Nationalt Center for anvendt forskning blandt ældre borgere i livet med multisygdom

Blandt 75+ årige lever 88 % med multisygdom. Det medfører en øget kompleksitet i sundhedsopgaverne og dertil tunge driftsudgifter i det nære sundhedsvæsen.

Derfor er der behov for fælles løsninger, samt et stort behov for evidensbaseret viden og nytænkning i det nære sundhedsvæsen.

Centeret skal bidrage til en strategisk og langsigtede kapacitetsopbygning af praksisnær forskning i det nære sundhedsvæsen til ældre borgere med multisygdom.

NAMU er etableret i oktober 2024.

NAMU består af en centerledelse, hvor Centerchef Vibeke Stenov har ansvaret for den daglige drift af NAMU.

Styregruppen består af direktører fra alle seks professionshøjskoler. Kim Bøg-Jensen, direktør for området Sundhed på UCL, er forperson.

NAMU er indtil den 31. december 2025 fysisk placeret på Københavns Professionshøjskole, men centrets forskning gennemføres bredt med deltagelse af alle professionshøjskoler. Fra den 1. januar 2026 er NAMU placeret på Professionshøjskolen Absalon.

NAMU modtog en bevilling på 20 mio. kr. via forskningsreserveaftalen for 2025 samt en bevilling på 20 mio. kr. via forskningsreserveaftalen for 2026.

Modellen illustrerer, at der skal være synergi mellem disse tre områder:

Forskning

Forskning skal styrkes og udbygges i det nære sundhedsvæsen ved at øge relevansen og tilgængeligheden af praksisnær viden, da størstedelen af dansk sundhedsforskning fortsat er rettet mod specialiserede hospitaler – på trods af, at flere og flere opgaver løses i det nære sundhedsvæsen.

Uddannelse

Uddannelse skal bygge bro mellem forskning og praksis ved at forbedre kvaliteten og adgangen til forskningsinformeret undervisning og efter- og videreuddannelse for at fastholde og kompetenceudvikle sundhedsprofessionelle i det nære sundhedsvæsen

Praksis

Praksis skal være medskaber og medbruger af både forskning og uddannelse ved at bidrage med erfaringer og perspektiver i udviklingen af nye indsatser og ved at afprøve og anvende forskningsinformeret viden i det nære sundhedsvæsen – som led i et fælles arbejde med at identificere og skalere

NAMU bidrager til et samfund, der fremmer bedst mulig lighed i sundhed for ældre borgere i livet med multisygdom.

NAMU bedriver praksisnær forskning i udviklingen af helhedsorienterede indsatser, der fremmer livskvalitet og sundhed for ældre borgere i livet med multisygdom.

I samskabelse med borgere, pårørende, civilsamfund og centrale interessenter – og gennem tværfagligt samarbejde – udvikler og implementerer vi evidensbaserede metoder.

Dette for at forbedre kvaliteten af forebyggelse, rehabilitering, pleje og behandling af ældre borgere med multisygdomme, der er forankret i det nære sundhedsvæsen.

NAMU har udarbejdet en samlet strategi, som skal styrke sammenhæng og synergi mellem forskning, uddannelse og praksis. Strategien bygger på tre overordnede strategiske mål:

• Vi vil etablere et bæredygtigt nationalt forskningscenter, der sammen med borgere og praksis afdækker behov og udvikler evidensbaserede metoder, der er anvendelige og praksisforbedrende i det nære sundhedsvæsen.
• Vi vil implementere og skalere bæredygtige evidensbaserede metoder i samskabelse med praksis. Dette sker gennem systemiske forandringer til gavn for både ældre borgere i livet med multisygdom og sundhedsprofessionelle i det nære sundhedsvæsen.
• Vi vil opbygge forskningskapacitet med fokus på praksisnær forskning, der skaber værdi for ældre borgere i livet med multisygdom i det nære sundhedsvæsen.

