Gå til indhold

Webinar: Når digitale drømme rammer praksis

Hvad sker der, når politiske drømme om teknologi og data skal ledes i fagprofessionelles dagligdag?

Praktisk information

Dato

Tirsdag d. 29. oktober 2024
Kl. 14.00 - 15.00

Sted

Pris

Gratis – inviter gerne en kollega med

Praktisk info

Webinaroptagelsen udsendes til alle tilmeldte efterfølgende

Tilmeld

Det fremgår af Regeringens 2030 plan, at teknologi og data skal spille en rolle i effektiviseringen af den offentlige sektor. Webinaret adresserer spørgsmålene: Hvordan anvender fagprofessionelle data og teknologi til at understøtte deres arbejde, hvilke udfordringer oplever de, og hvordan kan ledere møde disse udfordringer?

På webinaret inviteres du via to forskningsbaserede cases helt tæt på, hvad der sker, når politiske drømme om teknologi og data skal ledes i professionelles dagligdag.

Case 1: Mellem data og relationer i omsorgsarbejdet

Hvilke data oplever hhv. ledere og professionelle som relevante i deres opgaveløsning? I et kommunalt sundhedscenter er ambitionen at gøre den professionelle opgaveløsning datainformeret.

Casen undersøger, hvad det indebærer for ledere og professionelle med borgerkontakt at arbejde datainformeret, og bidrager med indsigter i, hvordan professionelle efterspørger andre typer data end dem, der anvendes til ledelsesinformation.

Indsigter fra casen giver anledning til en diskussion om, hvad ledere og medarbejdere skal være opmærksomme på i udvikling af en datainformeret praksis.

Case 2: Etiske dilemmaer med teknologi som samarbejdspartner

Hvordan håndterer professionelle at arbejde i tekno-intense rum? Kom med indenfor på en hospitalsafdeling, hvor de professionelle assisteres af en række teknologier til datahåndtering, dokumentation og kvalificering af patientkontakt.

Roller, relationer, ansvar og opgaver er i kontinuerlig forandring, og der dukker etiske dilemmaer op om, hvorvidt man som professionel skal have tillid til patienternes udsagn eller læne sig op ad data.

Den intense tilstedeværelse af teknologier og data i det daglige arbejde giver anledning til, at ledere forholder sig til teknologier, som ikke blot er værktøjer, men også former måden at løse velfærdsopgaverne på.

Målgruppe

Ledere i den offentlige sektor ansat i stat, regioner og kommuner.

Oplægsholdere

Anja Svejgaard Pors, docent, ph.d.
Forsker i ledelse og organisering af digitale møder mellem borger og stat

Niels Borch Rasmussen, lektor, ph.d.
Forsker i anvendelser af data og AI i forvaltninger og det professionelle arbejde

Nina Rasmussen, lektor, Cand. Tech. Soc.
Fag- og styringsansvarlig for digitaliseringsmoduler på Diplomuddannelsen i Offentlig Forvaltning og Administration

Kontaktpersoner

Faglig kontaktperson

Nina Rasmussen
Lektor
Forvaltning, Organisation og Skat
ninr@kp.dk
+45 24 29 64 08

Praktisk ang. tilmelding

kursus@kp.dk

Kompetenceudvikling & inspiration