Gå til indhold
Glaspartiet på Campus Carlsberg giver udsigt til en blå himmel

Attraktive og relevante erhvervsuddannelser

Flere faglærte med relevante kompetencer og dannelse til et arbejdsmarked i forandring

For få får en erhvervsuddannelse

Talrige prognoser peger på, at Danmark om få år kommer til at stå overfor en betydelig mangel på faglærte. Tilsvarende er der er allerede nu store udfordringer med at besætte stillinger i en række brancher, som erhvervsuddannelserne retter sig imod, så som byggebranchen, landbruget, industrien samt sundhed og omsorgssektoren. Søgningen mod erhvervsuddannelserne er samtidig faldende trods mange års indsats for at sikre flere med en faglært uddannelse – det gælder både unge og voksne. Samtidig er frafaldet blandt dem, der starter på en erhvervsuddannelse meget højt. De seneste ti år er i gennemsnit 45 % på landsplan faldet fra den erhvervsuddannelse, de er begyndt på.

Den samfundsmæssige mangel på faglærte skal samtidig ses i lyset af, at arbejdsmarkedet i disse år er under forandring. Mange erhverv ændrer sig, og der er en stigende efterspørgsel på nye kompetencer, der knytter sig til blandt andet digitalisering, grøn omstilling og automatisering. Erhvervsuddannelserne står derfor over for en stor opgave i forhold til dels at uddanne tilstrækkeligt mange faglærte. Dels i forhold til at udvikle og forny det faglige indhold i uddannelserne, sådan at eleverne opnår de kompetencer og den dannelse, der er nødvendig for at kunne klare sig på arbejdsmarkedet samt for at kunne indgå i livslang læring og deltage i samfundet som kompetente borgere. Erhvervsuddannelserne står derfor med en væsentlig dannelses- og uddannelsesopgave, som består i både at klæde eleverne på til at indgå kvalificeret i erhvervets konkrete funktioner og til at kunne forholde sig kritisk og reflekterende til livet i og omkring deres erhverv.

Ambitioner i reform ikke indfriet

Den seneste store reform af erhvervsuddannelserne i 2015 havde som ambition at øge søgningen og styrke kvaliteten i uddannelserne og koblingen mellem skole og praktik blandt andet gennem mere helhedsorienteret undervisning, højere niveauer i grundfag og kompetenceløft til erhvervsuddannelseslærerne. Ambitionerne i reformen er imidlertid ikke indfriet fem år efter indførelsen. Der er endnu færre, der påbegynder en erhvervsuddannelse nu end før reformen og en større andel af eleverne angiver, at de savner en stærk kobling mellem skole og praktik. Lærernes kompetenceudvikling i forbindelse med reformen har desuden ikke i tilstrækkelig grad bidraget til kvalitetsforbedring af undervisningen, idet der ikke kan spores en direkte sammenhæng mellem lærernes kompetenceudvikling og elevernes oplevelse af kvaliteten i undervisningen.

Årsager til kvalitetsudfordringer

Den eksisterende forskning peger på flere forskellige årsager til ovennævnte kvalitetsudfordringer. For det første handler det om, at den pædagogiske praksis og kultur ikke i tilstrækkelig grad fremmer et højt læringsudbytte og en faglig stolthed hos eleverne. Elevernes læringsudbytte, stolthed og tro på egne evner hænger bl.a. sammen med, om lærerne arbejder fokuseret med at give eleverne mestringsoplevelser i deres uddannelsesforløb, om de differentierer undervisningen tilstrækkeligt samt giver eleverne løbende feedback. Det lykkes ikke altid at skabe vellykkede differentierings- og feedbackprocesser, hvilket bl.a. kan hænge sammen med lærernes manglende opdaterede pædagogiske og didaktiske kompetencer på disse områder. Desuden er der behov for, at flere lærere inddrager digitale teknologier og anvender læringsplatforme på en måde, der understøtter elevernes læring.