Udfordringen:

• Digital transformation, der involverer velfærdsteknologier og digitale initiativer fx AI, apps og telemonitorering er afgørende for et robust og bæredygtigt sundhedsvæsen, hvor ressourcer til pleje, behandling, forebyggelse og rehabilitering frigøres og prioriteres til de borgere, der har størst behov.
• Digitale kompetencer og teknologiforståelse blandt ledere og medarbejdere på sundhedsområdet er mangelfuld.
• Digitale kompetencer blandt ældre borgere kan være en udfordring, hvilket øger risikoen for digital ulighed og kræver målrettet støtte og brugervenlige løsninger.

NAMU’s forskning og udvikling:

• NAMU ønsker at bidrage med forskning og udvikling, som kan være med til at udvikle, implementere og skalere teknologiske og innovative løsninger, der understøtter tværsektorielle borgerforløb samt autonomi, selvbestemmelse og egenomsorg hos ældre borgere med multisygdom.

Udfordringen:

• Multisygdom blandt ældre borgere (65+) forventes at stige med 25 % frem mod 2050.
  • Sundhedsvæsenets nuværende organisering har en specialiseret, diagnosespecifik tilgang. Det giver udfordringer ift. den sundhedsfaglige støtte til de ældre borgere, som lever med multisygdom. De har ofte har et komplekst sygdomsbillede, som kræver en mere helhedsorienteret tilgang – på tværs af fagligheder og sektorer.

NAMU’s forskning og udvikling:

• NAMU ønsker at bidrage med forskning og udvikle, der kan være med til at skabe nye modeller, retningslinjer og anbefalinger til at understøtte mere helhedsorienterede forløb (forebyggelse, pleje, behandling og rehabilitering) for ældre borgere med multisygdom. Fokus er på at sikre høj faglighed, kontinuitet og sammenhæng i hele forløbet på tværs af kliniske specialer og sektorer.

Udfordringen:

•       Flere sundhedstilbud skal flyttes ud af de specialiserede hospitaler og ind i det nære sundhedsvæsen tæt på borgeren. Opgaveflytningen udvider mulighederne for pleje, behandling og rehabilitering i eller tæt på eget hjem.

•       Udviklingen stiller nye kompetencekrav til sundhedsprofessionelle, som skal udføre kompleks pleje, behandling og rehabilitering for borgeren, der flyttes fra hospital til eget hjem.

NAMU’s forskning og udvikling:

•       NAMU ønsker at bidrage med forskning og udvikling af sundhedsfaglige kliniske interventioner med fokus på bl.a.:

• Hvordan udelæggelser og udekørende funktioner kan være med til at forebygge tilstande, der udløser en sygehuskontakt for multisyge ældre borgere.
• Hvilke former for specialiseret understøttelse, der er behov for i det nære sundhedsvæsen.
• Hvilken kompetenceudvikling der er behov for i det nære sundhedsvæsen, som både møder borgernes behov for sundhedsydelser og understøtter en vidensbaseret og opdateret praksis i det nære sundhedsvæsen.

Udfordringen:

• Der vil i fremtiden med al sandsynlighed blive færre sundhedsfaglige hænder. Det vil skabe et pres på sundhedsvæsnet – både det specialiserede på hospitalerne og det nære sundhedsvæsen.
• Den eksisterende forskning har traditionelt fokus på behandling i det specialiserede sundhedsvæsen og et mindre fokus på at støtte borgere ud fra sociale og psykiske behov.
• 12 pct. over 65 år føler sig ensomme. Mangel på sociale relationer kan fx nedsætte livskvalitet og øge forekomsten depression og forringe sygdomshåndtering. Social isolation øger risikoen for tidlig død.

NAMU’s forskning og udvikling:

• NAMU ønsker at bidrage med forskning og udvikling, der kan føre til udvikling, implementering og evaluering af indsatser, der har fokus på at udvikle og styrke samarbejdet mellem kommuner og frivillige organisationer/foreninger med inklusion af multisyge ældre borgere og pårørende i forebyggende- og sundhedsfremmende aktiviteter.

