er en god ide at opsætte tydelige rammer for, hvad borgeren og de pårørende kan forvente, i hvor lang tid, og hvordan samarbejdet vil foregå, så du undgår forventninger, der ikke kan indfries.

Du kan ved det første møde med borgeren og eventuelle pårørende lægge ud med en afklaring af, hvilke hverdagsaktiviteter der er særligt svære, og hvem der pt. hjælper med hvad. På den måde skaber du et overblik over, hvad der skal arbejdes med og sættes i værk, så borgeren opnår en større selvhjulpenhed og selvstændighed.