Gå til indhold

Familieret (kan rekvireres)

Hvad er dit og hvad er mit? - Bliv klogere på hvem der ejer hvad, hvilke aftaler ægtefæller kan indgå med hinanden og andre, og hvad der sker med formuen, hvis de bliver skilt eller én dør.

Om kurset

Kursets centrale indhold er en gennemgang af regelsættet om den legale formueordning og mulighederne for at fravige denne ved ægtepagt. Du lærer om ægtefællers retsstilling under ægteskabet, ved skilsmisse og død.

Det faglige indhold

På kurset gennemgås lovgivningen om ægtefællers formueforhold, samt mulighederne for at fravige lovens udgangspunkt ved aftale. Desuden ses der kort på ejerforhold og regler om deling ved skilsmisse eller død.

Det får du ud af kurset

Efter kurset vil du kende reglerne bag ægtefællers ejerforhold, samt have en grundliggende viden om de aftaler, som ægtefæller kan indgå med hinanden med henblik på skilsmisse eller død.

Virksomhedens udbytte

Kurset giver deltagerne en øget forståelse for kunder/borgere/klienters formueforhold, og derfor et bedre helhedsbillede at rådgive ud fra.

Målgruppe

Alle der arbejder med borgere/kunder/klienter med en økonomisk eller social vinkel. Kurset er for medarbejdere uden forudgående viden om familieret.

Kontakt

Helle Pehrson

Konsulent

+45 51 38 04 55