Udfordringen:

• Der mangler forskning og viden inden for forebyggelse af multisygdom. Forebyggelse omfatter indsatser, der skal forhindre forværring af sygdom og samtidig understøtte rehabilitering.
• Forebyggelsesindsatser er vigtige, da de kan være med til at understøtte, at ældre borgere med multisygdom kan leve et selvstændigt og meningsfuldt hverdagsliv med bevaret funktionsevne længst muligt. Funktionsevne forstås her som personens evne til at mestre daglige aktiviteter og indgå i sociale interaktioner på fysisk, psykisk og socialt niveau.

NAMU’s forskning og udvikling:

• NAMU ønsker at bidrage med forskning og udvikling, der kan:
  • Bidrage til nye metoder og tilgange til et tættere samarbejde med borgere og pårørende ift. selv at varetage forebyggende og sundhedsfremmende indsatser.
  • Bidrage til udvikle, evaluere og implementere metoder og tilgange til tidlig opsporing af funktionstab hos ældre borgere med multisygdom og til rehabilitering, der kan tilbydes i lokalsamfundet eller via digitale platforme.

Bedre forståelse af ældre borgere (65+) med multisygdoms behov og uligheder i sundhed.

Viden om evidensbaserede interventioner og strategier.

Viden om muligheder og barrierer for styrket samarbejde mellem kommuner, civilsamfund og sundhedssektor.

Viden om potentielle praktiske værktøjer og anbefalinger til politiske beslutningstagere.

Forskningsprogrammet løber fra marts 2025 til marts 2027.

Resultater i forskningsprogrammet formidles i videnskabelige publikationer, på nationale og internationale konferencer og i nationale rapporter.

Forskningsprogrammet gennemføres med deltagelse af forskere fra alle professionshøjskoler i Danmark, og i samarbejde med KL, Ældresagen, lokale aktører, borgere, praktikere og politikere.

Kortlægning af variation i visiterede kommunale ydelser blandt ældre multisyge borgere i de danske kommuner
– En registerbaseret undersøgelse

Formål

Formålet med arbejdspakken er at afdække variation i visiterede kommunale ydelser på kommunalt niveau og belyse individuelle og strukturelle forskelle

Metode

Registerbaseret kohorte undersøgelse, hvor data fra nationale registre vedr. blandt andet sygdomsstatus, bopælskommune og visiterede kommunale ydelser i perioden fra 2008 – 2025 kobles via Forskerservice hos Danmarks Statistik.

Tidsplan og formidling

Projektet løber fra juni 2025 til december 2026.

Projektet formidles i videnskabelige publikationer, på nationale konferencer og i nationale rapporter.

Deltagere og samarbejdspartnere

Projektet gennemføres i et samarbejde mellem forskere fra professionshøjskolerne UC Syd og UCN.

Uddannelsesleder, cand.scient.san, PhD. Bioanalytikeruddannelsen UCN

Hvilken evidens findes der for indhold, effekt, gennemførlighed, implementering og omkostningseffektivitet af interventioner for hjemmeboende ældre med kronisk multimorbiditet i primærsektoren?

Formål

Formålet er at undersøge internationale indsatser for hjemmeboende ældre med kronisk multimorbiditet i primærsektoren med fokus på indhold, effekt, implementering og omkostningseffektivitet for at skabe et bedre vidensgrundlag for fremtidige indsatser.

Metode

Formålet undersøges gennem reviews. Et scoping review vil blive gennemført som et indledende skridt for at kortlægge den eksisterende litteratur, afklare, hvordan interventioner og begreber er defineret og anvendt, samt identificere videnshuller på området. Dette vil give et samlet overblik over den tilgængelige evidens og danne grundlag for ét eller to efterfølgende systematiske reviews. De systematiske reviews vil muliggøre en mere stringent vurdering af studiernes kvalitet og effekt og dermed skabe et stærkere evidensgrundlag til at understøtte udviklingen af praksis.

Tidsplan og formidling

Projektet løber fra juni 2025 til december 2026.

Projektet formidles i videnskabelige publikationer, på nationale konferencer og i nationale rapporter.

Deltagere og samarbejdspartnere

Projektet gennemføres i et samarbejde mellem forskere fra professionshøjskolerne UC Syd, KP, UCL, UCN og VIA.

