Dagsorden 28. april 2026
For Netværksarrangement på Københavns Professionshøjskole den 28. november 2026 fra 12.00-16.00
Program
12.00
Frokost
12.30
Velkommen og kort statusrunde
13.00
’Projekt Godt du kom – et udviklingsprojekt i Køge Kommune’. V. Jesper Larsen (www.upol.dk)
Oplægget giver en kort introduktion til nogle af de erfaringer, der blev gjort i projektet Godt du kom, Køge Kommunes fritids- og ungdomspædagogiske udviklingsprojekt. Særligt arbejdet med de børnesociologiske metoder vil blive fremhævet. Her undersøgte man, hvordan børn og unge selv kan bidrage til forståelsen af, hvad der gør en klub attraktiv – og hvilke dilemmaer der opstår, når deres perspektiver skal indgå i den pædagogiske udvikling.
Formålet med oplægget er ikke at præsentere færdige konklusioner, men at skabe et afsæt for de drøftelser, vi tager efterfølgende. Jeg vil derfor især pege på nogle af de spørgsmål, som projektet rejser, og som kan være relevante i forhold til deltagelse, praksis og ledelse i fritids- og klubmiljøer.
13.30
Pause
13.45
Brugen af kvantitative metoder ind i det fritidspædagogiske felt, og hvilke muligheder og begrænsninger det åbner op for, V. Bente Bjørnholt og August Madsen, (VIVE)
Det er vigtigt at sætte fritidsområdet på den nationale og kommunale dagsorden.
Kvantitative data, der belyser hvad det betyder for børn og unge at gå i klub kan være vigtigt for at understøtte dette formål. Den kvantitative forskning på fritidsområdet er imidlertid begrænset.
Udfordringen er, at det er vanskeligt at sammenligne meget forskellige fritidstilbud med forskellige lovgivninger og rammer, og få gode kvantitative data om fritidstilbud.
Oplægget tager afsæt i foreløbig resultater fra et projekt om kommunal organisering af klubområdet og sætter fokus på, hvilke kvantitative data der aktuelt findes om fritidstilbud, hvad de kan bruges til – og hvor deres begrænsninger ligger.
14.45
Pause
15.00
Hemmelige børneuniverser og bussemænd - om klubbers regelpraksisser i forhold til mobilforbud og mobilfrihed og børn og unges mediepraksisser i fritids- og ungdomsklubber? V. Sofie Sauzet (KP)
I en samtid hvor mobiltelefoner gøres forbudte i skoler og hvor forældre bekymrer sig over de skadelige virkninger af skærmtid og sociale medier, er fritids- og ungdomsklubber interessante institutioner.
I klubberne er der nemlig pædagoger med børn og unges trivsel på sinde og mobiltelefoner er i varierende grad tilladte, om end på bestemte tider, måder og steder.
I dette oplæg udfoldes empiri fra to fritidsklubber og to ungdomsklubber, hvor det fritidspædagogiske arbejde med børn og unges mediepraksisser blev undersøgt.
Oplægget beskriver relationerne mellem klubbers praksisser med at håndtere mobilregler og børn og unges brug af mobiltelefoner i et fritidsinstitutionelt landskab og de nye kompleksiteter, etiske dilemmaer og potentialer der kan opstå pædagoger, børn og unge imellem.
15.45
Afrunding og planlægning af næste møde
16.00