For det andet handler det om, at de lærepladsansvarlige i virksomhederne ikke altid er gode nok til at sikre, at der skabes et godt læringsmiljø i virksomheden. Blandt andet fordi der ikke er tilstrækkeligt fokus på løbende feedback til eleverne vedr. deres faglige progression i praktikforløbene samt at der ikke altid er en tilstrækkelig tæt relation mellem eleven og den lærepladsansvarlige. Endelig er der ikke tilstrækkelig sammenhæng mellem læreprocesserne i hhv. skole og læreplads, hvor eleverne oplever et sammenhængende og meningsfuldt uddannelsesforløb, sådan at intentionerne i vekseluddannelsessystemet i praksis fungerer.

Kvaliteten skal højnes

Den lave søgning mod erhvervsuddannelserne og det høje frafald er en udfordring for både erhvervsskolerne og for de brancher, som mangler faglært arbejdskraft. Hvis uddannelserne skal gøres mere attraktive og sikre, at der uddannes flere faglærte med relevante kompetencer, betyder det at kvaliteten og indholdet af undervisningen og læringsmiljøerne på skolerne skal styrkes. Og det betyder at læreprocesserne på en læreplads skal knyttes bedre sammen med undervisningen på skolen og i højere grad understøtte fastholdelse og faglig udvikling hos eleverne.

Tilsvarende er det vigtigt, at erhvervsskoler og faglige udvalg udvikler strategier og konkrete modeller for, hvordan nye kompetence- og dannelsesbehov tænkes ind i de enkelte erhvervsuddannelser, sådan at de kommende faglærte rustes til at kunne håndtere de aktuelle forandringer på arbejdsmarkedet og i samfundet.

Denne kvalitetsudvikling forudsætter bred og opdateret viden om, hvad der skal til for at lærerne, de oplæringsansvarlige, skolernes ledelse og de faglige udvalg for uddannelserne indarbejder nye måder at opdatere og udvikle indhold og kvalitet i uddannelserne. Desuden forudsætter det, at denne viden omsættes til god undervisning og oplæring i erhvervsuddannelserne gennem en styrket forskningsbasering af diplomuddannelsen i erhvervspædagogik og øvrige pædagogiske uddannelsestilbud.

NCEs Forskning og Udviklingsprogram

Fokus for NCEs FoU-program er derfor gennem forskning og praksisudvikling at understøtte pædagogisk og didaktisk udvikling på erhvervsuddannelserne og herigennem bidrage til uddannelsernes attraktivitet og relevans. Som et led i dette skal FoU-programmet bidrage til, at lærere, pædagogiske ledere og lærepladsansvarlige i erhvervsuddannelserne får de rigtige kompetencer og en opdateret viden i forhold i praksis at sikre:

  • Læringsmiljøer, der bygger på viden om pædagogik og læring, som tiltrækker og understøtter forskellige elevmålgrupper læring og progression
  • At nye kompetencebehov indarbejdes i uddannelsernes skole- og praktikdele
  • At uddannelsernes skoledele og praktikdele er tilstrækkeligt koblede til hinanden

De to første temaer adresserer områder, hvor der vil være fokus på at indhente forskningsbaseret viden om, hvordan kvaliteten og dermed attraktiviteten i erhvervsuddannelserne styrkes, mens projekter indenfor det sidste tema har fokus på, hvordan forskningsbaseret viden omsættes til kvalitetsforbedring og kompetenceudvikling blandt lærernes og de oplæringsansvarlige. Programmet vil desuden have fokus på at udvikle formidlingsformater, der sikrer, at den forskningsviden, der genereres i programmet, bliver sat i spil som bidrag til konkret praksisudvikling i sektoren.

Satsninger

I forskningsprogrammet lægger vi særligt vægt på følgende satsninger:

  • Vekseluddannelsens pædagogik og didaktik

    Målet er her at udvikle ny og opdateret viden om, hvad der pædagogisk og didaktisk bidrager til, at eleverne bliver dygtige faglærte i uddannelsesforløb, der er nært knyttet til en erhvervsfaglig praksis og består af en vekslen mellem erhvervsuddannelsernes forskellige læringsrum (skole og praktik, herunder også digitale læringsrum). Derfor er der fokus på flg. spørgsmål: Hvordan kan erhvervsskoler og lærepladser understøtte uddannelsesforløb, der er praksisrettede, hænger sammen og tager højde for elevernes forskellige forudsætninger? Hvordan skabes en faglig progression og meningsfuld kobling for eleverne mellem læringsrummene, der fremmer elevernes læring og faglige stolthed? Hvordan kan digitale teknologier understøtte denne kobling? Hvordan kan man på erhvervsskolerne og lærepladser omsætte uddannelsernes kompetencemål til praksisnær undervisning samt relevante og sammenhængende læreprocesser for eleverne? Temaet vil blive udrullet gennem projekter, der har fokus på at styrke samspillet mellem skole og praktik samt udvikle kvaliteten af undervisning og oplæring samt af læringsmiljøerne i erhvervsuddanelserne.

  • Erhvervsfaglig dannelse og kompetencer i en foranderlig verden

    Målet er her at få mere viden om, hvordan de aktuelle krav til dannelsesmæssige og erhvervsfaglige kompetencer - på arbejdsmarkedet og i samfundet - omsættes til relevante, praksisnære læreprocesser og dannelsesprocesser for eleverne. Derfor er der fokus på flg. spørgsmål: Hvordan kan erhvervsuddannelserne klæde eleverne på til at deltage aktivt og kompetent i et foranderligt arbejdsmarked og samfund? Hvad karakteriser erhvervsfaglig dannelse inden for erhvervsuddannelsernes hovedområder, og hvordan arbejder man med den i forhold til forskellige elevgrupper og forskellige erhverv? Hvordan kan de faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg indtænke nye kompetencebehov i de forskellige uddannelsers læringsmål og prøver? Hvordan øges den faglige stolthed hos eleverne i erhvervsuddannelserne? Temaet vil blive udrullet gennem projekter, der har fokus på at understøtte det didaktiske og pædagogiske arbejde med at integrere nye kompetenceområder og erhvervsfaglig dannelse i uddannelserne, eksempelvis arbejdet med STEM-kompetencer, bæredygtighed, grøn omstilling og teknologiforståelse.

  • Metoder og processer til udvikling af pædagogisk praksis i erhvervsuddannelserne

    Målet er at udvikle metoder og samarbejdsformer, der gør det muligt at inddrage skoler og faglige udvalg i udvikling, spredning og omsætning af ny og relevant viden i hele eud-sektoren. Dette for at sikre, at forskning- og udvikling ikke kun kommer de skoler til gavn, der deltager i konkrete FoU-projekter, men generelt understøtter nytænkning og kapacitetsopbygning omkring pædagogik og nye kompetencer i hele sektoren. Der vil under dette tema være fokus på at besvare følgende spørgsmål: Hvordan kan skoler arbejde med at udvikle deres pædagogisk praksis og kultur og igangsætte vidensbaseret kapacitetsopbygning og praksisudvikling? Hvordan kan skolerne arbejde med lærerens kompetenceudvikling som led i en samlet, systematisk kapacitetsopbygning og praksisudvikling? Hvordan kan samskabende forsknings- og udviklingsprojekter i skoler og virksomheder skabe ny praksis i erhvervsuddannelserne? Temaet vil blive udrullet gennem projekter, der kombinerer systematisk vidensudvikling med lokal praksisudvikling. Det vil fx være projekter, der afprøver nye samskabende metoder til udvikling af pædagogisk praksis, som laboratoriemetoder og designbased research og andre former for aktionsforskning. Samtidig vil der være fokus på at udvikle modeller og metoder til spredning af viden blandt skoler og de faglige udvalg.

Projekter

Styrket sammenhæng og progression mellem skole og praktik

Øget rekruttering af 18 – 30 årige til erhvervsuddannelserne

Udvikling af pædagogik for arbejdet med bæredygtig dannelse og pædagogik på erhvervsuddannelserne

Ind i praksis. Praksisinddragelse og differentiering i erhvervsuddannelserne.

Skitse til en grænsekrydsningsdidaktik i erhvervsuddannelserne. Med fokus på at skabe samspil og sammenhæng gennem brug af informations- og kommunikationsteknologi

Kontakt

Kontakt os, hvis du har spørgsmål, er interesseret i at samarbejde eller ønsker mere information.

Camilla Hutters

Leder

+45 61 70 69 70