Docent, Det Sundhedsfaglig Forskningsprogram SuPra, University College Syddanmark

Docent, Institut for terapeut- og jordemoderuddannelserne, Københavns professionshøjskole

Hvordan kan det nære sundhedsvæsen understøtte autonomi, værdighed og velbefindende hos ældre borgere med multisygdom og hos deres pårørende?

Formålet med projektet er at afdække behov og forventninger til det nære sundhedsvæsen i pleje og behandling af ældre borgere med multisygdom, fra multiple perspektiver.

Metode

Gennem en kvalitativ interviewundersøgelse afdækkes de ældre borgere med multisygdom, deres pårørende, professionelle og civilsamfundsaktørers oplevelser og perspektiver på behovet for indsatser i det nære sundhedsvæsen.

I en efterfølgende samskabelsesproces vil projektet gennemføre en række workshops mellem ældre borgere med multisygdom, pårørende, professionelle og fagpersoner fra kommunerne samt civilsamfundsaktører. Med brug af en tilgang kaldet ”world cafes” afdækkes en fælles forståelse af, indsatser der kan understøtte autonomi, værdighed og velbefindende. Og gennem innovative samskabelsesprocesser identificeres modeller for samarbejde omkring udvikling af målrettede indsatser.

Tidsplan og formidling

Projektet løber fra juni 2025 til december 2026.

Projektet formidles i videnskabelige publikationer, på nationale konferencer og i nationale rapporter.

Deltagere og samarbejdspartnere

Projektet gennemføres i et samarbejde mellem forskere fra professionshøjskolerne VIA, UCN, Absalon, og KP i samskabelse med de deltagende kommuner.

Docent, sygeplejerske, Forskningscenter for Pleje og Rehabilitering, VIA University College

Organisatoriske behov og barrierer i udvikling og implementering af pleje, behandling og rehabilitering for ældre med multisygdom i det nære sundhedsvæsen

Det nære sundhedsvæsen står midt i en stor omstilling med et stadigt større ansvar for komplekse sundhedsopgaver. Samtidig er der mangel på hænder og et stigende antal af ældre borgere med multisygdom, som har komplekse behov og stigende forventninger til personcentreret pleje, behandling og rehabilitering. Mange kommuner afprøver nye måder at organisere plejen på – men vi ved for lidt om, hvad der virker i praksis, og hvad der skal til for at lykkes med forandringer. Dette projekt bidrager med ny viden om, hvad der fremmer og hæmmer innovation i ældreplejen og peger på behov for fremtidig forskning og udvikling.

Formålet med projektet er at afdække, hvilke organisatoriske behov og barrierer kommuner møder, når de udvikler og omstiller plejen målrettet ældre med multisygdom. Projektet skal samtidig identificere faktorer, der fremmer samarbejde, innovation og bæredygtige løsninger.

Metode

Projektet gennemføres i samarbejde med to kommuner (Sjælland og Jylland) og bygger på:

• Workshops med ledere, medarbejdere og civilsamfund
• Observationer af daglig praksis
• Interviews med nøglepersoner
• Analyse af resultater

Tidsplan

Projektet løber fra juni 2025 til december 2026 og er opdelt i fire faser:

1. Identifikation af behov i fælles dialog med kommunerne
2. Analyse af barrierer og muligheder
3. Sammenligning på tværs af kommuner
4. Erfaringer og anbefalinger samles og prioriteres i fælles dialog med kommunerne

Deltagere og samarbejdspartnere

Projektet gennemføres i et samarbejde mellem forskere fra professionshøjskolerne Absalon, UCN, UC Syd og KP i samskabelse med de deltagende kommuner.

