Fleksible netuddannelser tiltrækker nye målgrupper

Der har været rift om pladserne, efter Københavns Professionshøjskole (KP) i år for første gang åbnede en netbaseret socialrådgiveruddannelse i København. 134 ansøgere havde uddannelsen som førsteprioritet — til kun 35 pladser. Det betyder, at omkring hver fjerde ansøger fik tilbudt en plads.

En af dem er den 49-årige skuespiller Maria Erwolter, der efter 25 år i faget nu indleder et nyt kapitel i sit arbejdsliv. Sidste år udgav hun sammen med sin mand Laust Sonne en bog om misbrug i familier, og arbejdet med bogen — og de foredrag, det affødte — vakte lysten til at arbejde professionelt med mennesker, der har brug for hjælp.

“Jeg kunne mærke, at der var noget i mig, der skulle noget andet. Jeg skal ud at hjælpe nogle mennesker, og der synes jeg, at socialrådgiveruddannelsen er den, der dækker bredest i forhold til det, jeg gerne vil bagefter”, siger Maria Erwolter.

En uddannelse, der kan passes ind i livet

Maria Erwolter havde indstillet sig på, at et karriereskifte betød fremmøde hver dag. Men da hun undersøgte mulighederne på KP’s hjemmeside, opdagede hun den nye netbaserede socialrådgiveruddannelse.

“Da jeg læste, at den netbaserede uddannelse eksisterede, var jeg slet ikke i tvivl om, at det var det, jeg skulle. Jeg havde svært ved at se, hvordan jeg i praksis skulle gå i skole hver dag”, siger hun.

Med familie og et arbejdsliv, der blandt andet bringer hende til udlandet, var en traditionel hverdag på campus svær at forestille sig. På netuddannelsen foregår en stor del af studiet som selvstudie, suppleret af fysiske møder på campus. Praktikken er derimod den samme som på den ordinære uddannelse og foregår fysisk på en arbejdsplads — den del kan ikke gennemføres online.

“Jeg har familie, jeg har barn, og jeg har en karriere, som primært ligger i udlandet. Det kan føles meget stort at give det hele op for at gå i skole hver eneste dag. Det her passer sindssygt godt ind i mit liv. Det er helt skræddersyet til mig”.

Netstuderende er syv år ældre

I år er 119 nye studerende blevet optaget på en ordinær professionsbacheloruddannelse på KP, der udbydes netbaseret — og tallene tegner et klart billede: uddannelsesformen tiltrækker en anden gruppe end de traditionelle udbud.

Gennemsnitsalderen på KP’s netbaserede lærer-, pædagog- og socialrådgiveruddannelser er 31 år, mod 24 år på de tilsvarende ordinære uddannelser.

“Vi kan se, at netuddannelserne tiltrækker en lidt anden gruppe studerende. Mange er længere i livet, har familie og job og måske allerede en uddannelse eller en karriere bag sig. For dem kan fleksibiliteten være det, der gør forskellen på, om det overhovedet er muligt at begynde på en ny uddannelse”, siger studiechef på KP Jacob Krummes.

Han peger på, at mange af de studerende kommer med erfaring fra et allerede langt arbejdsliv:

“Når man vælger at begynde på en professionsuddannelse senere i livet, er det ofte et bevidst valg. De studerende kommer med erfaringer fra både arbejdsliv og familieliv, og mange ved præcist, hvorfor de vil uddannelsen. Samtidig kræver en netuddannelse, at man kan strukturere sin tid og tage et stort ansvar for sit eget studie”.

Det kan Maria Erwolter genkende.

“Hvis du i en sen alder vælger at gå i gang med at læse, er det, fordi du virkelig gerne vil det. Jeg tror, der er noget disciplin, der ændrer sig, når du træder tilbage på skolebænken i en alder af 50”, siger hun.

Også på KP’s sygeplejerskeuddannelse i Hillerød — hvor de studerende selv vælger, om de vil følge undervisningen fysisk eller online — er de nye studerende ældre: gennemsnitsalderen er 28 år, mod 24 år blandt de nye sygeplejerskestuderende i København.

Vil have faglig ballast

For Maria Erwolter handler studiestarten ikke kun om at skifte branche, men om at få faglig viden om de problemstillinger, hun de seneste år har beskæftiget sig med. Socialrådgiveruddannelsens kombination af socialfaglig og juridisk viden var afgørende for hendes valg.

“Jeg glæder mig rigtig meget til at få viden om, hvilke muligheder jeg som socialrådgiver har for at hjælpe mennesker. Hvad er det for nogle midler, der rent faktisk er til rådighed? Hvordan kan jeg bedst muligt hjælpe folk ud fra deres udgangspunkt?”

Selv om det er mere end 25 år siden, hun sidst sad på skolebænken, glæder hun sig til at komme i gang.

“Hvis du havde spurgt mig for 20 år siden, så skulle jeg aldrig have været socialrådgiver. Det kunne jeg aldrig i mit liv have forestillet mig”.