Gå til indhold

Information om covid-19

Webinar: At støtte mennesker, der arbejder med mennesker

Muligheder og faldgrubber i gruppe-supervision

Praktisk information

Dato

Fredag d. 3. september 2021
Kl. 14.00 - 14.45

Sted

Pris

Gratis

Tilmeld

Ved supervisions-underviser Michael Stig Ørbech

Offentlige virksomheder består af mennesker, der arbejder med mennesker. Det er gennem dette relationsarbejde, at successerne skabes. Men arbejdsroen er udfordret på flere felter.

For det første ser borgere sig som modtagere af offentlige ydelser, hvor de forventer at opleve dialog, tryghed og tilpassede løsninger. Borgernes perspektiv afspejles endvidere i forskellige politiske agendaer, der gennem ledelse reflekteres nedad i organisationen med ”borgeren i centrum”. Samtidig har udviklingsorienterede virksomheder øget fokus på temaer som velfungerende tværfaglige og tvær-organisatoriske teamsamarbejder, en fælles læringskultur, trivsel, psykologisk tryghed, samskabelse, rekruttering og fastholdelse. Den enkelte ansatte er desuden optaget af ikke kun at trives i det kollegiale samarbejde, men også at organisationen understøtter den forventede faglige kvalitet og, at organisationen i øvrigt leverer personlig og faglig udvikling.

Disse udfordringer og dilemmaer er komplekse i sin natur, og kalder på ”gode-nok” svar, hvis organisationen skal lykkes. Mange offentlige virksomheder har – ofte af hård erfaring – erkendt det faktum, at løsningen på sådanne komplekse dilemma kalder på effektive og fordybende refleksionsrum, som kan understøtte brugbare beslutninger, ejerskab og handling.

Gruppe-supervision bliver mange steder set som et vigtigt redskab til dette. Men erfaringen viser også, at det er ikke lige meget, hvordan gruppe-supervisionen håndteres, hvis de ønskede effekter skal opnås.

Alt dette kan du høre mere om på dette webinar, som KP supervisions-underviser Michael Stig Ørbech vil stå for.

Program

  • Velkomst og tilgang v/supervisions-underviser Michael Stig Ørbech
  • Mennesker, der arbejder med mennesker: Arbejdsfeltets udfordringer og konsekvenser
  • Gruppe-supervisionens muligheder og faldgrubber
  • Opsamlende råd til bedre gruppe-supervision
  • Kort om det nye forløb Systemisk Anerkendende Supervisor (SAS) hos KP

Vil du være gruppe-supervisor med bevis fra KP? Forløbet Systemisk Anerkendende Supervisor (SAS) starter 25. november 2021. Læs mere her

Læs også artiklen: 5 gode råd, der understøtter bedre gruppe-supervisioner