Lektor, ph.d., Center for Sundhed, Professionshøjskolen Absalon

Identificere forudsætninger for etablering af et kapacitetsopbyggende forskningsnetværk i NAMU

• Kortlægge ph.d.-programmer ved professionshøjskoler i Norden
• Undersøge forudsætningerne for etablering af et kapacitetsopbyggende forskningsnetværk, der inden for en kort årrække kan danne det akademiske grundlag for fælles ph.d.-projekter og et ph.d.-program

Etablere et strategisk samarbejde med et dansk universitets ph.d.-skole

• Etablere samarbejde med et dansk universitets ph.d.-skole med henblik på at udbyde et ph.d.-kursus omhandlende praksisnær og anvendelsesorienteret forskning i det nære sundhedsvæsen.
• Udarbejde modulbeskrivelser til et ph.d.-kursus med 1-3 moduler à 3 ECTS:
  • Et metodemodul med fokus på praksisnær og anvendt forskning med udgangspunkt i MRC-rammen.
  • Et metodemodul omhandlende samskabelse og brugerinvolvering i praksisnær og anvendt forskning.
  • Et modul om implementeringsforskning inden for praksisnær og anvendt forskning.

Udarbejde en fondsansøgning, der rummer 6 ph.d.-projekter og ph.d.-studerendes deltagelse i NAMU’s forskningsnetværk

• Udarbejde en samlet fondsansøgning, der rummer 6 ph.d.-projekter baseret på lovgivning, reformer og udviklingstendenser i det nære sundhedsvæsen samt resultater fra det sektorfælles forskningsprogram
• Udarbejde en strukturel ramme for de ph.d.-studerende integration i tværinstitutionelle forskningsgrupper og i NAMU’s forskningsnetværk med deltagelse af forskere involveret i NAMU-relaterede projekter.

Afvikle ph.d.-vejlederkurser

• Tilrettelægge og afholde af årlige ph.d.-vejledningskurser

Formålet med projektet, Collaborative Care, er at forbedre samarbejdet mellem pårørende og sundhedsprofessionelle omkring ældre mennesker med multisygdom.

Projektet udvikler og afprøver et refleksionsværktøj, som sundhedsprofessionelle kan anvende til bedre at forstå, støtte og samarbejde med pårørende ud fra deres individuelle behov og ressourcer. Samtidig udvikles og tilbydes et kursus for sundhedsprofessionelle, hvor de lærer at anvende refleksionsværktøjet og styrker deres kompetencer i personcentreret samarbejde med pårørende.

Projektet involverer pårørende og fagpersoner i to kommuner og bygger på litteraturstudier, feltbesøg, interviews og fælles udviklingsworkshops.

Projektet vil bidrage til bedre praksis i ældreplejen, forebygge konflikter, misforståelser og udmatning af både professionelle og pårørende og skabe grundlag for evidensbaseret undervisning og videreuddannelse af sundhedsprofessionelle.

Projektet udføres af:

• Docent Gitte Wind (projektleder), lektor Kathrine Hoffmann Pii, docent Christina Jessen-Winge, og docent Marianne Ellegaard fra Københavns Professionshøjskole
• Lektor Eva Hoffmann og lektor Mille Nabsen Marwaa fra UCSyd.

Ældre, der bor på plejehjem, har en særlig høj risiko for at udvikle delirium, blandt andet på grund af deres alder, mange sygdomme og brug af flere typer medicin. Hospitaler har allerede gode erfaringer med systematiske tiltag, der kan forebygge delirium, men disse metoder er endnu ikke tilpasset plejehjemsområdet.

Formålet med Delis-H er derfor at overføre og tilpasse evidensbaserede metoder fra hospitalerne til plejehjem, så delirium kan forebygges, og brugen af beroligende medicin reduceres. Samtidig ønsker projektet at forebygge unødige indlæggelser, og medvirke til at skabe en tryg og sammenhængende pleje for plejehjemsbeboere.

Projektet foregår i et samarbejde mellem Professionshøjskolerne Absalon og VIA, samt otte plejehjem i Kalundborg og Randers kommune. For at sikre, at indsatsen passer til hverdagen på plejehjemmene, bliver den udviklet i fællesskab med personale, beboere og pårørende.

Delis-H forventes at vise, at forebyggelse af delirium kan tilpasses danske plejehjem på en måde, der gavner både beboere, personale samt sundhedsvæsenet som helhed.

Projektet udføres af:

• Docent Dorthe Gaby Bove (projektleder), adjunkt Laura krone Larsen, lektor Jesper Knudsen fra Absalon
• Lektor Helle Svenningsen og docent Anita Haahr fra VIA.