Psykologi og Miljøterapi
Styrk handlekompetencer og arbejdsglæde med en psykologifaglig videreuddannelse. Få opdateret viden og metoder.
Miljøterapi
Københavns Professionshøjskole tilbyder et kompetencegivende uddannelsesforløb, som henvender sig til dig, der arbejder med eller ønsker at arbejde med miljøterapi.
Uddannelsesforløbet kvalificerer dig til arbejdet inden for det børne- og ungdomspsykiatriske område og inden for dag- og døgntilbud.
Neuropsykologi og neuropædagogik
På modulet tages udgangspunkt i en neuropædagogisk praksis, der bygger på pædagogiske overvejelser og fremgangsmåder begrundet i psykologisk teori om hjernen, dens udvikling, struktur og grundlæggende funktioner.
Modulet giver dig kompetence i at arbejde med neuropædagogiske interventionsforløb.
Udviklingspsykologi
På modulet introduceres du til psykologiske teorier og forskning om udvikling, socialisering og personlighedsdannelse.
Du får færdigheder til at kunne håndtere pædagogiske problemstillinger omhandlende: relations- og tilknytningsforstyrrelser, omsorgssvigt, angst, sorg, kognitive vanskeligheder, sensitivitet, identitets- og personlighedsudfordringer.
Compassion i omsorgsarbejdet: Træning for Professionelle
Træning i compassion giver dig mulighed for at undersøge de psykologiske processer, fx hvorfor udmattes jeg?
Kurset tilbyder et konkret træningsforløb, hvor du kan udvikle et compassionate mindset og integrere det i din hverdag