Mere lighed i sundhed på socialområdet

Tekst: Peter Holm Andersen, nyhedsbrevsredaktør for KP’s nyhedsbrev.

Hvordan får vi mere lighed i sundhed på socialområdet?

Dét spørgsmål har fået Gentofte Kommune til at sende 200 medarbejdere fra det specialiserede socialområde på efteruddannelse for at styrke deres sundhedskompetencer.

Målet med indsatsen er at ændre en velkendt og trist statistik, der ikke kun er en virkelighed i kommunen nord for København, men for hele landet. For også i Gentofte Kommune oplever de, at mennesker med psykosociale udfordringer har et dårligere helbred og en højere dødelighed end resten af befolkningen.

Den gode nyhed er, at de fleste af døds- og sygdomsårsagerne kan forebygges med den rette indsats. Forfatterne bag rapporten ’Dødelighed blandt 18-74-årige med udviklingshandicap’ (2024) peger på en forøget dødelighed blandt udviklingshandicappede inden for stort set alle områder, og at vigtige forebyggelige indsatsområder – rettet mod områder med flest dødsfald – er forbundet med rygning og alkoholforbrug samt at undgå dødsfald pga. ulykker.

Brug for kompetencer på tværs

Ved at tilbyde 200 medarbejdere fra socialområdet efteruddannelse, der styrker deres sundhedskompetencer, har Gentofte Kommune taget kampen op mod den nævnte ulighed i sundhed.

De involverede i tiltaget er klar over, at det tager tid før, at de er helt i mål med udviklingsprojektet og har ændret statistikken, men de ved også, at det først rigtigt rykker – dvs. borgere med udviklingshæmning får en sundere tilværelse – når sundhedskompetencer og pædagogfaglige kompetencer spiller tættere sammen i den professionelle hverdag.

”Borgerne har brug for begge dele. Det er det, der gør det komplekst. Hvis vi skal forandre noget her, så nytter det ikke at have et rent sundhedsblik eller et rent pædagogfagligt blik. Det er vigtigt, at kompetencer fra de to fagområder går hånd i hånd. Og den proces er vi i fuld gang med,” siger Flemming Bøchmann Andersen, sundhedsfaglig konsulent i Gentofte Kommune.

Samspillet er vigtigt, fordi ulighed i sundhed på socialområdet også skyldes, at borgere med udviklingshandicap kan have svært ved at deltage i fx en mammografiundersøgelse. Borgeren har i den situation brug for en støtteperson – typisk en pædagog – som forstår udfordringen. Noget, som det sundhedsfaglige personale måske ikke kan se. Omvendt har pædagogen brug for at forstå, hvor vigtigt det er at bruge tid på at få borgeren til mammografi, og det kræver en opmærksomhed på sundhed.

Gentofte Kommune ønsker en udvikling, hvor kompetencer fra de to fagområder supplerer hinanden endnu mere på arbejdspladserne. Der skal være ”mere fokus på sundhed i det pædagogiske og det pædagogiske på sundhedsområdet”, siger Flemming Bøchmann Andersen, hvis han skal forklare det helt kort.

I løbet af de sidste år har kommunen ansat flere sundhedsfaglige profiler – social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker – og disse skal også have en pædagogfaglig viden, som de kan benytte sig af, når de fx kommer ud til et botilbud. Det går begge veje.

Fokus på det pædagogiske personale

Et samarbejde mellem Social- og Boligstyrelsen og Københavns Professionshøjskole har betydet, at der lige nu i kommunen er et særligt fokus på at styrke det pædagogiske personales sundhedskompetencer.

”Vi vil gerne derhen, hvor de medarbejdere, der kender borgerne rigtigt godt – altså det pædagogiske personale – er mere bevidste om en sundhedsfaglig viden i deres professionelle hverdag. Så de husker at tage sundhedsbrillerne på, når der er behov for det. For måske ser de noget andet, end de plejer. Med tilbuddet om efteruddannelse af 200 medarbejdere vil vi i kommunen gerne styrke sundhedskompetencer på det specialiserede socialområde. Gøre noget, som kan være med til at give udviklingshæmmede nemmere adgang til en sund tilværelse” siger Flemming Bøchmann Andersen.

Og der er noget, som tyder på, at sundhedsbrillerne bliver taget i brug, når det pædagogiske personale kommer tilbage til botilbuddet og praksis. Det oplever Flemming Bøchmann Andersen:

”Der er kommet en større sundhedsopmærksomhed hos faggruppen. Fx når en pædagog husker at tale med borgeren om sundhed – hvordan borgeren ser på emnet. Får borgeren rørt sig? Hjælpe borgeren med at få fat i en cykel, der ikke koster noget. Det er sådanne initiativer og opmærksomheder, der flytter noget for den enkelte borger. Og der er mange borgere, som skal flyttes,” fortæller han.

Vil du vide mere?

Københavns Professionshøjskole udbyder kompetenceudvikling om sundhed i socialt arbejde på både diplom-, akademi- og kursusniveau.

Social- og Boligstyrelsen har i perioden 2024-2028 givet en bevilling til KP, som er målrettet det specialiserede socialområde. Det betyder, at KP i efteråret 2024 bl.a. kan tilbyde et gratis 1-dags kursus samt enkelte gratis pladser på diplommodulet om sundhed i socialt arbejde.

Læs om mulighederne:

• • Gratis kurser:
    Sundhed i det sociale arbejde